Logo

Jasmin - Jasminum 3

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Planteslægten Jasminum omfatter ca. 200 arter, der oprindelig er hjemmehø­rende i Afrika, Asien og Australien. Grenene er ofte grønne og kantede, med trekoblede eller uligefinnede bla­de. Blomsterne er iøjnefaldende, med fladkravet krone, og har i reglen en fin duft. Alle de nævnte arter af ægte jasmin kan anvendes som potteplanter i vindueskarmen eller i en vinterhave. I sommerhalvåret kan de flyttes ud på altanen eller i haven.

 

Pleje: Jasmin skal helst have en lys placering uden dog at være udsat for direkte sol. I den lyse halvdel af året tilføres regelmæssigt vand og næring, mens der vandes mindre og ikke tilfø­res næring i den mørke halvdel af året. Almindelig stuetemperatur er passen­de; dog kræver tempeljasmin lidt høje­re temperatur, op til 25°C.

Hvis planterne er blevet lange, kan de skæres tilbage, når blomstringen er afsluttet. Ompotning kan finde sted forår eller efterår; som jord anvendes en luftig, humusrig standardjordblan­ding.

 

Formering: Stikning sker bedst om foråret, og stiklingerne skal være 6-10 cm lange. Som stikkesubstrat bruges en spagnumblanding. For at holde slut­tet luft og dermed høj luftfugtighed dækkes stikkekassen med plastic; ved at stille stikkekassen på en radiator hæves jordtemperaturen, og rodslag­ningen fremskyndes. Når planterne er kommet i vækst, knibes toppen af skuddene for at få dem til at grene sig.

 

Arter:

Kanariejasmin (Jasminum odo­ratissimum) er en næsten opret busk med spredte, 3-5-fingrede blade. Blomsterne er gule og samlet i løse, endestillede blomsterstande; de har en fin duft.

 

Mangeblomstret jasmin (Jasminum po­lyanthum) har lange, ned liggende eller svagt klatrende grene og modsatte, uligefinnede blade med 5-9 ægformede småblade. Flere hvide, velduftende blomster er samlet i endestillede blom­sterstande. Blomsternes kronbladsflige er ovale og kun halvt så lange som kronrøret. Det er denne art, der hyp­pigst dyrkes som potteplante.

 

Primulajasmin (Jasminum mesnyi) er en næsten opretvoksende busk med modsatte, trekoblede blade. Blomster­ne er gule og udvikles især i bladhjør­nerne. Den har ingen duft.

 

Storblomstret jasmin (Jasminum gran­diflorum) har små, 5-7-finnede blade og hvide, velduftende blomster samlet i endestillede blomsterstande fra juni til september.

 

Tempeljasmin (Jasminum sambac) er en busk med modsatte eller kransstille­de blade, 3 i hver krans. De hvide blomster er samlet i stande med få blomster i hver. Blomstringstiden er meget lang, fra tidligt forår til sent efterår. I østen dyrkes planten ved templerne, og blomsterne anvendes som offergave til Buddha; de har en fin duft. Busken kræver 25°C for at trives i stue og vinterhave.

 

 

Ægte jasmin (Jasminum officinaie) har meget velduftende blomster. Ægte jasmin  har lange, nedliggende eller svagt slyngen­de grene og modsatte, uligefinnede blade med 5-9 ægformede småblade. De hvide, velduftende blomster er samlet i endestillede blomsterstande. Blomsternes kronbladsflige er lancet­formede.

Se desuden artiklen Vinterjasmin.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 9.009 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
331216-09-2012 16:38:34 Marianne Borgholm
Det ville være rigtig dejligt hvis der var billeder af de forskellige arter jasmin, der er omtalt. - Ellers er det meget brugbare oplysninger.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?