Logo

Paragummitræ / Parakautsjuktræ - Hevea brasiliensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Paragummitræ / Parakautsjuktræ - Hevea brasiliensis

Paragummitræet vokser vildt i de fugti­ge egne omkring Amazonfloden i Syd­amerika, hvor det kan blive indtil 30 m højt, oftest med en rank og ugrenet stamme. Bladene er langstilkede med tre småblade. De enkønnede blomster er små, kun lidt iøjnefaldende og sid­der i topformede stande. Frugterne deler sig ved modenhed i tre dele og frigør de store, glatte frø. Paragummi­træet trives kun, hvor der er stor og jævnt fordelt nedbør, helst over 1500 mm om året; temperaturen skal helst ligge på mindst 25°C. De indfødte i Amazon-egnene havde i århundreder anvendt den størknede mælkesaft fra gummitræet til flasker, bolde, støvler og regntæt klædedragt; men da vulka­niseringsprocessen i midten af forrige århundrede blev kendt, udvidedes an­vendelsesområdet voldsomt. Paragum­mitræet dyrkes nu i Sri Lanka, Indone­sien og på Malaccahalvøen. Der er tiltrukket flere sorter, som formeres ved stiklinger eller ved okulation på frøplanter af selve arten.

Træernes mælkesaft, latex, udvindes ved, at man ridser barken halvvejs rundt om træet med et fint snit oppefra skråt nedefter; der fjernes kun ca. 1 mm af barken ved hvert snit. Dette gentages ca. hver anden dag, til man er nået ind lige uden for kambiumlaget. Tapningen af latex kan ske i ca. 9 måneder om året og begynder, når træet er ca. 7 år gammelt. Latex'en flyder fra sårene og opsamles i alumini­umsbægre, hvori der er lidt opløst sulfit eller formalin, som forhindrer latex'en i at størkne. Efter indsamlin­gen hærdes latex'en med myresyre og tørres til sidst under halvtag i brænde­røg på ca. 45°C. Så er rågummien klar til forsendelse. På vulkaniseringsfa­brikker opvarmes rågummien og blan­des med pulveriseret svovl. Jo mere svovl, jo hårdere gummi; halvt rågum­mi og halvt svovl giver bakelit. Paragummitræet er p. gr. af sit krav om høj varme og høj luftfugtighed ikke anvendeligt som stueplante, men fin­des i mange botaniske havers tropiske drivhuse.

 

Mælkesaften fra paragummitræet (Hevea brasiliensis) opsamles i bægre.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.105 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her