Logo

Tjørn - Crataegus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tjørn - Crataegus

Tjørn er en fællesbetegnelse for en del større, løvfældende buske eller små­træer, alle forsynet med spidse gren­torne. De er tæt forgrenede, ofte med en udbredt, vandret vækst. Bladene er spredte, fjernervede, tandede eller lappede. Blomsterne er samlet i halv­skærme på forrige års skud; blomster­farven er hvid, sjældnere rød, og blom­sterduften er vammel og ubehagelig. Frugten er en kernefrugt, oftest rød; de bærædende fugle sætter stor pris på den.

 

Vækstkrav: Alle tjørne er nøjsomme planter, der trives på næsten enhver jordtype, og de udvikles næsten lige godt i sol og skygge.

 

Formering: Tjørn, formeres ved frøud­sæd om efteråret eller efter stratifice­ring det følgende forår. Visse former og sorter kan podes på grundstammer af hvidtjørn.

 

Anvendelse: Med deres tætte og ofte noget risede vækst er de færreste tjør­ne anvendelige som solitærplanter, men bedre egnet til større busketter, ikke mindst i fritidshaver sammen med gyvel og vildroser. De vokser hurtigt til og danner i løbet af få år tætte, lægi­vende plantninger. Da flere tjørnear­ter tåler beskæring, er de velegnede til hække; de langsporede typer har dog tendens til at blive bare forneden ved for stærk beskæring og bør derfor kun anvendes til uklippede hække og hegn, som dog kræver stor plads i bredden.

 

Arter:

Crataegus arnoldiana fra det østlige Nordamerika udvikler sig til et lille, indtil 8 m højt træ. Kronen er kuppelformet og forgreningen nær­mest siksakformet; tornene er 5 cm lange. Frugterne er runde, karminrø­de, uldhårede og modner i august.

Crataegus crus-galli, hanesporetjørn. se denne artikel.

Crataegus intricata, skarlagentjørn. se denne artikel.

Crataegus laevigata, almindelig hvid­tjørn, se artiklen Hvidtjørn. En form af denne er den yndede rødtjørn Cra­taegus laevigata 'Paulii' , se artiklen Rødtjørn.

 

Rødtjørn (Crataegus laevigata 'Paulii') er et lille træ, som passer i både landbohaver og små byhaver.

 

Crataegus lavallei er en hybrid; den ene af forældrene er hanesporetjørn; den har som denne 5 cm lange torne. Frugterne er store, elliptiske, orange­røde og bliver siddende længe på bu­sken. Høstfarven er livlig guldgul.

 

Crataegus monogyna, engriflet hvid­tjørn, se artiklen Hvidtjørn.

 

Crataegus orientalis, orientalsk tjørn, hører hjemme i det sydøstlige Europa og Vestasien. Den er et lille træ med let forgrening og en let overhængende krone. Tornene er dels bladbærende, dels bladløse. Bladene er dybt fjersnit­delte og gråfiltede; blomsterne er hvi­de med røde støvknapper. Frugten er moden i oktober; den er 2 cm stor, teglrød og håret.

 

Crataegus prunifolia er en hybrid mel­lem Crataegus crus-galli og Crataegus succulenta; den har let buede, 4 cm lange torne. Blomsterne sidder i tæthå­rede halvskærme, og bladene er skin­nende mørkegrønne, om efteråret med en pragtfuld guldgul eller orange høst­farve. De skarlagenrøde frugter sidder længe på busken.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (58 stemmer)
Siden er blevet set 6.888 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!