Logo

Flagstang og flagregler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Flagstang og flagregler

 

Hvilke typer flagstænger findes der? Må du flage med det italienske flag, uden at søge om tilladelse først? Og hvornår er det god skik og brug at hejse flaget? Find ud af det her.

 

Dannebrog er det flag, som anvendes ved højtider i Danmark. Skal du flage med fx det tyske flag kræver det tilladelse fra dit lokale politi.

 

Hvilken type flagstang skal du vælge?

Når du skal købe en flagstang, kan du normalt vælge mellem 2 materialer:

 

— Den traditionelle flagstang af træ.

— En flagstang af glasfiber.

Prisen på typerne er forholdsvis ens, så valget afhænger mere af æstetiske overvejelser, samt hvor kræfter du vil bruge på vedligeholdelse.

 

Flagstang af træ

En flagstang af træ er typisk lavet af gran, som er velegnet, da stammerne er høje og lige. Træet bliver fældet, afgrenet og afbarket, hvorefter stammen høvles og overfladebehandles med olier og males evt. til sidst.

En flagstang af træ kan holde i rigtig mange år men har den ulempe, at den kræver løbende vedligeholdelse. Malingen skaller af, så flagstangen bliver grim, og det kan også ødelægge flaget, hvis flagstangen er ru og beskidt.

Når du skal vedligeholde flagstangen, må du første løsne den nederste bolt og langsomt sænke flagstangen, så den kommer ned at ligge på jorden. Herefter skal den slibes og males.

Det er nødvendigt at være et par stykker om arbejdet, så der er nogen til at tage imod flagstangen, når den sænkes ned, og ligeledes til at hjælpe med at rejse den igen, når den er blevet malet.

 

Flagstang af glasfiber

En flagstang af glasfiber har måske ikke den samme charme som en flagstang af træ - til gengæld er den stort set vedligeholdelsesfri. Den kan med tiden blive snavset og trænge til rengøring, men den skal aldrig slibes og males.

 

Hvor høj skal flagstangen være?

Der er ingen fast regel for, hvor høj en flagstang skal være, men sørg for at vælge højden, så den passer til huset, grunden og omgivelserne. Flagstangen bør her rage et godt stykke op over husets tag og det meste af beplantningen på grunden, så flaget er synligt fra vejen. Halvanden til 2 meter højere end husets tagryg er en passende højde.

I de fleste parcelhushaver passer en flagstang på 7, 8 eller 10 meter som regel godt. Huse, der ligger på større grunde, kan sagtens have en flagstang på 12 meter.

 

Der er ingen regler for, hvor på grunden du må placere din flagstang, medmindre der er fastsat krav i lokalplanen for området.

Når du skal placere din flagstang, er det fx en god idé at placere den, så der er plads til, at du kan lægge den ned, når den skal slibes og males.

 

Flagstangens og knoppens farve

Det er god "flagskik" at lade sin flagstang være enten hvidmalet eller stå i naturtræ. Knoppen på flagstangen, som enten kan være af træ eller glasfiber, er normalt enten hvid eller rød. Men den må godt have andre farver, fx være gylden.

 

Flagstangens fod

De fleste flagstænger bliver fastgjort på en fod, som graves ned i jorden. Foden kan være af beton eller træ. Flagstænger af glasfiber kan også fås med en usynlig indvendig fod, fx et spyd eller en pæl, som flagstangen sættes ned over.

 

Hvad koster en flagstang og et flag?

Prisen på en flagstang afhænger af størrelsen, hvor de billigste modeller på 3 meter koster ca. 400 kr., mens de dyreste modeller på 12-13 meter koster op imod 3.000-4.000 kr. Hertil skal regnes en udgift til sokkel/fod og evt. montering.

 

En flagstang på 8 meter, som vil være et typisk valg til villahaven, kan fås fra ca. 1.500 kr. i både glasfiber og træ inkl. flag. Skal du også have en sokkel/fod, koster den ca. 700 kr. oveni.

Hvis du skal have hjælp til at montere foden og gøre flagstangen fast, skal du regne med en udgift på yderligere 1.000-1.500 kr.

 

Et flag, som passer til en flagstang på 8 meter koster ca. 200 kr., og en vimpel ca. 100 kr.

Alle priser er ca. priser indhentet i 2014 og er inkl. moms.

 

Hvilke flag må du flage med?

I Danmark flager vi normalt med det danske nationalflag Dannebrog. Dannebrog menes at være det ældste flag i verden. Sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog i Estland den 15. juni 1219. Den 15. juni kaldes derfor for Valdemarsdag og er en af de officielle flagdage i Danmark.

