Logo

Solbær - Ribes nigrum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Solbær - Ribes nigrum

Solbær er vildtvoksende i store dele af Europa, Centralasien og Himalaya-regionen, hvor den især findes i under­skov ved lysninger og skovbryn. De skinnende sorte bær er sikkert altid blevet indsamlet og brugt i folkemedi­cinen, men først i de sidste ca. 150 år er busken blevet anvendt som kulturplan­te.

Solbær bliver 1,5-2 m høj og nogenlun­de lige så bred. Barken på ældre grene bliver sortbrun, mens den på de unge skud er lyst gulbrun. De spredtsidden­de, stilkede blade er håndlappede med 5 lapper og 5-7 cm i tværsnit. De rød­grønlige blomster kommer i maj i kla­ser på frugtgrenene. Blomstring og frugtsætning begynder på fjorgammelt træ; bestøvningen sker ved biernes hjælp. Frugterne er bær med en dybt blåsort farvet skal, mens frugt k ødet er grønligt; farven i skallen er kraftig nok til, at den udpressede saft får en kraf­tig, mørkt rødblå farve. Bærrene kan på de dyrkede sorter hænge i lang tid efter modningen, som alt efter lokali­tet og sort falder sidst i juli eller først i august. Ved modenhed løsnes bærret ved stilken, hvorved der opstår et lille hul, hvorigennem bærrets saft kan fly­de ud og rådsvampe trænge ind. Bær­rene er velsmagende, aromatiske og meget rige på C-vitamin; syltetøj, marmelade og saft af bærrene er yndede. Mærkelig nok synes bærrene ikke at være særlig efterstræbt af fugle; det er derimod de knopper, som gemmer blomsterne til foråret. Især spurve ynder om vinteren at fylde kroen med dem.

 

Solbær skal først plukkes, når alle bær i klasen er sorte og fuldmodne.

 

Alle blade og unge skud bærer små gullige kirtler, hvorfra den specielle solbærduft, der gør busken let at kende fra lignende buske som f.eks. ribs, stammer.

 

Solbær er meget rige på C-vitamin. Den bedste havesort er 'Risager ', mens 'Wellington XXX' er et udmærket »industribær« til fremstilling af marmelade.

 

Vækstkrav: Jorden bør være muldrig og veldrænet, reaktionen neutral eller let sur. Solbær sætter pris på et ret højt kaliumindhold med et kalital på 15-20; fosforsyretallet bør være 10-15. Visner bladene på de unge- -skud omkring nerverne og falder tidligt af, er det klogt at få analyseret jorden for dens indhold af magnesium.

 

Formering: Solbær formeres let ved træagtige stiklinger, som skæres om vinteren og stikkes i det tidlige forår. I haver, hvor det kun gælder om at få en enkelt plante eller to, kan man om foråret kroge en gren ned, som hurtigt slår rod.

 

Pleje: For at sikre en alsidig næring gives 6-10 kg klorfri fuldgødning pr. 100 m' med ca. halvdelen ved løvspring og resten sidst i juni.

Ved beskæringen er det værd at huske på, at de største klaser med de bedste bær kommer på etårige skud; det gæl­der derfor om at få kraftige skud, som det følgende år kan give en god høst. Det opnås bedst ved en kraftig udtyn­ding, hvorved 1/3 af grenene klippes af så langt nede som muligt. Nogle steder høster man solbær ved at skære alle grene af lige over jorden og bringe dem til et sted, hvor man i ro og mag kan pille bærrene af. Det følgende år skyder buskene kraftige skud, og året efter vil der blive en god høst. Selv ved denne hårdhændede behandling kan buskene give et godt udbytte i mange år.

Solbær modner alt efter lokalitet og sort sidst i juli eller først i august, og bærrene på de sorter, som kan købes i dag, modner meget ensartet. Bærrene er ikke tilbøjelige til at falde af, selv om de er modne, hvorfor plukningen kan vente, til alle veludviklede bær er fuldmodne. Bærrene bruges til saft, marmelade m.m. og er udmærkede til nedfrysning.

 

Sorter: 'Risager' er meget rigtbærende og sund og modner sidst i juli; 'Rød­knop' giver godt og modner lidt før 'Risager'; 'Silvergieter' har store bær og modner lige efter 'Rødknop': og 'Wellington XXX' giver stort udbytte af store bær. De tre X'er betyder, at den har flere kromosomer end nor­malt; den modner først i august.

 

Sygdomme: En af de mest udbredte og værste svampesygdomme er skive­svamp (Pseudopeziza ribis), som viser sig ved mange små grågule pletter, der senere bliver næsten sorte. Sygdom­men angriber først de ældste blade, som hurtigt falder af. Mange af de nye svampemidler har en god virkning; men der skal sprøjtes ret ofte.

Stikkelsbærdræber (Sphaerotheca mors­uvae) bliver mere og mere almindelig på solbær, hvor det især går ud over unge skud og blade, som hæmmes i væksten. Der findes mange midler mod denne meldug-art i handelen; men da meldug nærmest skyr vand, bør der oftest tilsættes et spredemid­del, og der bør bruges rigelig med sprøjtevæske.

Filtrust (Cronartium ribicola) giver først gule pletter på undersiden af bladene; men pletterne flyder senere sammen og danner et brunligt filtlag. Sprøjtemidler hjælper ikke meget.

Svampen har tvunget værtsskifte med weymouthfyr (Pinus strobus), og huse­rer filtrusten, må man se efter, om denne fyrre art findes i nabolaget.

Ribbesvind, også kaldt reversion, er en virussygdom, som får ribberne i blade­ne til at sygne hen, så at der i stedet for 5 kraftige og tydelige lapper på bladet kun er tre. Samtidig bliver det enkelte blad mindre, og det medfører mindre ydeevne. Ribbesvind overføres især af solbærmiden, der om vinteren gemmer sig i bladknopperne, som svulmer op og bliver store og runde. Om foråret bryder knopperne ikke; de åbner sig kun lidt, og miderne, som er meget små, kravler ud på de unge skud og borer sig ind i knopperne. Den eneste fornuftige behandling af solbærbuske med store, kuglerunde knopper og stærkt ribbesvind er at rydde dem og brænde dem hurtigst muligt.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (35 stemmer)
Siden er blevet set 11.549 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Beskæring – Stikkelsbær Stikkelsbær kan formes på forskellige måder, men de dyrkes meget almindeligt som buske...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os