Logo

Vejbred - Plantago major

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vejbred - Plantago major

Vejbred findes overalt, hvor menne­sker færdes langs veje og stier, på gårdspladser, mellem fliser og brosten og i græsplæner. Den er udbredt over store dele af kloden; den fulgte således de europæiske nybyggere til Nordame­rika, hvor indianerne gav den navnet »den hvide mands fodspor«. Forkla­ringen er rent plantefysiologisk; de modne frøs yderste cellelag omdannes i fugtigt vejr til slim, som hæfter frøene fast til fodsåler og dyrepoter. Mellem højere vegetation hæver bladstilkene de brede bladplader op i lyset; men på stærkt befærdede arealer eller tætklip­pede græsplæner lægger bladene sig fladt hen ad jorden, hvorved de overle­ver slid og klipning. Vejbred er en flerårig plante med en grov, kort, lod­ret jordstængel og en tæt dusk af trådformede rødder. Bladene er krafti­ge, buestrengede og kan skygge nabo­planterne ihjel ved at brede sig ud over dem. De brune blomster er små og uanselige og samlet i høje, smalle aks. Frøstandene kaldes »kæmper« og an­vendtes tidligere meget som fuglefoder til kanariefugle; navnet stammer fra en gammel børneleg, hvor børnene kæm­pede, dvs. slog aksene mod hinanden, indtil modpartens aks knækkede. Et andet gammelt nordisk navn er gro­blad; groa = at læges og hentyder til, at bladene anvendtes som lægemiddel mod bl.a. vorter.

 

Vækstkrav: Vejbred trives på næsten enhver jordtype og lige godt i sol og skygge; den er flerårig og breder sig ved selvsåning. Den fjernes let ved håndlugning; men op lugede planter bør ikke kastes på kompostbunken, da frøene bevarer deres spireevne længe og på den måde på ny spredes i haven, når kompostjorden anvendes.

 

Andre arter:

Lancetbladet vejbred (Plantago lanceolata) er et almindeligt ukrudt. De lange, smalle, lancetforme­de blade er samlet i en tæt roset på en kort, lodret jordstængel. Blomster­skaftet er 10-50 cm højt, furet og kantet og bærer øverst et kort, valse­formet aks med sortbrune blomster. Støvknapperne er gullighvide, mens glat vejbred (Plantago major) har hvi­de støvtråde og brunviolette støvknap­per. Lancetbladet vejbred træffes som ukrudtsplante i haver og udryddes bedst ved opgravning med grave greb eller lugegaffel.

 

Dunet vejbred (Plaruago media) har iøjne­faldende lilla støvtråde. hvis farve fremhæ­ves på baggrund af de hvidlige støvknapper.

 

Vejbred er en almindelig ukrudtsplante med elegante blomsteraks, som domineres af de store, hvide støvknapper.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (13 stemmer)
Siden er blevet set 4.642 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her