 

Regler for flagning med andre landes flag

Ud over Dannebrog må du også flage med de andre nordiske flag, dvs. det svenske, norske, finske, færøske, islandske og grønlandske flag. Du må også godt flage med EU-flaget og FN-flaget.

Du må derimod ikke flage med andre landes flag i Danmark, medmindre du har fået en særlig tilladelse til det fra det lokale politi.

 

Sørøverflag eller et flag fra et firma må du gerne hejse i din have, da det ikke krænker Dannebrog eller Danmarks suverænitet. Forbud og regler om, hvilket flag du må hejse, omfatter derfor kun andre nationer eller nationsfællesskabers flag. 

 

Flagets størrelse

Når du køber et nyt flag, bør du naturligvis vælge et, der passer til flagstangens højde. Tommelfingerreglen er, at flagets højde skal være en femtedel af flagstangens højde. Hvis du har en flagstang på 10 meter, bør flagets højde altså være 2 meter.

På skråtstillede flagstænger er tommelfingerreglen, at flagets højde skal være en tredjedel af flagstangens højde.

 

Krav til flagets farve og størrelse

Dannebrog skal have en klar rød og hvid farve. Men i modsætning til andre lande har Danmark ingen regler om, at flaget skal have én korrekt farve. I en forordning fra 1748 om koffardiskibets flag står der blot, at Dannebrog skal være rødt, men ikke noget om, hvilken nuance af rød det skal være. Oftest anvendes farven pantone 185 dog.

 

Ifølge forordningen fra 1748 skal forholdet mellem de farvede felter i Dannebrog være 3:1:4,5 (3 for det korte røde felt, 1 for den hvide stribe og 4,5 for det lange røde felt).

 

Splitflag

Splitflaget ender i 2 spidse snipper omtrent som en svalehale. Det må kun anvendes af kongehuset, staten, offentlige myndigheder og militæret.

 

Vimpler

Når flagstangen står tom, kan du hejse en vimpel - et spidst trekantet flag. Den korrekte længde for en dannebrogsvimpel er det halve af flagstangens højde. Har du en 10 meter høj flagstang, bør vimplens længde være 5 meter.

Du kan også vælge det, der hedder en dannebrogsstander, som er kortere og bredere end en vimpel.

 

Hvilke regler gælder for flagning?

Der findes ikke nogen egentlig flaglov i Danmark. Flagning i private haver er i princippet op til den enkelte ejer. Men der findes alligevel en række hævdvundne regler for, hvordan du bør gøre, når du flager. 

 

Her er nogle af de vigtigste:

Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8 og hales ned ved solnedgang. Flaget kan hales ned tidligere, hvis der er behov for det.

Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden.

Der bør vises respekt for flaget, når det hejses. Flaget hejses stramt og i et roligt tempo helt til tops, mens de, der står i nærheden, vender front med flaget.

 

Flaget må aldrig røre jorden.

Der er ingen fast regel for, hvordan du skal lægge Dannebrog sammen.

Som privat må du flage, så tit du vil, og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.

 

Officielle flagdage

De officielle flagdage bliver fastsat af kongehuset og Justitsministeriet. Privat kan du flage, så ofte du har lyst, og du behøver ikke flage på de officielle flagdage.

 

Officielle flagdage i anledning af helligdage og nationale mærkedage:

— Nytårsdag den 1. januar.

— Langfredag (halv stang indtil solnedgang).

— Påskedag.

— Danmarks besættelse 1940 den 9. april (på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang).

— Kristi himmelfartsdag.

— Danmarks befrielse 1945 den 5. maj.

— Pinsedag.

— Grundlovsdag den 5. juni.

— Valdemarsdag og Genforeningsdag den 15. juni.

— Danmarks udsendte 5. september

— Juledag den 25. december.

 

Officielle flagdage i anledning af fødselsdage i kongehuset:

— 5. februar - Kronprinsesse Marys fødselsdag

— 6. februar - Prinsesse Maries fødselsdag

— 16. april - Dronning Margrethes fødselsdag

— 29. april - Prinsesse Benediktes fødselsdag

— 26. maj - Kronprins Frederiks fødselsdag

— 7. juni - Prins Joachims fødselsdag

— 11. juni - Prins Henriks fødselsdag

 

Fødselsdage for Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Felix, Prins Nicolaj og Prins Henrik bliver først til officielle flagdage, når de bliver myndige. 

 

Hvornår må du flage på halvt?

At flage på halvt er et udtryk for sorg og bruges bl.a. ved død og bisættelser. Der flages også på halv stang hele langfredag. Den 9. april på dagen for Danmarks besættelse i 1940 flages der på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang.

