Logo

Visse - Genista

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Visse - Genista

Genista-slægten består af ca. 100 arter, hvoraf de fleste er vildtvoksende i Europa. Mange af arterne dyrkes som prydplanter p.gr. af de smukke gule eller sjældnere hvide blomster. Plan­terne er løvfældende eller delvis sted­segrønne, lave buske eller dværgbu­ske; de har oftest kantede, grønne grene med eller uden torne. Bladene er hele eller undertiden trelappede. Blomsterne fremkommer i juni-juli; de er samlet i klaser eller hoveder, og den enkelte blomst er opbygget som en typisk ærteblomst med fane, vinger og køl; de 10 støvdragere er vokset sam­men til et lukket rør. Blomsterne har ingen honning, men bestøves af pollen­søgende insekter. Bælgene er af varie­rende form og størrelse, og frøene er i modsætning til den nærstående slægt gyvel (Cytisus) uden navlesvulst. Frøe­ne er giftige.

 

Vækstkrav: Planterne er nøjsomme og vokser bedst i en veldrænet , tør, sand­blandet, kalkfattig jord i fuld sol.

 

Pleje: Frø sås om foråret, og arterne kan formeres på denne måde eller ved aflæggere eller halvmodne stiklinger, der stikkes under glas.

 

Anvendelse: I stenpartier eller på tørre skråninger eller gærder.

 

Arter:

Balkanvisse (Genista lydia) er en rigtblomstrende busk, der egner sig til bunddækning. Balkanvisse fra Sydøsteuropa og Vestasien er en 50 cm høj busk med tæt vækst. Grenene er tydeligt kantede og noget overhængen­de. De smalle blade er ganske små, og blomsterne sidder få sammen, men i talrige stande, på korte sidegrene, Den er knap nok hårdfør i Danmark og bør vinterdækkes med granris.

 

Engelsk visse (Genista anglica) fra Vesteuropa er herhjemme vildtvok­sende i Jylland og nogle få steder på Fyn, hvor den fortrinsvis vokser på lyngheder. Planten er en rigtblom­strende, spæd, glat, 10-40 cm høj dværgbusk med tynde, nedliggende­-opstigende grene og små ægformede blade. Blomsterne er gule i mange kor­te klaser; bælgen er glat og oppustet.

 

Farvevisse (Genista tinctoria) vokser i Danmark på bakkede lyngheder og i gamle hedemarker; den er ret alminde­lig i Jylland og træffes også på Vestfyn. Planten blev tidligere anvendt til farv­ning af tøj, idet den indeholder gule farvestoffer i de blomstrende skud. Frøene er giftige og indeholder cytisin, det samme giftstof, der findes i guld­regn. Se desuden artiklen Farvevisse.

 

Håret visse (Genista pillosa) er vildtvoksende i Jylland, hvor den træffes hist og her på lyngheder. Det er en spæd, tætgrenet, rigtblomstrende, 10-40 cm høj dværgbusk med nedliggen­de-opstigende, knudrede grene. De unge grene er tæt silkehårede, og de ægformede blade er hårede på undersi­den. Blomsterne sidder enkeltvis eller i fåblomstrede klaser; bælgene er håre­de.

 

Spansk visse (Genista hispanica) bliver 30- 7() cm høj og blomstrer i juni-juli.

 

Spansk visse (Genista hispanica) fra Sydeuropa bliver en 30-70 cm høj, tæt forgrenet busk med grentorne. Blade­ne er små og lancetformede, og de gule blomster er samlet i hoveder. Planten er følsom over for frost, men kan dog trives på et beskyttet, solrigt sted i en veldrænet, tør, mager jord. Den bør vinterdækkes.

 

Strålevisse (Genista radiata) fra Syd­europa og Asien bliver en 80-100 cm høj, grenet busk med stive, strålestille­de, nålelignende kviste og korte, skæl­lignende, modsatte blade. De gule blomster er samlet i 3-10-blomstrede hoveder; bælgene er elliptiske og dun­hårede. Busken blomstrer ret spar­somt, men over en længere periode fra juni til august. Den kræver let vinter­dækning, især mod sen nattefrost om foråret.

 

Tysk visse (Genista germanica) er vildtvoksende i egekrat og på tørre bakker i den sydlige del af Jylland. Busken er tornet og bliver 20-50 cm høj. De hårede blade er ovale, og blomsterne er små.

 

Vingevisse (Genista sagittalis) fra Central- og Sydeuropa er en 10-30 cm høj dværgbusk med nedliggende-opsti­gende, bredt tovingede, hårede, grøn­ne kviste. Bladene er små, ovale til aflange, og blomsterne sidder i korte, oprette, 6-8-blomstrede klaser. Bæl­gen er ganske smal med silkehår. Plan­ten blomstrer i maj-juni.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.752 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• FimbriataDet latinske adjektiv fimbriata betyder noget i retning af udstyret med frynser, og rosen...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!