Logo

Prydpære - Pyrus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Prydpære - Pyrus

Pæreslægten (Pyrus) omfatter i alt 13 arter, alle hjemmehørende i Europa, Nordafrika og Asien. Pyrus communis er den dyrkede pære, som menes at være opstået i Lilleasien eller Kauka­susegnene ved krydsninger mellem an­dre arter.

Alle vilde pære arter har hvide blom­ster, som kommer ret tidligt om for­året; fælles for dem er, at deres frugter ikke er meget bevendt, da de er små. Deres anvendelse i haverne er derfor indskrænket til pynt.

 

Prydpære (Pyrus communis) har lige så smukke blomster som de dyrkede pærer, men frugterne er uspiselige.

 

Pleje: Alle prydpærer kan generes af de samme dårligdomme som den dyr­kede pære og stiller stort set de samme krav til jord og næring. Arterne kan formeres ved frø; men da det kan tage op til 7 år, før et frøformeret træ kommer i blomst, foretrækkes podning eller okulation på vildstamme. Kvæde­grundstammer har vist sig mindre go­de, hvis der ikke mellempodes.

 

Arter:

Afghanpære (Pyrus pashia), som vokser i Afghanistan og Vestkina, bliver 8-12 m høj med en rund krone. Bladene er ægformede, somme tider trelappede, med en fint savtandet rand, 8-12 cm lange og 3-5 cm brede. Blomsterne, som sidder i næsten kug­lerunde halvskærme, er 2-2,5 cm store med renthvide kronblade og mange støvdragere med mørkerøde støvknap­per. Frugten er rund, ca. 2,5 cm stor, og brun med lysere pletter.

 

Birkebladet pære (Pyrus betulifolia) kommer fra Nordkina. Det er et lille graciøst træ med en hurtig vækst. Bla-

dene er ovale eller næsten runde med en fin spids og groft savtakket blad­rand; de er som unge grågrønne. men bliver glinsende grønne på oversiden. De brune frugter bliver som store ærter.

 

Gråbladet pære (Pyrus elaeagrifolia) vokser vildt i Europa. Den danner et lille træ eller en stor busk med tornede grene. Bladene er smalle og gråfiltede; længden bliver indtil 8 cm og bredden ca. 3,5 cm. De ca. 3 cm store, hvide blomster kommer i halvskærme i april­maj. Frugterne bliver omkring 2 cm store og er kuglerunde. Sorten 'Kot­schyana' er tornløs og har lancetforme­de blade.

 

Kinapære (Pyms calleryana) fra Kina danner et middelstort træ med tornede grene. Bladene er ovale, fint savtakke­de og glinsende grønne. Frugterne er ærtstore og sidder på lange, tynde stilke. Sorten 'Bradford' er tornløs. Den får masser af hvide blomster i april og en varm rødbrun høstfarve. 'Bradford' angives at være et fortrinligt alletræ.

 

Pilebladet pære (Pyrus salicifolia) kommer fra Kaukasusegnene og bliver 7-9 m høj. Det er et yndefuldt lille træ med tynde, noget hængende grene. Bladene er smalt elliptiske, 5-9 cm lange og 1-2 cm brede; fra foråret til ud på sensommeren er de hvidfiltede, men bliver så glinsende grønne på oversiden. De mælkehvide blomster, som kommer sidst i april, er ca. 2 cm store og sidder i små, kugleformede stande. Frugten er pæreformet, 2-3 cm lang og grønligbrun. Sorten 'Pendula' har hængende grene og er en af de få prydpærer , som kan findes i plantesko­lekataloger her i landet.

 

Salviepære (Pyrus salviifolia), som er en krydsning mellem den dyrkede pæ­re (Pyrus communis) og snepære (Py­rus nivalis), vokser i åbne løvskove fra Belgien til Krim og bliver indtil 12 m høj. Bladene er elliptisk-ægformede og tilspidsede, 5-7 cm lange og 2-3 cm brede med savtakket rand; de unge blade er gråfiltede. Den meget rige blomstring i april er blandt de tidligste af alle pærearters. Blomsterne er hvi­de, skålformede, ca. 3 cm store og sidder i halvskærme. De pæreformede frugter bliver 2,5-3 cm lange og er brune.

 

Sandpære (Pyrus pyrifolia) stammer fra Kina og vokser op til et lille træ, højst 15 m højt. Bladene er ovale til ægfor­mede med en skinnende grøn overside; de bliver 8-12 cm lange og 3--6 cm brede. Efter en varm sommer bliver de varmt bronzerøde ved løvfald. Blom­stringen i april er rig med 2-2,5 cm store, hvide blomster. Frugten er lille, rund og brun.

 

Pyrus pyrifolia var. culta har større blade og store frugter, som er hårde og grynede. Den egner sig ikke som bordfrugt.

 

Snepære (Pyrus nivalis) fra Sydeuropa bliver et 8-15 m højt træ med tykke, opretvoksende grene, som i begyndel­sen er hvidfiltede. Torne er sjældne, og ældre bark bliver tavlemønstret med dybe furer. Bladene er elliptiske eller omvendt ægformede og tilspidsede, 6- 10 cm lange og 2,5-4 cm brede, heIran­dede med fint savtakket spids. Blad­stilken er 1-2 cm lang. Ved løvspring er bladene hvidgråt filtede; men over­siden bliver senere mørkegrøn med få hår. Blomstringen i april-maj er meget rig med 2,5-3 cm store, renthvide blomster i hvidfiltede halvskærme; blomsternes farve og rigdom bliver fremhævet af den hvidgrå nyvækst. De 3-5 cm store frugter er kegleformede og bliver gulgrønne med purpurfarve­de eller gullige pletter. Frugten mod­ner sent og bliver sød, når den er overmoden. Høstfarven er rødbrun.

 

Ussuripære (Pyrus ussuriensis) fra Nordøstasien bliver indtil 15 m høj. Bladene er ægformede med tydelig spids, 5-10 cm lange og 3-5 cm brede. Bladranden er groft savtakket, og hver tak ender i en kirtel. Bladfarven er gulgrøn med lysere underside; høstfarven er bronzerød til karmoisinrød. De hvide blomster er 3 cm store og sidder i tætte halvskærme; blomstringen er rig og tidlig. Den kugleformede frugt bli­ver 3-4 cm stor, er gulgrøn ved moden­hed og har hårdt kød.

Den dyrkede pære er omtalt i artiklen Pære.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (7 stemmer)
Siden er blevet set 9.974 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Mousseux du Japon - Moussu du Japon, JaponicaEn lav, ikke særlig kraftig busk, som er yderst ejen­dommelig ved udvikling af de udbredte...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!