![Sten eg - Quercus ilex Sten eg - Quercus ilex](/images/articles/s13/2013/8/19/sten-eg---quercus-ilex.jpg)
![](/images/itempics/8150146430256783.jpg)
Stedsegrøn. Hjemmehørende i Middelhavsområdet og plantet som prydtræ i vintermilde egne af Vesteuropa, nordpå til de Britiske Øer, hvor den især er almindelig i haver og parker i Sydengland (almindelig mellem Harwich og London). Oftest 15-20 m høj, men kan blive knapt 30 m. I Danmark har mindre eksemplarer klaret sig på milde lokaliteter i flere år (f.eks. på Ærø).
Bladene kan variere meget i form og størrelse, 3,5-7,5 cm lange og hel randede eller med tornet-tandet rand. Skud og blade er i begyndelsen dunede, men bladoversiderne bliver hurtigt glatte og blankt mørkegrønne.
![](/images/itempics/1218117592519759.jpg)
Blomstring i juni kort efter løvspring.
![](/images/itempics/40443757304277006.jpg)
De 1,5-2 cm lange agern modner første år.
![](/images/itempics/09566739798336904.jpg)
Barken er næsten sort og sprækker op i små firkanter.