Logo

Sortfyr - østrigsk fyr - Pinus nigra

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sortfyr - østrigsk fyr - Pinus nigra

Sortfyrren har næsten sort bark, meget mørkegrønne nåle og mørke kogle­skæl, heraf såvel plantens danske som botaniske navn (latin nigra = sort). Træet hører hjemme i Mellem- og Sydeuropa samt i det vestlige Asien.

Botanikerne har opdelt arten i 4 geo­grafiske racer eller underarter:

Pinus nigra ssp. laricio (fra Italien, Sicilien og Corsica), Pinus nigra ssp. nigra (fra Østrig, Jugoslavien og Bulgarien), Pi­nus nigra ssp. pallasiana (fra Krim og Lilleasien) og Pinus nigra ssp. salz­mannii (fra Sydfrankrig, Pyrenæerne og Nordspanien).

I daglig tale og i planteskolekatalogerne kaldes sortfyr østrigsk fyr; men helt korrekt dækker dette navn kun underarten Pinus nigra ssp. nigra fra det sydøstlige Østrig.

I de respektive hjemlande er sortfyr et typisk bjergtræ, som vokser oven for plantebælterne med enebær, men ne­den for bjergenes løvskovsbælte. Den trives bedst på en porøs kalkbund, hvor der hersker tørke næsten hele sommeren. I dens plantesamfund fin­des så forskellige planter som agerrose (Rosa arvensis), almindelig berberis (Berberis vulgaris), korbær (Rubus cae­sius), alpeviol (Cyclamen europaeum) og julerose (Helleborus niger).

 

Sortfyr (Pinus nigra) går oftest under det folkelige navn østrigsk fyr.

 

Sortfyr har oftest en bred, pyramide­formet krone, smukkest, når den får lov at beholde sidegrenene hele vejen rundt helt ned til jorden. Gamle træer kan blive 20-40 m høje. Barken er sortbrun, dybt furet og skorpet. Nåle­ne er 8-18 cm lange og bliver siddende på træet i indtil 4 år; de sidder sammen to og to. Koglerne er 5-8 cm lange, symmetriske og gulbrune med mørke­brun »navle« på skjoldet.

 

Vækstkrav: Sortfyr er et tørketålende træ, der skal have kalkholdig jord og godt med sol. Den er hårdfør, vindfør og tåler selv stærkt forurenet byluft; i København findes således en veludvik­let »skov« af sortfyr på observato­riebakken i Botanisk Have.

 

Pleje: Sortfyr formeres ved frø. I plan­teskolerne sælges træet som klump­planter eller containerplanter. Om­plantning sker bedst i maj eller sep­tember. På vindudsatte steder støttes de nyplantede fyr med stokke eller barduner, indtil rødderne har fået godt fat.

 

Svulmende knopper af sortfyr.

 

Ung skovbevoksning af sortfyr.

 

Anvendelse: Som solitærtræ i en byha­ve er sortfyr meget velegnet; men den skal have god plads og ikke klemmes inde mellem andre træer eller buske. I strandhaver kan den være nem at få i gang, da den klarer sig bedre i tørkeperioder end skovfyr.

 

Kort om sortfyr:

Plantes i maj eller september i god afstand fra andre træer.

Undgå opstamning og afskæring af grene.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.210 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
648514-08-2016 19:05:38 Dorte
Er der viden om, hvor gamle de kan blive i DK?

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Om tørklædeforbud i skoler?



Effektiv reklame - klik her