 

Der gælder følgende regler for at flage på halv:

Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.

Ved bisættelser hejses flaget på halv stang, og når bisættelsen er overstået, hejses flaget på hel stang til solnedgang.

 

Hvordan bortskaffer du et flag?

Du bør ikke flage med et Dannebrog, der er blevet afbleget, laset eller snavset. Ifølge skik og brug er det heller ikke passende at vaske flaget.

Når flaget bliver for slidt eller snavset, bør du altså bortskaffe det, og også det bør ske med passende andagt og respekt for flaget. Faktisk er det mest korrekte at brænde flaget, men det bør dog ikke ske offentligt. Hvis det ikke er muligt at brænde flaget diskret, kan du lægge det pænt sammen og aflevere det på genbrugsstationen.

 

Hvor høj skal flagstangen være?

Der er ingen faste flagregler for, hvor høj en flagstang skal være. Flagstangens højde bør dog vælges i forhold til huset. Flagstangen bør rage et godt stykke op over husets tag og det meste af beplantningen på grunden, så flaget er synligt fra vejen.

I de fleste parcelhushaver passer en flagstang på 7, 8 eller 10 meter som regel godt. Huse på større grunde, kan sagtens have en flagstang på 12 meter.

Der er ingen flagregler for, hvor på grunden du månplacere din flagstang, medmindre der er fastsat krav i lokalplanen for området.

 

Størrelse på flagstang, flag og vimpel

 

Husets højde

Flagstangshøjden

Flag

Stander

Vimpel

-

2 m.

75 x 57 cm

100 x 40 cm

100 cm

-

3 m.

100 x 76 cm

100 x 40 cm

150 cm

-

4 m.

125 x 93 cm

150 x 40 cm

250 cm

3 m.

5 m.

150 x 114 cm

200 x 50 cm

250 cm

4 m.

6 m.

175 x 133 cm

200 x 50 cm

300 cm

5 m.

7 m.

200 x 150 cm

300 x 50 cm

350 cm

6 m.

8 m.

225 x 170 cm

300 x 50 cm

400 cm

7 m.

9 m.

250 x 189 cm

350 x 50 cm

450 cm

7 m.

10 m.

275 x 208 cm

350 x 50 cm

500 cm

8 m.

11 m.

300 x 227 cm

400 x 50 cm

550 cm

9 m.

12 m.

325 x 245 cm

400 x 50 cm

600 cm

10 m.

13 m.

350 x 265 cm

450 x 50 cm

650 cm

11 m.

14 m.

375 x 283 cm

500 x 50 cm

700 cm

11 m.

15 m.

400 x 300 cm

500 x 50 cm

750 cm

12 m.

16 m.

425 x 320 cm

600 x 50 cm

800 cm

13 m.

17 m.

450 x 337 cm

600 x 50 cm

850 cm

14 m.

18 m.

475 x 358 cm

600 x 50 cm

900 cm

 

Flagregler

De danske flagregler bygger på skik og brug. Man skal vise respekt for flaget og flagstangen, men flagning i private haver er op til den enkelte ejer. Der findes dog en række hævdvundne regler for, hvordan du bør gøre, når du flager.

 

Danske flagregler
• Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8
• Flaget tages ned ved solnedgang, senest kl. 20.
• Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden.
• Flaget hejses langsomt og må aldrig røre jorden.

Som privat må du flage, så tit du vil og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.

 

Bortskaffelse af flag
Du bør ikke flage med et Dannebrog, der er blevet afbleget, laset eller snavset. Ifølge skik og brug er det ikke passende at vaske flaget. Når flaget bliver for slidt eller snavset, bør det bortskaffes med respekt for flaget. Faktisk er det mest korrekte at brænde flaget, dog ikke offentligt. Det kan også lægges pænt sammen og afleveres på genbrugspladsen.

 

Vedligehold flagstangen

Det er nemt at vedligeholde flagstangen med en flagstangsvasker. Passer til flagstænger fra 4–12 m. Flagstangsvaskeren tilsluttes haveslagen og sættes omkring flagstangen. På 5 min. er den som ny igen.

 

Flagets størrelse

Når du køber et nyt flag, bør du naturligvis vælge et, der passer til flagstangens højde. Tommelfingerreglen er, at flagets højde skal være en femtedel af flagstangens højde. Hvis du har en flagstang på 10 meter, bør flagets højde altså være 2 meter.

 

Krav til flagets farve og størrelse
Dannebrog skal have en klar rød og hvid farve. Men i modsætning til andre lande har Danmark ingen regler om, at flaget skal have én korrekt farve. I en forordning fra 1748 om koffardiskibets flag står der blot, at Dannebrog skal være rødt. Der står ikke noget om, hvilken nuance af rød det skal være.

