Logo

Granatæble - Punica granatum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Granatæble - Punica granatum

Granatæble danner en busk eller et lille træ med tynde, gråbrune eller rødlige, tornede grene. Væksten er i begyndelsen opret, men når frugterne kommer og vejer til på de tynde grene, bliver væksten bredere. Hvor træet dyrkes på friland, kan det nå en højde på ca. 10 m; men her i landet, hvor det kun trives indendørs, når det sjældent mere end et par m.

Tornene sidder parvis på hver sin side af en knop og er egentlig omdannede blade eller bladflige.

Bladene er kortstilkede, lang-ovale, helrandede og mørkegrønne. Planten taber bladene om efteråret, som svarer til tørtiden i træets hjemlande. Blomsterne sidder enkeltvis i spidsen af små tornede frugtgrene og ofte langt ude på de tynde grene. Blomstringen indtræffer i juli-august. Blomsten er stor og oversædig med et højt, højrødt­-blodrødt bæger og en krone af samme farve. Både bæger og krone er 6-8-­tallige.

 

Granatæble har frugter med en frisk og syrlig smag.

 

Frugten er et bær med en hård, grøn og rød skal. Inden for denne findes saftigt frugtkød med en mængde frø. Frugten er nærmest kuglerund og på størrelse med et stort æble. Granatæbler impor­teres her til landet fra landene omkring

Middelhavet. De spises rå med ske, efter at frugten er delt. Smagen er frisk og noget syrlig. Presset saft kan bruges til læskedrikke.

 

Granatæble blomstrer i juli-august og er lige velegnet i vindueskarmen og på en solrig terrasse.

 

Pleje: Som stueplante må træet om vinteren stå på et køligt og lyst sted og holdes tørt. Det kan ikke tåle tempera­turer under 8°C. Når foråret nærmer sig, gives først en god grundvanding, hvorefter der vandes regelmæssigt. Granatæble kan stilles ud på en varm plads i haven i juli og august, hvor man kan nyde blomstringen; i ustadigt vejr bør planten dog flyttes ind.

Fra foråret til efter blomstringen bør granatæble regelmæssigt tilføres gød­ning med vandingsvandet, men efter blomstringen indskrænkes vandingen, og gødningstilførslen ophører. Planten taber bladene om efteråret; som blad­løs er den ikke nogen pryd for øjet. Skulle det lykkes at få blomsterne befrugtet, så der udvikles frugter, bør man holde planten lidt lunt, men stadig med sparsom vanding. Frugten skulle blive moden efter ca. 4 måneder. Beskæring har til formål at tynde ud mellem grenene. Synes man, at grene­ne bliver ranglede, kan man skære dem tilbage. Beskæringen foretages bedst sidst på vinteren, inden den nye vækst begynder. Granatæble synes ikke at stille store krav til jorden, men trives bedst i en humusrig, letleret jord.

 

Formering: Granatæble formeres ved træagtige, bladløse stiklinger; frø for­mering og aflægning har næppe nogen interesse her i landet. Stiklingerne stik­kes i en mager jordblanding med un­dervarme. Formering ved urteagtige stiklinger i sommerens løb vil ofte lykkes.

 

Sorter: Der findes en dværgform, 'Nana', der kun bliver 50 cm høj og er bedre egnet til stuekultur end stamfor­men. Den blomstrer fra sit 3. leveår.

 

Tag friske skud af granatæble med hjem fra turen til Sydeuropa og stik dem i fugtigt sand med stærk undervarme.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (94 stemmer)
Siden er blevet set 33.370 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1232805-08-2018 14:12:17 Lene
Jeg har et granatæbletræ/ busk der har 3 fine frugter på det stå ude i min have i og det blomster for 2 gang i år glæder mig til at de bliver modne har hør fra en kollega at de skal være røde nå man plukker dem. Er der nogle der har erfaring med det ??
1218223-04-2018 19:52:37 Martin Esmark
Artiklen ovenfor er yderst forkert. 1) punica granatum kan tåle en del frost. Den står flere steder udplantet i Danmark og klarer sig fint. Den når ikke at danne frugt i Danmark da vækst perioden er for kort. 2) der findes mange mange sorter og flere af dem som feks. Sochi ville godt kunne dyrkes i Danmark. Den klarer sig i Tyskland. 3) træer stammer fra områder i og omkring Persien og Afghanistan hvor der kan blive meget koldt men som også har en lang vækst periode
1163510-06-2017 20:08:14 Jeanne
Jeg har lige købt en granatæble Punica - granatum, jeg vil høre om den kan tåle lidt frost.
310112-05-2015 22:20:48 Mette
Det har lykkes mig med stor succes. At få granatæble frø til at spire. Jeg tager nogle kerner fra et granatæble og tørre dem indtil de er helt tørre i en skål på bordet. Bagefter sår jeg dem i en potte med muldjord og husker at vande godt. potten står i et solrigt vindue.
310206-10-2013 10:51:11 Palle julsgart
Hej Jeg ønsker mig et granatæbletræ i mit drivhus på Færøerne .kan du hjælpe mig .har 85.kvadratmeter under glas ned syv meters højde .Hilsen Palle
310316-01-2013 14:07:45 maria skjoldborg
hej ,jeg vil gerne spørge om i har et granatæbletræ .ikke frø ,og jeg søger også æblekvæde ,håber at hører fra jer når i får tid ,mvh maria

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her