Logo

Paternostertræ - Melia azedarach

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Paternostertræ - Melia azedarach

Paternostertræet stammer fra Hima­laya, men er nu udbredt som alle- og parktræ i alle varmttempererede egne, hvor det når en højde på ca. 10 m. Artsnavnet er persisk og betyder »ædelt træ«.

Barken er mørk og glat; kronen er åben og skærm formet. Bladene er spredte og dobbeltfinnede, og småbla­dene er mere eller mindre savtakkede. Blomsterne, som her i landet er frem­me i juli, sidder i løse, ret store toppe. Bægerbladene er små og grønne; de 5-7 kronblade er lange, smalle og rødviolette. Støvdragerne danner et mørkvio­let hylster om den ret tykke støvvej. Blomstens duft minder om syrenens. De modne frugter er gule og indehol­der under et tyndt frugtkød to sten­frugtagtige »kerner«, hver med 1-2 frø. De tørre frugter trækkes på snor til rosenkranse, som bruges inden for fle­re religioner. Rodbarken har tidligere været anvendt som ormemiddel, og udtræk fra bladene kan anvendes som insektmiddel.

 

Frugterne fra paternostertræ (Melia azedarach) anvendes i mange lande til rosenkranse.

 

Pleje: Paternostertræet kræver en po­røs, næringsrig jord. Træet kan dyrkes i koldhus eller vinterhave og sættes ud i haven fra begyndelsen af juni til sidst i august, hvis det stilles på en meget lun plads. I de mørkeste måneder bør det stå lyst, men ret køligt. I februar kan træet skæres noget tilbage samtidig med en ompotning; derefter sættes det så lyst som muligt, og der vandes og gødes. De afskårne skud kan bruges til stiklinger.

 

Formering: Paternostertræet formeres ved frø, hvis dette kan skaffes i frisk tilstand; ellers er formering ved stiklin­ger lettest. Både frø og stiklinger bør have ca. 20°C undervarme.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.612 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• ZwergkönigDe mættet røde, små blomster er fløjls­agtige, og de mørkegrønne blade får silkeglans, når...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!