Sølvløn kendes på den skinnende sølvhvide behåring på bladenes underside. Den er et kraftigt træ, som i sit nordamerikanske hjemland kan blive 40 m højt; i Europa bliver det sjældent over 20 m. Planterne udvikles ofte med flere stammer helt fra jordoverfladen, og de spidse vinkler mellem grenene kan give anledning til, at grenene kan flække i stærk blæst eller ved snetryk. Sidegrenene er ofte malerisk overhængende. Stammebarken er lysegrå og skaller af i tynde flager. Bladene er lette, femlappede med spidse lapper. Oversiden af bladene er lysegrøn, undersiden som nævnt sølvhvid; høstfarven er klart gul. Træet blomstrer før løvspring, ofte allerede i marts; hanblomster og hunblomster sidder hver for sig i små klaser. De hængende frugter sidder på 3-5 cm lange stilke, og vingerne danner en bred vinkel til hinanden; de er modne allerede i juni og falder hurtigt af.
Sølvløn og de øvrige arter af løn og ahorn har fantastisk smukke høstfarver, oftest gule og orange, men også rød høstkolorit forekommer.
Vækstkrav: Sølvløn trives bedst på en let, veldrænet jord, gerne iblandet sand. For at undgå vindbrud er læ påkrævet. Planten er fuldt hårdfør og kræver ej heller i de unge år nogen form for vinterdækning.
Pleje: Sølvløn formeres som de øvrige lønarter ved frøudsæd. Træet er meget hurtigtvoksende og kræver kun lidt pleje. Beskæring bør undgås; men en vis formning af de unge træer kan måske være nødvendig; beskæringen bør være afsluttet før løvfald.
Anvendelse: Især de flerstammede typer er anvendelige som solitærtræer i parker og større haver; men selv i mindre haver kan de accepteres, dog bedst som eneste større træ, f.eks. i en åben forhave eller i en atriumgård. Træet er ikke særlig langlivet, men kan dog holde 20-30 år.