Logo

Kirsebær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kirsebær kan være både de lækre, sødkirsebær. Men det kan også være de sure, Surkirsebær der bruges til saft, kirsebærsauce, vin og meget andet

Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt.

 

Kirsebærsorter

Kirsebærsorter kan være både de lækre, søde kirsebær, der kaldes sødkirsebær. Men det kan også være de sure, Surkirsebær der bruges til saft, kirsebærsauce, vin og meget andet. Det er 2 frugtarter samt bær, der afviger en del fra hinanden.

Moreller

I store dele af landet kaldes sødkirsebær altid Moreller. Det kan være lidt forvirrende, ikke mindst da den i haverne mest plantede sort skyggemorel, hverken er særligt skygge tålende eller en morel, men et surkirsebær! De to slags kirsebær er så forskellige, at de nødvendigvis må omtales hver for sig. Surkirsebær er som navnet siger meget sure og bruges til saft og meget andet i husholdningen, herunder til vin. Morellerne er de lækre, søde spisekirsebær.


Den tyske betegnelse for alle søde kirsebær (gule, røde, sorte) for KIRSCHEN.


De sure kirsebær hedder på tysk (SCHATTEN) MORELLEN, og navnet er indført hertil på plante etiketten?


Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca. 150 arter. Et tydeligt, fælles kendetegn er de tværgående bånd af barkporer på stammen (se billedet til højre). Slægten deles af nogle botanikere i to: de kirsebæragtige (Cerasus) og de blommeagtige (Prunus). Slægten Kirsebær bliver af nogle også kaldt for Stenfrugt-slægten.


En stenfrugt er en frugt hvor frøgemmet består af to lag: Yderst et lag blødt frugtkød, og inderst en hård skal ("stenen") som normalt rummer ét eller ganske få frø.


Kirsebær

De tværgående bånd af korkporer ses hos alle arter af Prunus.


Arter af slægten Kirsebær

Abrikos (Prunus armeniaca)

Fugle-Kirsebær (Prunus avium) - herfra stammer alle sorter af Sød-Kirsebær

Mirabel (Prunus cerasifera) - som egentlig bør hedde Kirsebær-Blomme

Sur-Kirsebær (Prunus cerasus)

Dværg-Blodblomme (Prunus x cistena)

Blommetræ (Prunus domestica)

Kræge (Prunus domestica ssp. insititia)

Mandel (Prunus dulcis)

Dværg-Kirsebær (Prunus fruticosa)

Fuji-Kirsebær (Prunus incisa)

Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus)

Portugisisk Laurbær-Kirsebær (Prunus lusitanica)

Manchurisk Kirsebær (Prunus maackii)

Weichsel (Prunus mahaleb)

Bjerg-Kirsebær (Prunus nipponica)

Alm. Hæg (Prunus padus)

Fersken (Prunus persica)

Sakhalin-Kirsebær (Prunus sargentii)

Glansbladet Hæg (Prunus serotina)

Tibetansk Kirsebær (Prunus serrula)

Japansk Kirsebær (Prunus serrulata) - herfra stammer langt de fleste af de mange sorter af japanske Pryd-Kirsebær

Slåen (Prunus spinosa)

Higan-Kirsebær (Prunus subhirtella)

Dværg-Mandel (Prunus tenella)

Kinesisk Kirsebær (Prunus tomentosa)

Rosen-Mandel (Prunus triloba)


De øvrige arter af slægten Prunus:


Prunus africana

Prunus alaica

Prunus alleghaniensis

Prunus americana

Prunus andersonii

Prunus angustifolia

Prunus ansu

Prunus apetala

Prunus arabica

Prunus argentea

Prunus bifrons

Prunus bokhariensis

Prunus brachypoda

Prunus brahuica

Prunus brigantina

Prunus bucharica

Prunus buergeriana

Prunus campanulata

Prunus canescens

Prunus caroliniana

Prunus cerasia

Prunus cerasoides

Prunus ceylanica

Prunus clarofolia

Prunus cocomilia

Prunus concinna

Prunus conradinae

Prunus consociiflora

Prunus cornuta

Prunus cyclamina

Prunus davidiana

Prunus dielsiana

Prunus eburnea

Prunus emarginata

Prunus fasciculata

Prunus fenzliana

Prunus ferganensis

Prunus ferganica

Prunus fremontii

Prunus geniculata

Prunus glandulifolia

Prunus glandulosa

Prunus gracilis

Prunus grayana

Prunus grisea

Prunus haussknechtii

Prunus havardii

Prunus himalaica

Prunus hortulana

Prunus humilis

Prunus ilicifolia

Prunus incana

Prunus jacquemontii

Prunus japonica

Prunus jenkinsii

Prunus kansuensis

Prunus kuramica

Prunus leveilleana

Prunus lycioides

Prunus lyonii

Prunus mandshurica

Prunus maritima

Prunus maximowiczii

Prunus mexicana

Prunus meyeri

Prunus microcarpa

Prunus microphylla

Prunus minutiflora

Prunus mira

Prunus mongolica

Prunus mume

Prunus munsoniana

Prunus murrayana

Prunus myrtifolia

Prunus napaulensis

Prunus nigra

Prunus obtusata

Prunus occidentalis

Prunus pedunculata

Prunus pensylvanica

Prunus petunnikowii

Prunus phaeosticta

Prunus pleiocerasus

Prunus prostrata

Prunus pseudocerasus

Prunus pumila

Prunus rivularis

Prunus rufa

Prunus salasii

Prunus salicina

Prunus scoparia

Prunus sellowii

Prunus setulosa

Prunus sibirica

Prunus simonii

Prunus speciosa

Prunus spinosissima

Prunus spinulosa

Prunus ssiori

Prunus stepposa

Prunus stipulacea

Prunus subcordata

Prunus takasagomontana

Prunus takesimensis

Prunus tangutica

Prunus texana

Prunus trichamygdalus

Prunus trichostoma

Prunus turcomanica

Prunus turcomanica

Prunus turneriana

Prunus umbellata

Prunus undulata

Prunus ursina

Prunus vachuschtii

Prunus verecunda

Prunus virginiana

Prunus webbii

Prunus wilsonii

Prunus yedoensis

Prunus zippeliana


Kirsebær


Fugle-Kirsebær eller Morel (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Frugten er 9-12 mm, sortrød eller gul og sød i smagen. Fugle-Kirsebær har en meget smuk blomstring ved løvspring i maj.


Beskrivelse

Fugle-Kirsebær er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt/sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet.


Bladknopperne sidder spredt. De er spidse og blankt mørkebrune. Blomsterknopperne sidder i bundter på knudrede kortskud. De er butte og lidt større. Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og lidt blank, mens undersiden er lysegrøn. Stilken bærer røde nektarkirtler nær den nederste bladrand. Høstfarven er gul eller rød. Træet blomstrer i maj ved løvspring. Blomsterne er hvide og langstilkede. Frugterne kan være gule, røde eller sorte. De fleste smager godt, men træer med bitter frugt findes. Frøene modner og spirer godt i Danmark.


Kirsebær

Fugle-Kirsebær blomstre i foråret.


Rodnettet består af en dybtgående, kraftig hovedrod med svære siderødder. De fine rødder øverst i jorden når langt udenfor kronens radius. Bemærk, at alle Kirsebær (søde, sure, japanske) er podet på grundstamme af Fugle-Kirsebær. Lavtsiddende stammeskud og rodskud er altså at betragte som vildskud.


Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 10 m (50 x 30 cm/år).


Voksested

Træet findes i selskab med andre løvtræer på leret, kalkholdig undergrund overalt i Europa, inklusive det sydøstlige Danmark. Det trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Planten kendes først i Danmark fra ca. år 1000, og det formodes at være indført hertil.


Anvendelse

Kirsebærrene spises af fugle og mennesker, og når de falder ned, også af harer og ræve. Træet tåler lettere beskæring. Det er velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Veddet af Fugle-Kirsebær er meget værdsat som møbeltræ på grund af den rødbrune, mahognilignende farve.


