![Mexikansk stenfyr - Pinus cembroides Mexikansk stenfyr - Pinus cembroides](/images/articles/s13/2013/8/19/mexikansk-stenfyr---pinus-cembroides.jpg)
Hjemmehørende i bjergene i det sydvestlige USA og i Mexico, hvor den forekommer i forskellige varieteter, som kendes på antallet af nåle i bundtet og andre karakterer. Fælles for dem alle er, at frøene høstes og sælges og spises som 'nødder'. Bliver 10-12 m høj. Sjældent plantet i Vest- og Sydeuropa. Næppe hårdfør i Danmark.
Nålene sidder 3 i bundtet, nu og da parvis.
![](/images/itempics/5915666162897334.jpg)
Hanblomsterne er gule; hunblomsterne er rødligt anløbne, ca. 1 cm lange.
![](/images/itempics/8232873560311941.jpg)
Koglerne er runde, ca. 5 cm store, ved opspringning rosetagtigt flade. Frøene er ca. 1,2 cm lange og uden vinger.