![Algerisk ædelgran - Abies numidica Algerisk ædelgran - Abies numidica](/images/articles/s13/2013/8/19/algerisk-ædelgran---abies-numidica.jpg)
![](/images/itempics/38546645374588656.jpg)
Hjemmehørende i bjerge i Algeriet. Kun sjældent plantet i Danmark, men oftere i England, hvor den bedre end andre ædelgraner tåler byluft. Bliver op til 25 m høj.
Skuddene er usædvanlige, idet nålene står radiært ud til alle sider; de er grønne på oversiden og ofte med et gråt strøg nær den butte spids; undersiden med to hvide striber.
![](/images/itempics/7895246912950325.jpg)
Hun- og hanblomster.
![](/images/itempics/8348961859942663.jpg)
Koglerne op til 15 cm lange, smalle, med harpiks.
Barken er rødligt grå og sprækker med alderen op i plader.
Denne Algeriske ædelgran har stor lighed med Spansk ædelgran, Abies pinsapo, som er hjemmehørende i Tolox-bjergene nær Malaga og ret almindeligt plantet i danske haver i en udvalgt blågrøn form.