Logo

Kogleaks - Scirpus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kogleaks - Scirpus

Kogleaks hører til halvgræsserne, der har hjemme i de tempererede eller kolde egne. De er vand- eller sump­planter med tvekønnede blomster, der sidder i små trinde aks med skruestille­de dækblade. Frugtanlægget har 2 eller 3 grifler, og blosteret kan bære børster eller hår; undertiden kan blosteret mangle. Aksene er enlige eller samlet i sammensatte blomsterstande. Slægten omfatter omkring 200 arter, heraf 16 i Danmark.

 

Søkogleaks (Scirpus lacustris) vokser langs søbredder og åer og udnyttes mange steder industrielt, bl.a. til fremstilling af sivmåtter.

 

Arter:

Skov-kogleaks (Scirpus silvati­cus) er let kendelig på sin store, rigt forgrenede blomsterstand, der er sam­mensat af små mørkegrønne aks. Plan­ten er flerårig og har vandret jordstæn­gel med udløbere. Fra en bladroset udvikles i juni-juli en 50-80 cm høj, trekantet, blomstrende stængel med brede blade. Planten vokser som regel på næringsrig, fugtig jord i skovsumpe eller på engarealer med høj grund­vandstand.

 

Strand-kogleaks (Scirpus maritimus) er flerårig med vandret jordstængel og udløbere, der er opsvulmede på netop det sted, hvor de bøjer opad og danner overjordiske skud. De blomstrende stængler når en højde på ca. 1 m og er kantede fra basis til top. De kendes lettest på deres lange, løvbladagtige svøbblade. der omgiver blomsterne i den sammensatte blomsterstand, som består af store, brune aks, der er samlet i nøgler. Strandkogleaks findes oftest i rørsumpe, ved havstrand, hvor den vokser i selskab med tagrør, mens den sjældent findes i indsøer. Skudde­ne visner om efteråret ned til grunden, mens de overvintrende, opsvulmede jordstængler indeholder oplagsnæring til de unge forårsskud.

 

Sø-kogleaks (Scirpus lacustris) er kraf­tige planter med 100-250 cm høje, trinde og inderst svampede stængler. Disse er ved grunden omgivet af få bladskeder, der som regel ikke har nogen bladplade. Den forgrenede blomsterstand består af små rødbrune aks. Søkogleaks trives bedst på en vanddybde af 20-100 cm og danner næsten altid sammen med tagrør tætte bestande langs bredden af rørsumpe ved søer og åer; her spiller den en temmelig stor rolle i hele florasam­mensætningen, og dens tilstedeværelse har indtil for få år siden medført en industriel udnyttelse. Under 2. ver­denskrig var den et vigtigt råstof til fremstilling af sivsko og sivmåtter.

 

Tue-kogleaks (Scirpus caespitosus) har 5-30 cm høje, stive og oftest stribede strå, der danner tætte, samlede tuer på fugtig tørvebund eller ihedemoser , fortrinsvis i Jylland. Stråene er forne­den omgivet af glinsende brune ske­der, af hvilke kun de øverste ender i en kort bladplade. Blomsterne sidder i et endestillet, bleggult, fåblomstret aks. De to nederste avner i akset er golde og har sylformet spids; de er næsten lige så lange som selve akset.

 

Søkogleaks (Scirpus lacustris) i et sumpbed med en bund af pengebladet fredløs.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.466 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os