Logo

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Stamformen til de søde kirsebær, fug­lekirsebærtræet (Prunus avium), vok­ser vildt i de danske skove. Sødkirsebær danner træer, som kan blive 15-20 m høje med en bred krone af ret stive, næsten vandrette grene. På yngre grene er barken gulbrun og fla­ger ofte af i tværgående strimler; ældre bark bliver ujævn og næsten sort. De spredtstillede, stilkede blade bliver 6-15 cm lange med en aflangt ægformet, noget tilspidset bladplade; bladranden er groft savtakket. Bladenes overside er glat og skinnende grøn; undersiden er matgrøn og nerverne kan være hårede. Der findes som regel kirtler ved bladbasis.

Blomstringen falder sammen med løv­spring i første halvdel af maj, hvilket af og til bevirker en reduktion af udbyt­tet, fordi blomsterne ødelægges af sen nattefrost. Blomsterne kommer ho­vedsagelig på etårs-grenene, hvor de sidder i knipper på 2-3 sammen; de er hvide, stilkede og ca. 2,5 cm i diameter.

Frugten er en rund stenfrugt med en hård kerne, omgivet af saftigt og sødt­smagende frugtkød; på nogle sorter slipper kødet stenen, på andre ikke. Hudens farve varierer fra lyst gul til rød; mange sorter har begge farver. De fleste sorter har en ret tydelig fure fra stilken til frugtens spids. Modningsti­den for den enkelte sort er 8-12 dage. De tidligst modne sorter kan plukkes allerede sidst i juni, mens de sildigste sorter først modner i august.

 

Dyrkning: Sødkirsebær formeres ved podning på grundstammer af fuglekirsebær; der anvendes såvel frøformere­de grundstammer som vegetativt for­merede kloner.

Kirsebær trives bedst på en god, mul­det, lerholdig jord med reaktionstal på 7 eller lidt derover; men der kan fås gode udbytter også på lettere jord. Gødskningen kan være ca. 4-5 kg alsidig blandingsgødning tidligt om for­året, 4-5 kg kalksalpeter omkring be­gyndelsen af juni og 4-5 kg igen en måneds tid senere.

Sødkirsebær holder ikke af beskæring. Denne synes heller ikke at have nogen indflydelse på bærrenes størrelse, men den nedsætter total udbyttet. For at undgå sårinfektion med bakteriekræft eller vedødelæggende svampe bør be­skæring kun udføres ved løvspring; dels får træerne tid til at hele sårene, dels er smittefaren mindst på denne årstid.

 

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Blomstrende sød kirsebær i begyndelsen af maj.

 

Høst: Kirsebærplukning er håndarbej­de, og bærrene skal plukkes med stilk; rives frugten fra stilken, opstår der hurtigt mug eller råddenskab i såret. Frugterne skal plukkes forsigtigt, for huden er sart og trykpletter vil hurtigt blive mørke og skæmmende.

 

Sorter: Ved plantning af sød kirsebær må man tage hensyn til, at næsten alle sorter er mere eller mindre selvsterile. Man bør derfor altid sørge for, at der i nærheden er en bestøversort, som blomstrer samtidig. Ved køb af et kirsebærtræ i en planteskole bør man forhøre sig om bestøvningsforholdene. Planteskolernes sortiment af sødkirse­bær er i tidens løb svundet stærkt ind, men af gængse sorter fremhæves føl­gende som de bedste.

 

'Hedelfinger' er en gammel sort og den sildigste af dem. Frugterne er ret store og mørke; desværre har de tendens til at revne i fugtigt vejr i modningstiden. Udbyttet er ikke særlig stort.

 

'Knauff' er også en gammel sort. Frugtfarven er mørk og størrelsen lidt under middel.

 

'Merton Glory' modner sidst i juli.

Træet er middelkraftigt og frugtbart. Frugten er stor og rødgul, men har nogen tendens til at revne.

 

'Sam' har en stor og mørk frugt. Ud­byttet er kun middelstort, men det mindre udbytte opvejes af bærrenes meget ringe tilbøjelighed til revnedan­nelse.

