Logo

Køllelilje - Cordyline

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Køllelilje - Cordyline

Køllelilje forveksles ofte med dracæna; men køllelilje har i modsætning til dracæna hvide rødder, og den danner udløbere.

 

Køllelilje (Cordyline terminalis) har sorter med varierende bladfarve, bladbredde og -tæthed.

 

Pleje: Jorden skal være porøs og kan bestå af en spagnum-standardblan­ding. Om sommeren holdes så vidt muligt en temperatur på 20-25°C, mens temperaturen om vinteren hol­des på 18-20°C; den må ikke komme under 12°C. I den lyse halvdel af året vandes og gødes regelmæssigt, mens der om vinteren kun vandes. I tør stueluft har køllelilje vanskeligt ved at klare sig, men hyppige overbrusninger kan gavne noget. I vinterhaver, hvor der ofte er større fugtighed i luften, klarer planten sig bedre.

 

Formering: Ved frøformering sås frøet i januar-februar ved en temperatur på 18°C. Det spirer uens, de første frø efter 3-4 uger, de sidste efter 3-4 måneder. Efterhånden som planterne bliver større, prikles de om og pottes; men der går ca. 3 år, før planten har stor størrelse.

Ved vegetativ formering bruges top­stiklinger med ca. 6 blade eller stæn­gel stykker uden blade, men med 3-4 knopper. Det bedste tidspunkt for stik­ning er januar-februar. Temperaturen i stikkejorden skal helst være omkring 30°C. For at holde tilstrækkelig høj luftfugtighed kan stiklingerne dækkes

med klar plastic. Efter rodslagningen kan temperaturen sænkes til 18-20°C. Ved vegetativ formering varer det ikke mere end et års tid, før planterne er store.

 

Arter:

Cordyline australis er hjemme­hørende på New Zealand, hvor den danner en høj, ved grunden fortykket stamme. I de klimabetingelser, vi kan byde den, kan den blive op til et par m høj. Den har smalle, sværdformede, læderagtige, siddende blade uden blad­stilk. Der findes flere varieteter, bl.a. hvidbrogede. Blomsterne er hvide og fremkommer i sammensatte blomster­stande i marts-maj.

Cordyline indivisa er ligeledes hjem­mehørende på New Zealand. Den minder om Cordyline australis, men bladene har orange midtribbe og er blågrå på undersiden.

Cordyline terminalis er hjemmehøren­de i tropisk Østasien. Den har en tynd, ugrenet stamme og lancetformede, til­spidsede, 30-40 cm lange og 7-10 cm brede, stilkede blade, der som unge er grønne, men som senere bliver rødbru­ne. Blomsterne er samlet i store blom­sterstande; de enkelte blomster er hvidlige og forsynet med røde eller lilla højblade. Der findes flere brogetbla­dede sorter af denne art, bl.a. 'Trico­lor', 'Atom' og 'Red Edge'.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.451 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her