Logo

Vedbend - Hedera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vedbend - Hedera

Vedbend er klatrende, stedsegrønne buske, der hæfter sig til underlaget ved sugerødder; disse udvikles kun på den fra lyset bortvendte side og bliver 3-5 cm lange. Bladene er håndlappede og hjerteformede, meget ofte dimorfe (tveformede); de blomsterbærende skud har elliptiske, helrandede blade, mens de almindelige skud har noget bredere, lappede blade. Blomsterbæ­rende skud får planten først i en alder af 8-10 år; de adskiller sig fra de almindelige skud ved at mangle suge­rødder. Blomstringen falder om efter­året i september-oktober; ikke sjæl­dent er plantens øverste del helt dæk­ket af grønlige blomster, der har en for mennesker ubehagelig lugt, som imid­lertid tiltrækker mængder af insekter. Den enkelte blomst er ganske lille og uanselig; blomsterne sidder samlet i store, næsten kegleformede skærme, der igen er samlet i større, topstillede stande. Enkeltblomsterne er femtallige med 5 bægertænder, 5 gulgrønne, hur­tigt affaldende kronblade og 5 støvdra­gere. Støvvej en består af en femrum­met frugtknude og en enkelt griffel. Frugten er et sort bær, som er giftigt.

 

Vækstkrav: Planten stiller ikke særlige krav til sine omgivelser, men udvikler sig smukkest, hvis den udplantes i skygge; den sørger selv for, at de blomsterbærende skud rager frem i solen. Den er vind- og hårdfør, men trives ikke særlig godt på fugtig lerjord.

 

Pleje: Benyttes vedbend som bund­plante, består plejen i beskæring, så at den holder sig inden for de givne rammer. Den udvikler en smuk og frodig bund, der skaber et godt mi­kroklima for løgplanter og fungerer som en stedsegrøn »fodpose« for stør­re planter. Anvendes vedbend som klatreplante på mur, pergola eller op ad træer, hegn osv., er tilbageskæring berettiget. Ved beskæring bør man være opmærksom på ikke samtidig at bortskære de blomsterbærende skud. Planten er klatrende med hæfterødder; men ved nyplantning er det ofte nød­vendigt at hjælpe den op ad underla­get, til den har opnået en acceptabel væksthastighed. Som murdækker ska­der den ikke mursten eller mørtel, der holdes tørre og rene; det er kun over­tro, at vedbend skulle tiltrække fugtig­hed til muren. Hvis en gammel ved­bend p.gr. af vægten eller af blæsten er revet løs fra muren, kan de ødelagte sugerødder ikke få fodfæste på muren igen. Man må da skære planten ned og lade de nye skud om at suge sig fast på muren.

 

Vedbend som stueplante:

De fleste af de nedenfor nævnte arter og sorter kan anvendes som stueplan­ter. De kan espalieres i skyggefulde vinduer eller op ad vægge og som dekorationsplanter i mindre lyse rum som aulaer og vestibuler; desuden kan de benyttes som ampelplanter i stue og vinterhave. De kan dyrkes i enheds­jord i ikke for store potter. I sommer­halvåret gives der 3 gram gødning pr. liter vandingsvand en gang om ugen, og der vandes så ofte, at potteklumpen aldrig bliver tør. Om vinteren bør man være mere forsigtig med vandingen; men i meget varme rum bør der vandes ofte, og her skal planten også have mere lys end ellers. Luftfugtigheden bør være så høj som mulig. Planterne kan beskæres med mellemrum for at få en bedre forgrening. Dværgsorter virker bedst som hængeplanter uden op­binding, mens de øvrige typer kan opbindes til et espalier af tråd eller bambusstokke. På glatte vægflader kan de suge sig fast ved hjælp af sugerød­derne; stænglerne kan senere være vanskelige at fjerne uden at ødelægge væggen.

 

Vedbend som bundplante er meget smuk. Den vokser på denne måde helst i skygge.

 

Frugterne hos vedbend (Hedera) er sorte bær. De udvikles oftest først i det følgende års tidlige forår p.gr.af den sene blomstring.

 

Almindelig vedbend (Hedera helix) anvendes ofte op ad husmure, hvor den smukt kan dække huset med sin stedsegrønne dragt. Men som billedet viser, kræver den en vis beskæring for ikke helt at tage magten fra sine omgivelser.

