Logo

Storkonval - Polygonaturn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Storkonval - Polygonaturn

Polygonatum kommer af græsk polys = megen eller mange og gonatum = knæ eller knude; navnet henviser til formen på jordstænglerne. Storkonval, som også kaldes »Salornons segl«, er nær beslægtet med liljekonval. Der findes omkring 30 arter, som alle vokser i den tempererede zone på den nordlige halvkugle. I den danske natur findes tre arter, storkonval (Polygonalum multiflorum), der har en trind blomsterstængel, kantet konval (Polygona­tum odoratum), der har en kantet blomsterstængel, og kranskonval (Po­lygonatum verticillatum), hvis grønne blade sidder i kranse op ad stænglen, mens bladene hos de øvrige sidder spredt; de to sidste arter er dog sjæld­ne. De har alle en tyk, hvid, leddelt jordstængel, hvorfra der om foråret skyder en opret eller buet stængel frem med aflange eller ægformede blade og i bladhjørnerne hvide, hængende, rør­- eller klokkeformede blomster, ofte med grønne spidser på kronbladene. Hen på sommeren kommer der røde bær, som efterhånden bliver blåsorte. Ikke blot bærrene, men hele planten er giftig.

 

Storkonval har hvide, stilkede blomster, som hænger i elegante småklaser fra blad­hjørnerne.

 

Vækstkrav: Storkonval kan godt trives i sol, blot jorden er tilpas fugtig; men det vil i regelen være lettest at dyrke den i skygge eller halvskygge. Den fore­trækker en porøs, næringsrig lerjord eller kalkholdig bladjord og ret megen fugtighed. De høje arter egner sig bedst på et skygget sted i et større haveanlæg, f.eks. i en skovbundsbe­plantning eller et stenbed, mens de lave arter udelukkende bør dyrkes på stenbedet.

 

Formering: Storkonval kan formeres ved frø, men spirer og vokser meget langsomt. Langt lettere er det at for­mere planten ved at dele jordstænglen om foråret og plante stykkerne ud på bed. Tager man jordstænglerne i hus om efteråret, kan planterne med held drives i blomst tidligt på foråret.

 

Storkonval får røde bær, som snart bliver blåsorte. De er giftige.

 

Arter:

Polygonalum commutatum kommer fra Amerika og Japan. Den har kraftige, meterhøje stængler med lancetformede blade og klaser med hver 2-8 hvide blomster.

 

Polygonatum falcatum er en 10-15 cm høj liebhaverplante til stenbedet. Den stammer fra Japan og bærer kun en enkelt grønlighvid blomst i hvert bladhjørne i maj.

 

Polygonatum hookeri er ligeledes en ganske lav liebhaverplante til en skyg­gefuld plads med veldrænet, humusrig jord i stenbedet. Den har små, violette blomster i maj.

 

Polygonatum latifolium findes på Bal­kan og i Kaukasus. Den bliver 60-100 cm høj og har bredt ægformede blade, som er svagt behårede på undersiden. Den bærer kun få hvide, langstilkede blomster i juni.

 

Polygonatum multiflorum, den almin­delige stor konval eller Salomons segl, bliver omkring 60 cm høj og bærer mange hvide blomster med grønne spidser på den buede stængel; ofte sidder der 2-5 blomster i hvert blad­hjørne.

 

Polygonatum odoratum, kantet konval, har hængende, klokkeformede blom­ster, der er grønne ved grunden. De sidder sammen to og to i bladhjørner­ne og udvikles i maj-juni. Den har en buet, kantet, op til 45 cm høj stængel. Bladene er elliptiske.

 

Polygonatum verticillatum har en op­ret, kantet stængel med lancetformede blade i kranse. De hvide blomster, der fremkommer i maj-juni, er ret små. Den bliver op til 70 cm høj.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.961 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!