 

Flagstang og flagregler 

Dannebrog – sådan bruger du flaget på den rigtige måde

 

Havedesign

Vi danskere er en flag-glad nation, og vi bruger gerne flaget, når der er noget at fejre. Historien går helt tilbage til 1219, hvor Dannebrog efter sigende dalede ned fra himlen og gav Valdemar Sejr nyt mod! Lige så sagnomspundet Dannebrog er, lige så mange skikke er der for respektfuld brug af flaget. Du får de vigtigste her.

 

Dannebrog – sådan bruger du flaget på den rigtige måde

Vi danskere er en flag-glad nation, og vi bruger gerne flaget, når der er noget at fejre. Historien går helt tilbage til 1219, hvor Dannebrog efter sigende dalede ned fra himlen og gav Valdemar Sejr nyt mod! Lige så sagnomspundet Dannebrog er, lige så mange skikke er der for respektfuld brug af flaget. Du får de vigtigste her.


Der findes ikke en egentlig ”flaglov”, så brugen af Dannebrog bygger på en række anbefalinger og almindelig praksis.

Ingen flagning om natten
Når du hejser flaget, bør det ske langsomt – og flagdugen bør aldrig berøre jorden. Dannebrog må vaje fra kl. otte om morgenen til 20.00 om aftenen, dog tidligst fra solopgang til solnedgang. Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden. Når flaget ikke er hejst, er det god skik at hejse vimplen.

Vimplen må være hejst hele døgnet
Vimplen hænger oppe både dag og nat og tilkendegiver, at huset er beboet. Vimplen skal være ca. halvdelen af flagstangens længde; så husk, der skal være plads til vimplen hele vejen rundt om flagstangen.

Flaget må ikke smides ud - det skal brændes
Husk i øvrigt, at der aldrig må hejses flere flag på samme flagstang, og hejs aldrig et flosset eller snavset flag. Endelig siger man, at et nedslidt flag ikke bare kasseres. Det skal brændes!

Forskellige typer flagstænger
Den klassiske flagstang er udført af massivt træ og fås både i råt og trykimprægneret træ. Begge typer vil med tiden slå revner og kræver vedligeholdelse mindst hvert andet år. Massive flagstænger fås også i limtræ, der stort set ikke sprækker. Glasfiberstænger er lette at håndtere og skal blot vaskes med sæbevand og eventuelt poleres med voks.

Gammel sokkel kan også bruges til glasfiberstang
Har du allerede en god sokkel i din have, kan den altid benyttes til den nye flagstang i træ. Men du kan også montere en ny glasfiberstang på den gamle sokkel. Den spændes fast med to kraftige jernbeslag, der går rundt om både sokkel og stang. Beslagene køber du sammen med flagstangen.

Hvis du skal have en hel ny sokkel
Skal du montere en ny sokkel, kan du vælge de klassiske sokler, der går op langs flagstangen, de findes både i egetræ, granit og beton. Glasfiberstængerne kan desuden monteres på et vippebeslag, der nedgraves plant med græsplænen. Det kræver dog, at selve flagstangen er forberedt med et beslag i bunden af stangen.

Fundamentet skal være i orden
Under alle omstændigheder kræver flagstangen et rigtig godt fundament, når vinden tager fat i stang og flag. Grav ca. en meter ned, stamp materialet godt ned om stangen, og forstærk med tørbeton både i bunden og foroven i jordhullet. Dybden afhænger af jordbundsforhold og stangens længde. Her skal du følge anvisningerne fra leverandøren.

Sådan flager du på den rigtige måde

Flaget trækkes helt op til flagknappen, linen trækkes stram og fastgøres om klampen. Nedhalerlinen skal være så løs, at flaget kan vaje frit. Når flaget skal på halv, hejses det helt til tops et øjeblik, hvorefter det langsomt sænkes til halv stang, dvs. underkanten af flaget skal være midt på flagstangen. Ved nedtagning hejses det først på hel, inden det tages ned.

Når flagstangen er tom eller der flages med vimpel, så slå flaglinen et par gange rundt om flagstangen, så klaprer den ikke mod stangen i blæsevejr.

Du skal ikke stramme linen for meget. Fugt kan få den til at krybe, så stangen bøjer.

 

 

Flagstang og flagregler

Må du hejse andre flag end Dannebrog i haven?

Kan du frit hejse fx Union Jack, Stars and Stripes eller måske et sørøverflag i haven? Bliv klogere på, hvilke regler der gælder, hvis du får lyst til at flage med et andet flag end Dannebrog.

