![Sort morbær - Morus nigra Sort morbær - Morus nigra](/images/articles/s13/2013/8/19/sort-morbær---morus-nigra.jpg)
![](/images/itempics/4871609585163626.jpg)
Antagelig hjemmehørende i Asien, men så gammel og vidt udbredt i kultur, at oprindelsen fortoner sig. Frugten spises rå eller bruges til syltetøj og vin. Som gammel et kroget og bredt kuplet træ. Kan blive 10-12 m høj. I Vesteuropa ret almindelig i de vintermilde egne. I Danmark ses store eksemplarer især i gamle haver nær kysten i sydøstlige landsdele, f.eks. på Bornholm; frostskades ofte i indlandet og mod nord.
Bladene, der er ru på oversiden og dunhårede på undersiden, har hjerteformet grund og kan være uregelmæssigt lappede.
![](/images/itempics/2707413316333089.jpg)
Han- og hun blomster i adskilte stande; ca. 1,2 cm lange hoveder af hunblomster. Hanblomster i længere rakler.
![](/images/itempics/5273232993693413.jpg)
Frugterne er op til 2,5 cm lange, først røde, til sidst næsten sorte.