Logo

Snebær - Symphoricarpos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Snebær - Symphoricarpos

De kuglerunde, snehvide bær har givet planten dens danske navn; men der findes dog arter med røde bær. Det botaniske slægtsnavn kommer af græsk symphorein = at bære sammen og karpos = frugt og hentyder til, at frugterne sidder tæt sammen. Alle sne­bær er løvfældende, krybende eller oprette buske med ret spinkle, ofte overhængende grene helt fra grunden. Ofte breder planten sig ved rodskud og kan på denne måde danne tætte krat. Bladene er modsatte, helrandede eller med enkelte lapper på nogle af blade­ne. De små blomster udvikles på som­merskuddene, således at nedskårne el­ler tilbageskårne planter blomstrer og sætter frugt på de nye skud, som udvik­les. Blomsterne er hvide eller lyserøde og har 4-5 bægerblade og 4-5 kronbla­de. De bærlignende frugter indeholder luft i cellerne, så at de virker oppuste­de. Hver frugt indeholder to frø.

 

Snebær (Symphoricarpos albus var. laevigarus) fås fra planteskolerne som frøplanter, og de har derfor en ret varierende vækst.

 

Snebær (Symphoricarpos doorenbosii 'Mo­ther of Pearl') har en opret vækst med store røde og hvide frugter.

 

Vækstkrav: Snebær stiller meget få fordringer til klima og jordbund. De er meget hårdføre; men enkelte former og sorter er dog tilbøjelige til at fryse noget tilbage i strenge vintre. De tåler stærk blæst og træk, og de trives i både sol og dyb skygge. De klarer sig godt i rodkonkurrencen med træer og andre buske og er derfor velegnede som underplantning i »skovbunden« i både haver og parker.

 

Pleje: Snebær formeres let ved frø, ved urteagtige stiklinger, ved deling af større planter samt ved rodskud. De kan udplantes enten forår eller efterår; pottekultiverede planter kan udplantes i hele vækstsæsonen. Planterne kræver ingen særlig pasning. Med års mellem­rum kan de nedskæres næsten til jord­overfladen og på denne måde fornys. Da de tåler både nedskæring og klip­ning på siderne, kan de også anvendes som hæk.

 

Anvendelse: Snebær kan plantes i blandede busketter, men er bedre som ensartet underplantning under større forhold. De kan anvendes både i fint holdte haver og under mere naturlige betingelser, bl.a. som hækplante mel­lem småhaver eller til adskillelse af havepartier i større anlæg.

Frugterne hos snebær er ikke giftige, men kernerne indeholder et harpiksagtigt stof, som kan give irritation i mundhule og tarmkanal.

 

Arter:

Symphoricarpos albus fra Nord­amerika er den bedst kendte af sne­bærrene. Den har en tæt forgrenet vækst med mange grene fra grunden og breder sig villigt ved rodskud til alle sider; den bliver indtil 2 m høj. Blade­ne er ovale eller elliptiske, blomsterne små og lyserøde og frugterne rent hvide. Den har tidligt løvspring, allere­de i begyndelsen af april; blomstringen varer fra juni til ud på efteråret, og de første bær farves hvide i august. Der findes flere gode former af denne art.

Symphoricarpos albus var. laevigalus er kraftigere end arten. Bladene er ægfor­mede, på langskuddene ofte lappede; de fleste snebær i planteskoler og ha­ver er frøplanter af denne varietet.

 

Symphoricarpos albus 'Turesson' fra Holland har overhængende grene, sto­re klaser med en mængde blomster og 1-2 cm store, aflange frugter.

 

Symphoricarpos chenaultii er en kryds­ning mellem Symphoricarpos micro­phyllus og Symphoricarpos orbiculatus, skabt hos den franske planteforædler Chenault i Orleans i 1910. Det er en opret busk med overhængende grene og ægformede blade, som er mørke­grønne på oversiden og blågrønne på undersiden. Blomsterne er samlet i korte, endestillede blomsterstande. Frugterne er små, kuglerunde, med purpurrød overside og hvid eller svagt lyserød underside. Der findes flere sorter og former af denne art. 'Han­cock' er den allerbedste bundplante, som ikke bliver mere end en meter høj. Dens vækst er bred med lange, udbredte grene, som slår rod, hvor de kommer i forbindelse med jorden.

 

Symphoricarpos doorenbosii er en krydsning mellem Symphoricarpos al­bus var. laevigatus og Symphoricarpos chenaultii. Af de kendte sorter er især 'Mother of Pearl' en værdifuld busk til prydhaver og naturhaver. Dens vækst er opret med overhængende grene, fyldt med store frugter, der er røde på ovefsiden o~ hvidlige på undersiden. Den er hårdfør og frodig og egnet til underplantning og til brede hække. Den tåler konkurrencen fra selv store og grådige træer. En anden værdifuld sort af denne type er 'White Hedge' med oprette, kun lidt overhængende grene og helt hvide frugter. De udvik­les i så stor mængde, at de ofte tynger grenene nedad. Den er lidt åben i væksten og ikke så velegnet til bund­plantning, men bedre som enkeltbusk mellem andre prydbuske i haven.

 

Symphoricarpos orbiculatus har en smal vækst med tynde, oprette grene. De runde blade er ret små med mørkegrøn overside og grågrøn, dunhåret undersi­de. De får ofte en rødlig høstfarve et stykke tid før løvfald. De små frugter fremkommer i stor mængde og er mør­kerøde eller purpurrøde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (44 stemmer)
Siden er blevet set 27.808 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1294013-05-2020 16:42:27 Rasmus m.
Tak for god viden. jeg arbejder i en børnehave hvor vi har en del snebærbuske. dem har vi skåret ned og vi diskutere om hvorvidt de kan komme i kompostbeholderen, uden at det ender med at vi får spredt dem endnu mere.(vi er lidt trætte af dem da det ikke er så smart når børnene spiser dem)
169810-09-2012 15:46:40 hans jensen
dette var en meget præcis men forbløffene viden da snebærd også kladet symphori'carpos et en smuk busk
169920-02-2012 15:40:57 Lisbeth Lund
Jeg er lige flyttet til et rækkehus - hvor der udenfor køkkenvinduet er plantet snebærbusk på et område som fylder ca 2x2 meter. Egentlig ville jeg helst fjerne buskene helt - men har ikke råd pt til at plante nyt... Derfor vil jeg skære buskene ned i stedet for - hvor langt ned kan jeg skære dem? og hvornår er det bedst at gøre det?
Tak for hjælpen
Lisbeth Lund

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her