Logo

Ledningsstreng

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ledningsstreng

Ledningsstrenge i stænglen hos vejbred (Plantago). Lednings- eller karstrenge er de vævs­systemer, der sørger for fjerntranspor­ten af vand, næringssalte og stofskifte­produkter i planterne; de løber fra roden op gennem stænglen ud i blade­ne. Hos blomsterplanterne består de dels af ved-dele, dels af si-dele. De vigtigste celler i ved-delen er karrene, lange og til sidst hule celler med ind­byrdes mellemrum og forstærkninger i de øvrige vægge; de er hovedansvarlige for vandtransporten. Vigtige i si-delen er sirørscellerne, som også er lang­strakte, men ikke hule; de sørger for stof transporten. Fortykkelser i karre­nes sidevægge bevirker, at de ikke så let presses sammen; som yderligere støtte for ledningsstrengene findes ofte såkaldt styrkevæv. I veddet hos de træagtige planter består styrkevævet af tilspidsede, langstrakte celler med tyk­ke vægge; de kaldes vedtaver.

 

Transport af vand og næring: Den opadgående transport af vand og næ­ringssalte skyldes sugetrykket, der op­står, når der fordamper vand fra blad­cellerne; herved bliver vandindholdet mindre i disse celler end i de celler, der ligger dybere i planten, og der opstår et undertryk, som trækker vandet gen­nem cellevæggene fra de dybereliggen­de celler op i de udtørrede. Under­- eller sugetrykket forplanter sig fra bla­denes grøn væv til ledningsstrengenes karvæv og videre ned til de mindste rødders cellevæv, som afgiver vand til karrene. Når karrene trækker vand ud af rodcellerne, bliver disse i stand til at opsuge vand fra jorden. Den opadgå­ende vandtransport og med den trans­porten af næringssalte fra jorden sker altså passivt.

 

Transport af hormoner og sukker: Til gengæld foregår der en aktiv fordeling af hormoner og fotosynteseprodukter, f.eks. sukker, fra bladene til plantens øvrige væv gennem si-vævet; den kan både gå op- og nedad. I de træagtige planters stammer og grene ligger led­ningsstrengene i en ring med ved-delen indad og si-delen udad. Mellem de to transportsystemer ligger desuden et vækstlag, som sørger for stammens og grenenes tykkelsesvækst. Indad mod stammens centrum dør cellerne i ved­delen; somme tider bliver de fyldt op med forskellige stoffer, så at træets kerne farves; det er f.eks. det, der sker i ibenholt. Hvis man skræller barken af, ødelægger man ledningsstrengenes si-del og forhindrer derved transporten af bl.a. sukker til rodcellerne. Trans­porten af vand og næringssalte fra jorden op i planten er derimod stadig intakt, idet den sker i ved-cellerne. Derfor kan man se, at træer, hvis bark om vinteren er gnavet over af mus eller andre dyr, kan springe ud og udvikle sig normalt i en periode, indtil de dør, fordi rodcellerne mangler næring oppefra.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (18 stemmer)
Siden er blevet set 4.009 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her