Sorter

Prydtræ

'Plena' (store, fyldte, hvide blomster i mængde)

Bærfrugt

'Büttners Rote'

'Corum'

'Hedelfinger'

'Merton Glory'

'Sam'

'Stella'

'Van'


Kirsebær

Sødkirsebær - morel - Sødkirsebær kaldtes førhen for moreller

Ordet stammer fra italiensk morello ordret 'fra Mauretanien'


Havens lækreste frugt sødkirsebær kaldtes tidligere for moreller og opfattes som store træer, for store til kolonihaven. Men sødkirsebær kan nu købes, hvor de er podet på en svagtvoksende grundstamme f.eks. Gisela 5.


Et træ på en svagtvoksende grundstamme bliver ikke mere end et par meter højt.


Sødkirsebærsorten ’Sunburst’ blomstrer med hvide blomster i maj og får meget store røde frugter sidst i juli til først i august, stor frugtbarhed.


Der er flere sorter som er selvbestøvende og derfor er ét træ nok til at få lækre, saftige frugter. Nem at dyrke i kolonihaven og kan gro på de fleste jordtyper.
Det største problem er fugle, men da træerne bliver små er der mulighed for at dække dem med såkaldte fuglenet.
Revnede frugter kan være et problem, da modne frugter bliver ved med at optage vand, så længe de er våde, og til sidst sprænger huden; det betyder dog ikke at frugterne smager dårligt. Sorte lus kan spules væk med vand.
Sødkirsebær Prunus avium ’Sunburst’ hører til stenfrugtfamilien – Amygdalaceae.
Andre selvbestøvende sorter er ’Stella’ og ’Skeena’. Når et træ købes, skal der på etiketten stå såvel sortsnavn, som navn på grundstamme.




Kirsebær

Sur-Kirsebær (Prunus cerasus) eller Skyggemorel er et 6-8 meter højt træ med hængende grene. Arten ligner Fugle-Kirsebær, men bladene er blanke på oversiden. Frugterne er sortrøde og saftige, men syrlige.


Sur-Kirsebær eller Skyggemorel' er et lille, løvfældende træ med kort stamme og en uregelmæssig krone. De yngre grene og skuddene er tynde og overhængende. Barken er først lysegrøn og hårløs, men snart bliver den brun og blank med lyse korkporer. Ældre grene får efterhånden en grålig bark med tværgående bånd af korkporer. Stammer og gamle grene får en grå, furet bark. Træet danner både bladbærende langskud og blomster- og bladbærende kortskud.


Knopperne sidder spredt (på kortskuddene næsten klyngeagtigt), og de er spidst ægformede og brune. Bladene er ovale med tydelig spids og savtakket rand. Oversiden er mærkegrøn og blank, mens undersiden er noget lysere og mat. Høstfarven er gul til brun. Blomstringen sker i maj, hvor de rent hvide, 5-tallige blomster sidder i bundter på kortskuddene. Frugten er en sortrød stenfrugt.


Rodnettet er kraftigt og dybtgående, men som regel sælges træet podet på grundstammer af Fugle-Kirsebær, hvis rodnet det så overtager. Arten fremkalder jordtræthed.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 8 m (50 x 50 cm/år).


Voksested

Sur-Kirsebær hører hjemme i Syd- og Sydøsteuropa og i bjergskove i Mellemøsten på Kaukasus. I Danmark er den dyrket og findes desuden forvildet hist og her i hele landet.


I biosfærereservatet Laciana-dalen i provinsen León, Spanien, findes arten sammen med bl.a. Aksel-Røn, Liguster, Dun-Eg, Gul Ensian, Læge-Salvie, Marts-Viol, Påskelilje, Rosmarin, Skov-Æble, Smalbladet Ask, Vellugtende Kamille og Ægte Valnød.


Sygdomme

Sur-Kirsebær er meget modtagelig for svampesygdommen Grå monilia, der kan dræbe grensystemer og hele træer.


Sorter

Frugterne kaldes "kirsebær" eller "surkirsebær".

'Karneol' – ny sort med mørkerøde bær

'Montmorency' – ny sort med lyse, røde bær

'Skyggemorel' – gammel dansk sort med mørkt brunrøde bær

'Stevnsbær' – gammel dansk sort med røde bær





Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.381 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Roskildefestivalen være politik eller musik? I år vil de fejre solidaritet med Palæstina. Er det foreneligt med musik?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her