Logo

Bærmispel - Amelanchier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bærmispel - Amelanchier

Bærmispel danner buske eller fler­stammede træer med brede kroner. Grenene er ret spinkle og har mange tynde kviste med spidse knopper.

Der kommer let rodskud, hvilket kan få planterne til at brede sig. Bladene er ovale og ret kortstilkede. De er helran­de de til skarpt savtakkede. Bladene er smukt rødbrune ved løvspring, og hos de fleste arter er der smukke efterårs­farver.

Blomsterne sidder i små skærmlignen­de halvkvaste på ved, som er mere end fjorgammelt. Blomsterne er enkle, 5-­tallige og hvide og kommer i rigelig mængde. Blomstringen finder sted lige efter løvspring, endnu inden bladene har udviklet sig helt. Bestøvningen sker ved insekters hjælp.

Frugterne kan minde om små æbler. De bliver røde til sorte og modner allerede mellem sidst i juni og sidst i august.

 

Bærmispel (Amelanchier laevis) skal have god plads for at udvikle den smukke, brede krone med myriader af blomster klaser.

 

Pleje: Bærmispel stiller ikke store krav til jord eller gødning og er ret tørke­fast, men betaler i vækst og blomstring for ikke at tørste. Den er fuldt hårdfør og kan tåle vind. Formeringen kan ske ved frø, som kan høstes herhjemme. Høsten skal ske, så snart frugterne er modne, og frøene bør sås med det samme. Spiringen er meget ujævn og ofte utilfredsstillende. De fleste arter af bærmispel er villige til at sende rodskud op. Lader man disse rodskud stå et års tid, vil de som regel have dannet rødder og kan graves op og plantes. Formeringen ved aflæggere er let.

Bærmispel behøver ingen beskæring, men en udtynding af kraftige grene vil ofte gøre toppene smukke og lettere. Bærmispel udvikler sig bedst og køn­nest, når den plantes i fuld sol og med plads. Men den pynter også i brede busketter og hegn. Det er en glimren­de plante i læhegn og brede, uklippede hække.

Frugterne er spiselige og søde. De er små, på størrelse med ærter, og bedst egnede til gele. I nogle lande er det lokale navn »rosintræ«, hvilket fortæl­ler om en anden form for anvendelse, især i krisetider.

Bærmispel kræver ingen særlig pasning og synes ret tolerant over for luftforu­rening.

 

Alle arter af bærmispel (Amelanehier) har smukke høstfarver.

 

De små, hvide blomsterklaser hos bærmi­spel har en fin duft.

 

Arter: Amelanchier canadensis fra Nordamerika bliver i sit hjemland op til 18 m høj, men når sjældent mere end 7-8 m her i landet. Bredden er ca. det halve. De nederste grene er noget hængende. Bladene er brunligrøde ved løvspring og bliver skarlagenrøde ved løvfald. Som unge er bladene filtede på begge sider. Blomsterne er hvide og talrige. De springer ud, mens bladene endnu kun er halvt udfoldede, hvilket giver en meget smuk farvevirkning. Frugten modner sidst i juni eller først i juli. Frugterne bliver sorte. Amelanchier florida danner en kraftig busk. Bladene er bredt ovale, bronze­brune ved løvspring. Blomsterstande­ne er rigt forgrenede. Frugterne er sortbrune med blålig dug og modner i juli.

Amelanchier laevis kommer også fra Nordamerika. Den danner en ca. 4 m høj busk med ret udbredte sidegrene. De unge skud er hårede. Bladene er ved løvspring bronzefarvede, men bli­ver grønne, og de beholder den grønne farve til kort før løvfald, hvor de får en pragtfuld gylden høstkolorit. Blom­sterne er hvide og meget talrige, i hængende kvaste. Frugten bliver pur­purbrun; den er meget sød og vel­smagende. Amelanchier laevis er den smukkeste bærmispel.

Amelanchier lamarckii danner en højt­voksende busk. Ved løvspring er bla­dene bronzefarvede, hvilket er yderst pynteligt med de hvide blomster. Ved løvfald bliver bladene orange-skarla­genrøde. Arten findes plantet fra Hol­land til Middelhavet som »korende­træ« og har forvildet sig til store områder.

Amelanchier ovalis stammer fra Syd­og Centraleuropa. Den bliver 3-4 m høj med lodrette hovedgrene, så den danner en smal busk. Bladene er æg­formet-ovale med afrundet spids. I begyndelsen er de hårede på undersi­den. Frugten er sort og blank; den modner i august.

 

Bærmispel er en ideel busk. Den kan plantes som solitærbusk, hækplante eller i tætte bevoksninger.

I løvspring er bladene røde, blomstringen er tidlig, og blomsterklaserne minder om hægens. I oktober har den en smuk, rødgylden høstfarve.

 

Bærmispel egner sig til både store og små haver. Her op ad en garagemur med røde rododendron i forgrunden.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (47 stemmer)
Siden er blevet set 33.374 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1410431-07-2024 21:42:59 Jette Ryom
Jeg har en Robin Hill bærmispel 3 år gammel. Hvor får den ikke bær mon???
520105-05-2016 19:55:17 Teddy Witzansky
Oplysende

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her