Logo

Kakitræ - Diospyros kaki

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kakitræ - Diospyros kaki

Kakitræet er et lille rundkronet, tæt­grenet træ, som hører hjemme i Østasi­en, hvor det bliver indtil 12 m højt. Det er nu udbredt i de fleste subtropi­ske og varmt tempererede områder. Træets bark bliver med tiden gråsort og får karakteristiske furer både på langs og på tværs. De spredtstillede, læderagtige blade bliver 12-20 cm lan­ge og 4-8 cm brede; de er omvendt ægformede, helrandede og tilspidsede. Oversiden er glinsende grøn og nøgen, mens undersiden er håret.

Kakitræet er en- eller tvebo med en eller to rødlige hunblomster i bladhjør­nerne og hanblomsterne i en stand for enden af grenen. Frugten er et bær med få, men ret store frø, har form som en tomat og en diameter på 3-8 cm. Ved modenhed får frugten en gyldenbrun, »kakifarvet« kulør. Frug­ten skal være overmoden for at kunne spises; så er frugtkødet blødt og har en abrikosagtig smag, som dog kan virke noget fad.

 

Pleje: Kakitræet kan formeres ved frø; men de mange sorter formeres ved podning på grundstammer af frøplan­ter eller på frøplanter af amerikansk daddelblomme (Diospyros virginiana), som danner et større og mere hårdført træ.

Kakitræet kan dyrkes som baljeplante og stå i haven fra først i juni til sidst i september og overvintres i koldhus. I vor korte sommer kan det knibe at få frugterne til at modne tilfredsstillende. Kakifrugterne ses af og til i forretnin­gerne i august-september; de importe­res fra Middelhavsområdet.

 

Andre arter: Ibenholt (Diospyros ebe­num), asiatisk daddelblomme (Diospy­ros lotus) og amerikansk daddelblom­me (Diospyros virginiana). Se artikler­ne Daddelblomme og Ibenholt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (17 stemmer)
Siden er blevet set 10.439 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
307703-04-2013 21:49:18 bodil skjærris
jeg savner meget meget mere om hvor der kan købes planter/frø af sydlandskse sorter.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her