 

Arter:

Hedera colchica, kæmpeved­bend, er en art med store, oftest ret grove, helrandede blade. De blomster­bærende skud har mere ovale blade end de vegetative, der kan opnå en størrelse på 15-20 cm. Blomsterne er gulliggrønne og sidder i spidsen af skuddene i september-oktober. Sorter er 'Arborescens' og 'Dentatovariega­ta'.

 

Hedera helix, almindelig vedbend, kan opnå en anselig højde, 20-25 m. Bladene er læderagtige. overvintrende og opnår en alder på 3-4 år, før de fældes. De ikke-blomstrende skud bærer spredte, håndlappede blade, mens de blomsterbærendes blade er ovale og uden lapper. Blomstringen finder sted om efteråret; det sene tidspunkt med­fører, at de sorte bær først modnes i det tidlige forår.

 

Hedera helix 'Arbo­rescens' er en ikke-rankende busk, dannet af de blomstrende skud af al­mindelig vedbend. Sorten er botanisk set ikke nogen egentlig sort, men kun den floraie form (med artens blomster­bærende skud). Planten stiller større krav til sine omgivelser end arten, idet den ikke trives i halv- eller helskygge; den har større interesse som kuriositet end som egentlig haveplante.

 

Hedera helix 'Cavendishii' er en lavtvoksende type, der sjældent bliver over 150 cm høj. Den har små, indtil 5 cm lange blade med smal midterlap og mere eller mindre tydelige sidelapper. Blad­farven er grøn med smal, lidt uregel­mæssig, hvid kant.

 

Hedera helix 'Com­pacta' har en tæt, sammentrængt vækst og er tilbøjelig til at danne sideskud fra alle bladhjørner. Den er en god bund­plante på friland og i vinterhave.

 

Hede­ra helix 'Conglomerata' har en dværg­agtig, busket vækst med stive, fortyk­kede skud fra stammen; stængelledde­ne er kun 4-8 cm lange og forsynet med en mængde klatrerødder. Bladene er 1-3 cm lange, femlappede og har bølget bladrand; de er grågrønne eller matgrønne. Velegnet som potteplante i stue eller vinterhave.

 

Hedera helix 'Crenata' har stive ranker og store blade med 3-5 lapper. Bladene er lysegrønne og bladstilkene meget lan­ge, ofte over 15 cm.

 

Hedera helix 'Digitata' minder om 'Crenata' og har ret store blade, hvis bredde er større end længden (3-5 cm). Bladene har 5- 7 næsten lige store bladlapper, der sidder nærmest vifteformet udbredt; bladfarven er matgrøn med gråhvide nerver. Bladstilkene er 4-12 cm lange, hvilket giver bladene en hængende placering.

 

Hedera helix 'Pittsburgh', chicagovedbend, har mange korte, ret bløde, hængende skud, med små roset­formede sideskud i alle bladhjørner, et meget levende bladmønster. Bladene er ret tykke, femlappede med stor midterlap og lysegrønne. Sorten er velegnet til bunddække udendørs og i vinterhave.

 

Hedera helix 'Sagittaefolia' er svagtvoksende og småbladet med spidst trekantede, 3-5-lappede blade; midterlappen er spydformet, og side­lapperne er korte, spidse og nedadret­tede. Bladene er hårede, matgrønne og om vinteren let rødfarvede. Veleg­net til have og stue.

 

Hedera hibernica, irsk vedbend, er vildtvoksende i det sydvestlige Irland. Den har en hurtig vækst med kraftige, grønligbrune skud, besat med store stjernehår. Bladene er store, femlap­pede og hjerteformede med særlig stor midterlap; farven er mat mørkegrøn med lysere nerver.

 

Hedera hibernica, Arborescens' er en vegetativt forme­ret type med blomsterbærende skud. Bladene er blanke, hjerteformede på de unge skud, mere trekantede på de ældre. For at blomstre skal denne form stå betydelig lysere end de andre ved­bend; men den er en smuk, stedsegrøn bladplante til underplantning i busket­ter og har så tæt en vækst, at ukrudt ikke kan komme igennem.

 

Almindelig vedbend (Hedera helix) er en klatrende plante, der kan nå op i anselige højder, omkring 20-25 m i træer eller lignende steder, hvor forholdene tillader det.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (25 stemmer)
Siden er blevet set 15.045 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Om tørklædeforbud i skoler?



Effektiv reklame - klik her