 

'Van' har meget store og mørke frug­ter. Udbyttet er ret stort, men skæm­mes desværre af revner og angreb af gråskimmel i fugtige år.

 

'Victor' modner samtidig med 'Sam' og 'Van'. Frugterne er store, rødgule og af en fin kvalitet og middel, hvad angår revner. Træet er frugtbart. Sammen med

 

'Merton Glory' kan 'Victor' dæk­ke den vigtigste kirsebærsæson med gulrøde bær.

De fire sidstnævnte sorter er ret nye, og i ældre haver står der sorter, som ikke længere findes i planteskolerne. Det er især de tidligste sorter, som denne sanering af sortimentet er gået ud over, for de har ikke kunnet kon­kurrere med kirsebær, som er importe­ret sydfra.

 

De vigtigste af de ældre sorter er:

'Annonay' med små, mørkerøde frug­ter af middel kvalitet.

'Dønniseri' ('Dønnisens Gule') er et helt gult kirsebær af middelmådig kva­litet. Frugtbarheden er god, men tilbø­jeligheden til at revne er stor. Ikke særlig efterstræbt af fugle.

'Elton' har gulrøde. middelstore frug­ter. Sorten er ikke særlig yderig, men kvaliteten er god, dog ikke bedre end hos de nye sorter.

'Fruheste der Markt' er mørkerød, og sorten er den tidligste af rimelig kvali­tet.

'Hvid Spansk' har rødgule frugter af ret god kvalitet, men kan dog ikke konkurrere med 'Merton Glory'.

'Kunze' har gulrøde frugter med ret fast kød og en god smag. Størrelsen er under middel.

'Napoleon' bærer rødgule , store frug­ter af fin kvalitet. Sorten er ikke særlig frugtbar, men til gengæld revner den ikke let.

'Ohio Beauty' har rødgule frugter, som er under middelstørrelse.

'Schneiders Sildige' har sort-røde bær i stor mængde.

 

Sygdomme: Sød kirsebær angribes af en række skadedyr og sygdomme, hvoraf bakteriekræft er den alvorlig­ste. Angrebet viser sig ved, at træet fra angrebne grene udskiller gummi, så­kaldt gummiflåd; senere begynder gre­nen at visne. Den eneste kur synes at være at skære grenen af til en sund sidegren neden for det sted, hvor gum­mien flyder ud. Der må ikke efterlades stabbe, for så heles såret ikke, og bakterie kræften trænger ind om efter­året.

 

Skadedyr: Den sorthovedede, grønne ca. 1 cm lange larve af kirsebærmøllet (Argyresthia pruniella) udhuler knop­perne endnu før løvspring. Æggene overvintrer på grenene, og larverne klækkes om foråret. Kirsebærmøl be­kæmpes i småhaver ved sprøjtning med 8% frugttrækarbolineum før 1. marts.

 

Larverne af kirsebærfluen (Rhagoletis cerasi) æder af frugtkødet på modnen­de sødkirsebær; de kan bekæmpes ved gentagne sprøjtninger med et dimetho­atmiddel, når frugterne er halvmodne. Den værste plage for kirsebærrene er dog fugle, især stære, der fuldstændig kan tømme træerne for bær, inden frugterne er helt modne. Man har prøvet mange midler for at skræmme fuglene bort, men ingen har hjulpet synderlig. Det eneste virkelig effektive er at dække træerne med et net, som er så fintmasket, at fuglene ikke kan komme igennem maskerne.

 

NY INFO:

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Fugle-Kirsebær (Prunus avium) er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt/sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet. Bladknopperne sidder spredt. De er spidse og blankt mørkebrune. Blomsterknopperne sidder i bundter på knudrede kortskud. De er butte og lidt større. Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og lidt blank, mens undersiden er lysegrøn. Stilken bærer røde nektarkirtler nær den nederste bladrand. Høstfarven er gul eller rød. Træet blomstrer i maj ved løvspring. Blomsterne er hvide og langstilkede. Frugterne kan være gule, røde eller sorte. De fleste smager godt, men træer med bitter frugt findes. Frøene modner og spirer godt herhjemme.


Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en dybtgående, kraftig hovedrod med svære siderødder. De fine rødder øverst i jorden når langt udenfor kronens radius. Bemærk, at alle Kirsebær (søde, sure, japanske) er podet på grundstamme af Fugle-Kirsebær. Lavtsiddende stammeskud og rodskud er altså at betragte som vildskud.


Hjemsted

Træet findes i selskab med andre løvtræer på leret, kalkholdig undergrund overalt i Europa, inklusive det sydøstlige Danmark. Det trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Planten kendes først i Danmark fra ca. år 1000, og det formodes at være indført hertil.


Anvendelse:

Kirsebærrene ædes af fugle og mennesker, og når de falder ned af harer og ræve. Træet tåler lettere beskæring. Det er velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Veddet af Fugle-Kirsebær er meget værdsat som møbeltræ på grund af den rødbrune, mahognilignende farve.

 

Sorter

Prydtræ: 'Plena' (store, fyldte, hvide blomster i mængde)

Bærfrugt: 'Büttners Rote', 'Corum', 'Hedelfinger', 'Merton Glory', 'Sam', 'Stella', 'Van'

 

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Kirsebær 'Stella' - Prunus avium 'Stella'

Højde: normalt 4-6 meter, kan blive op til 10 m højt.

Bredde: 1,5-3 meter
Fuldt hårdfør, modningstidspunkt: Juli
Selvbestøvende og frugtbar.
Blomstrer i april-maj
Stor, hjerteformet, mørkerød frugt, klar sidst i juli.

Optimal udplantning mellem 01-11 og 01-05

 

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Fuglekirsebær - Prunus avium

Et dejligt træ, som burde vinde større indpas i vore skove – ikke blot på grund af de smukke blomster og bærrene, men også fordi veddet er af værdi bl.a. til møbler, dreje- og billedskære-arbejder samt til instrumenter.

Kirsebærtræet findes vildtvoksende, særligt på Bornholm, hvor det er meget almindeligt.

Træets stamme er i de yngre år glat og forsynet med tydelige vandrette "bælter"

Kirsebærstenene er værdsat af rødmus, spætmejser, og kærnebider.

 

Kirsebær, søde - fugle-kirsebær - Prunus avium

Se også artiklen Kirsebær


.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (37 stemmer)
Siden er blevet set 19.382 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
654309-09-2016 10:00:30 haveABC
Hej Morten. Tak for hjælpen, fejlene er nu rettet.
654209-09-2016 07:16:33 Morten Svensson
Kan I ikke rette lem og udhule r?: Skadedyr: Den sorthovedede, grønne ca. lem lange larve af kirsebærmøllet (Argyresthia pruniella) udhule r knop­perne endnu før løvspring. Æggene overvintrer på grenene, og larverne klækkes om foråret. Kirsebærmøl be­kæmpes i småhaver ved sprøjtning med 8% frugttrækarbolineum før 1. marts.
367826-06-2015 01:21:08 Jørgen Abel
Godt at vide at det stadig er dejligt at lære nyt - fra folk med forstan !
231530-08-2014 07:28:46 Gert O.
Det at de yderste (nyeste) blade bliver sorte og krøller sammen er meget almindeligt på især kirsebær. Det er såmænd bare bladlusene der mæsker sig. Men slå koldt vand i blodet og find noget andet at bekymre dig om. Når træet begynder i anden vækstperiode (sensommeren) at skyde nye blade, så er problemet som regel overstået, og træet ser glad ud igen. Jeg oplever det år efter år uden at det medfører andet end lidt grimt sommerudseende.
231624-08-2014 10:31:16 Synnøve Nielsen
Er der et svar på dette problem? alle bløde blader på spidsen af grene af vores kirsebær træ krølleres sammen og blive sort indeni. Hvordan kan jeg bekampe det, fordi det er anden eller trejde år i træk. kan du hjælpe mig. VH Synnøve
231714-05-2013 15:19:20 Bruno Andersen
Jeg har lige plantet et prunus avium - det er sat ca. 1½ - 2 meter fra mit hus - er det mon for tæt? Det er nu ca. 1½ meter højt og ser meget sundt ud. Er der nogen som kan vejlede?

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os