Logo

Tagrør - Phragmites australis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tagrør - Phragmites australis

Tagrør er et flerårigt sumpgræs med en krybende, rigt forgrenet jordstængel og 1,5-3 m høje strå. Bladene har en 40-50 cm lang og indtil 3 cm bred bladplade. En egentlig skedehinde mangler, men i stedet findes en særlig hårkrans. Bladene er oftest ensidigt vendt p.gr. af vinden.

Blomstertoppen er stor og rigtblom­stret, 15-40 cm lang, med mørkviolet­te, 6-9 mm lange småaks. De nederste blomster i toppen er hanlige, mens de øvrige er tvekønnede, ved grunden beklædt med lange silkehår.

 

Tagrør (Phragmites australis) vokser langs bredden af næringsrige ferske vande eller ved brakvand. Et særligt fugle- og dyreliv er knyttet til rørskoven.

 

Vækstkrav: Tagrør er den største vildt­voksende græsart i Danmark. Den vokser i tætte bestande ved bredden af ferske vande eller ved strandenge i brakvand, hvor den udgør den egentlige rørsump, oftest udstrakt over store arealer. Den trives bedst ved en vand­dybde på 0,5-1,5 m, men kan under­tiden ses som mark ukrudt på enge, der kun lejlighedsvis står under vand eller hvor grundvandstanden er høj. Om vinteren kaster planten sine blade og dør ned til grunden; kun de visne, stive strå bliver stående.

 

Anvendelse: Stråene finder udstrakt anvendelse inden for især gamle, tradi­tionelle håndværksfag, bl.a. til tækning af stråtage. Høsten foregår oftest ma­skinelt om vinteren, når isen er tyk nok.

 

Pleje: I private småsøer skal man sørge for at opgrave og udtynde rodnettet for at hindre en for kraftig tilgroning, mens man i naturen direkte må vedligeholde rørsumpen for at bevare dens karakter. Rørsumpen spiller en bety­dende rolle ved søernes tilgroning, idet den efter en årrække, når hav- eller søbunden er hævet, afløses af stargræs­ser, el (Alnus) og pilekrat.

Ifølge de nye fredningsbestemmelser må høst af tagrør kun foretages i tiden 1. november-29. februar; uden for denne periode må høst kun foretages efter skriftlig tilladelse fra Frednings­styrelsen. Desuden henstiller myndig­hederne, at man efterlader en uhøstet bræmme på 10-15 m ud mod åbent vand, at man efterlader 10-20% af rørskoven uhøstet og at man kun hø­ster hvert 2. eller 3. år. På denne måde håber man at bevare fuglelivet i rør­skovene.

 

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.469 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!