Logo

Trochodendron - Trochodendron aralioides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trochodendron - Trochodendron aralioides

Trochodendron betyder hjul træ (græsk trochos = hjul og dendron = træ) efter veddets anvendelse til fremstilling af hjul i træets hjemegn Japan, Korea og Taiwan. Her i landet er det en relativt »ny« plante, som 1923 blev plantet i dr. Børgesens private botaniske have i Hellebæk. Dette eksemplar er nu mere end 5 m højt med en todelt stamme, der forne­den har en omkreds på 120 cm. Man må håbe, at Trochodendron vil få stor udbredelse i danske haver; det er et hårdført, sundt og smukt træ, der min­der om aralie og især trives i surbunds­bed sammen med rododendron, bam­bus og ædelcypres.

De glatte grene og de læderagtige blade har en fin, aromatisk duft. Bla­dene er ægformede, 8-12 cm lange med en 3-7 cm lang bladstilk; bladranden er savtakket. Blomsterne er gullig­grønne, 2 cm i diameter, og samlet i 6- 8 cm brede toppe med udspring i maj­-juni. Bælgfrugterne er gulbrune og modner i oktober.

 

Vækstkrav: Trochodendron trives bedst i et surbundsbed med næringsrig, let fugtig jord, helst i let skygge. Træet er fuldstændig hårdført i Danmark.

 

Pleje: Planten formeres ved frøudsæd af importeret frø; men også aflægning kan anvendes. Træet er sundt og kræ­ver ingen særlige plejeforanstaltninger; ved stærkt snefald må man dog forsig­tigt ryste den våde sne af grenene, så at de ikke knækker under sneens vægt.

 

Anvendelse: I rododendronbedet eller som solitærtræ i atriumhaven eller un­der lette træer som robinie, tretorn og skyrækker.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.253 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
109707-10-2010 20:22:55 Freddy Wisler
Jeg så denne busk i Københavns Botaniske Have. Den var særdeles smuk, så den må jeg se at anskaffe mig et eller andet sted.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her