Logo

Blåsvingel - Festuca glauca

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Blåsvingel - Festuca glauca

Blåsvingel - undertiden kaldt »blåt bjørnegræs« - har smukke, blågrønne blade og stængler, der danner 15- høje, meget tætte og noget stikken­de tuer. Det er en europæisk plante, som har vundet stor udbredelse, både fordi den er meget hårdfør og villigt breder sine halvkugleformede tuer bå­de i god og dårlig jord og endda meget gerne i stærk sol, men også fordi den danner et ualmindelig smukt stedseblåt bunddække, der for eksempel er veleg­net som baggrund for stærktfarvede, forårsblomstrende løgplanter som kro­kus og tulipaner. Kan man ikke have sine gule krokus i fred for gråspurvene, hjælper det endda undertiden at plante dem mellem tuer af blåsvingel. I et stenbed eller en plantemur skaber blåsvingelen rolige oaser mellem andre stenbedsplanter, og det er uhyre sjæl­dent, at der er vanskeligheder ved at få den til at trives.

 

Blåsvingel er særlig velegnet til tør, sandet jord og på plantemure.

 

Andre arter: Der findes omkring hundrede Festuca-arter over hele ver­den - den almindelige rødsvingel, som vi bruger i græsplæner , er en af dem ­men de fleste af de dyrkede arter anvendes som prydgræsser. Fåresvingel (Festuca ovina) (ovis = får) danner tætte tuer, der bliver 20-- høje. Blade og stængler er blålige, og den blomstrer i maj-juli med aks af samme farve.

 

Gletschersvingel (Festuca glacialis), der stammer fra Pyrenæerne, bliver kun 10-- høj. Den danner små grågrønne tuer, der dog kan vokse sammen til tætte tæpper. Den fore­trækker en noget fugtigere vokseplads end de øvrige arter og trives fint i skygge.

 

Regnbuesvingel (Festuca amethystina) er en meget finbladet art fra Sydøst­europa. Dens blågrønne blade er om­kring lange, og når planten vokser til, lægger de sig tit i elegante buer ud til alle sider. Blomsterstænglen bliver omkring høj og bærer et noget nikkende, mørkviolet aks. Den blomstrer i juni. Sorten 'Aprilgriin' bliver tidligt grøn og har en friskere bladfarve.

 

Vækstkrav: Festuca-arterne er ikke vanskelige, men foretrækker i almin­delighed en let, sandet jord og en tør, solrig vokseplads. De opformeres let­test ved deling om foråret, og man kan om nødvendigt dele dem op i meget små planter.

Se også Bjørnegræs.

 

Blåsvingel, bjørnegræs og andre tørketålende prydgræsser plantes om foråret. De vokser radiært ud til alle sider fra midten af planten, som tørrer ind og dør bort. Plan! derfor om hvert tredje år, og del den gamle plante i mange småplanter. Vand grundigt efter plantningen.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (13 stemmer)
Siden er blevet set 5.889 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os