 

Som udgangspunkt er det forbudt at hejse et andet lands flag i Danmark. Det fremgår af bekendtgørelsen om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag fra 1915.

Men der er dog undtagelser.

 

Disse flag må du flage med

Du må gerne hejse både det grønlandske og det færøske flag uden særlig tilladelse. Ligesom det heller ikke er nødvendigt at hente godkendelse til at lufte hverken det norske, svenske, islandske, finske eller ålandske flag.

Du må også frit flage med FN- og Europa-flaget.

Få politiets tilladelse til at hejse andre landes flag

 

Du kan søge om tilladelse til at hejse andre landes flag udover de ovennævnte lovlige, fx i forbindelse med en fremmed statsborgers besøg eller en anden begivenhed. Det er dit lokale politi, der skal godkende det.

 

Typisk kan du ikke få tilladelse, hvis der er tale om en dag, hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder. Derudover vil du blive pålagt at flage med Dannebrog samtidig med det andet flag, som i øvrigt hverken må være større eller placeret mere fremtrædende end Dannebrog.

 

Politiet kan dog vælge at se bort fra denne betingelse, hvis du som de fleste private boligejere kun råder over én flagstang. Det er nemlig ikke lovligt at flage med mere end et flag på samme flagstang.

 

Sørøverflag er ikke omfattet af forbud

Du må gerne hejse et sørøverflag eller et flag fra et firma i din have, da det ikke krænker Dannebrog eller Danmarks suverænitet.

Forbud og regler om, hvilket flag du må hejse, omfatter derfor kun andre nationer eller nationsfællesskabers flag. 

 

Det siger loven om andre flag

Bekendtgørelse om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=57400I Tilslutning til de gældende Bestemmelser () forbydes det her i Landet af hejse andet Flag end Dannebrog (). Forbudet omfatter ikke:

a. Fremmede Staters Gesandter, Konsuler og Vicekonsuler. Disse er berettigede til at hejse vedkommende fremmede Stats Flag fra Embedskontoerer her i Landet samt for Gesandternes Vedkommende tillige fra deres Boliger.

b. Personer, der har faaet Tilladelse af Justitsministeriet til at hejse fremmed Nationsflag.

Cirkulære om flagning med de af Danmark anerkendte staters flag

§ 1

Tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag kan meddeles af politimesteren (politidirektøren i København).

§ 2, Stk. 3.

Ansøgninger fra her i landet fast bosatte om tilladelse til at flage med fremmede staters flag en enkelt dag i anledning af fremmede statsborgeres besøg vil fortsat i almindelighed kunne imødekommes.

§ 3, Stk.2

Der bør ikke meddeles tilladelse til flagning med fremmede staters flag på dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder.

§ 3, Stk. 3

Tilladelserne bør betinges af, at der samtidig flages med dansk flag af mindst samme størrelse og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads. Betingelsen vil efter omstændighederne kunne fraviges i tilfælde, hvor ansøgeren kun råder over een flagstang.

§ 4.

Der kræves ikke tilladelse til flagning med de nordiske staters flag, FN-flaget og det europæiske flag.

 


 

 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.813 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Klatrebrombær - Rubus henryiKlatrebrombær stammer fra Kina. Det er en kraftig, klatrende busk med indtil 6 m lange...
• Brændenælde - Liden nælde - Urtica urensI modsætning til den store nælde er Liden nælde kun enårig. Løvbladene er friskgrønne,...
• Hvad hedder planten? Frøplante, vokset 150 cm siden foråret. JetteHvad hedder planten? Frøplante, vokset 150 cm siden foråret. Jette
• Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasningMonstera er en pragtfuld plante, når den trives godt. Den bliver nemt, selvom det tager...
• Nerie - Nerium oleander - pasningDet er en solelskende, subtropisk plante, som ofte ses vildtvoksende ved Middelhavets...
• Queen Elizabeth - Queen of England, The Queen Elisabeth RoseDe mellemstore, pink, fyldte (38 kronblade) blomster udvikles i juli og fremefter...Se...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
524316-05-2016 12:46:27 kenn jørgensen
Jeg har købt en glasfiberflagstang på 8 meter med udvendig snor. Dertil en guldknup. Jeg har problemer med at få knoppen sat på. Den glider ikke blot "i hak". Indvendig i stykket som knoppen er monteret på er der en lille forsnævring og selve flagstangen er "for bred" til denne forsnævring. Hvordan gør jeg ? Med venlig Hilsen Kenn Jørgensne

Fortæl dine venner om os