Logo

Vikke - Vicia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vikke - Vicia

Vikke omfatter ca. 150 arter, hvoraf 11 er vildtvoksende i Danmark, og nogle arter anvendes som nytteplanter. Det er en- eller flerårige urter med ligefin­nede blade, der ender i en brod eller grenet slyngtråd. De arter, der udvik­ler slyngtråd, klatrer ved hjælp af den­ne op ad andre planter. Blomsterne, der er typiske ærteblomster med fane, vinger og køl, har 10 støvdragere, hvoraf de 9 er sammenvoksede og danner et skråt afskåret rør, mens den 10. støvdrager er fri. Blomsterne har honning og bliver bestøvet af bier. Blomsterstanden er oftest en klase, udviklet fra bladhjørnerne. Frugten er en flad bælg. Flere af arterne er smuk­ke planter, der kan dyrkes i haver; de er ofte meget nøjsomme og kan vokse på mager jord.

 

Arter:

Fodervikke (Vicia sativa) er en gammel foderplante, der har væ­ret dyrket siden middelalderen. Det er en enårig urt med 5-6 par ovale småblade og slyngtråd. Blomsterne sidder enlige eller parvis og er under­tiden hvide, men har oftere lysviolet fane, røde vinger og mørkere rød køl. Bælgene er udstående, dunhårede og lysebrune.

 

Kratvikke (Vicia dumetorum) fra Mel­lem- og Østeuropa er en kraftig, klatrende plante med 3-6 par ovale små­blade og slyngtråd. Blomsten er ret bleg med rødlig fane og blåviolette vinger, klasen er langstrakt og man­geblomstret. Planten er sjælden i Dan­mark, hvor den kun træffes vildtvok­sende i den sydlige del af kratskove og åbne løvfældende skove.

 

Musevikke (Vicia cracca) hører hjem­me i Europa og Nordasien. Det er en klatrende staude med udløbere og lan­ge, tynde stængler. Bladene har 7-12 par hårede småblade og slyngtråd. Blomsterne er blåviolette og sidder mange sammen i ensidigt vendte kla­ser, der er nikkende i spidsen. Planten blomstrer fra juni til august; den er vildtvoksende i Danmark, hvor den er almindelig langs veje og gærder og i krat.

 

Sandvikke (Vicia villosa) fra Sydeuro­pa er en- eller toårig med kraftige, hårede stængler og blade, der har 7-9 par lancetformede småblade og slyng­tråd. Blomsterne er blålilla og sidder tæt sammen i klaser i juni-juli. Planten er meget nøjsom og blev indført til Danmark i det 19. årh. som foderplan­te på lette sandjorder; nu dyrkes den ikke længere, men træffes forvildet. En varietet med rent hvide blomster er meget smuk og velegnet til dyrkning i haver med mager jord, hvor den kan vokse op ad hegn o.lign. Formeres ved frø, der sås på blivestedet i april-maj.

 

Skovvikke (Vicia sylvatica) fra Europa og Vestsibirien er en glat staude med udløbere og 1-2 m høje, grenede stængler. Bladene har 6-9 par småbla­de og slyngtråd. Blomsterne er hvidli­ge med violette årer og sidder i lang­stilkede, ensidigt vendte klaser i juli-­august. Planten er vildtvoksende i lyse skove i Jylland.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.978 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!