Logo

Kålsommerfugle - Pieris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kålsommerfugle - Pieris

Lille kålsommerfugl (øverst) og stor kål­sommerfugl (nederst) hører til havens hyp­pigste gæster. Larven, »kålormen« (nederst t.h.), kan angribe såvel kålsorter som visse prydplanter; puppen (t.h.) sidder vinteren over fastspundet til stolper, vægge o.lign.

Kålsommerfuglene er nok de bedst kendte skadedyr i køkkenhaven i skik­kelse af gnavende »kålorme«. Af de to vigtigste arter kålsommerfugle, lille kålsommerfugl (Pieris rapae) og stor kålsommerfugl (Pieris brassicae), er det den store, der hyppigst træffes i større mængder. De smukke voksne sommerfugle har store, hvide vinger med enkelte sorte pletter. De ses alle­rede i maj efter at have overvintret som pupper på træstammer eller andre lodrette flader. Hunnerne lægger de gule, kegleformede æg i hobe på blad­undersider, fortrinsvis af vilde planter, beslægtede med kål. Efter et par uger klækkes larverne; men da de forbliver på de vilde planter indtil forpupningen midt på sommeren, lægger man sjæl­dent mærke til dem. Derimod kan 2. generation af larver, som fremkommer af æggene i juli-august, i visse år gøre stor skade, særlig på de forskellige slags kål, men også på de prydplanter, der ligesom kål indeholder senneps­olier, bl.a. nasturtier og gyldenlak. Larverne af stor kålsommerfugl er 3,5- 4,5 cm lange, gulgrønne med sorte striber og pletter af forskellig størrelse, mens lille kålsommerfugls larver er ensfarvet fløjlsgrønne.

 

Skaden kan variere fra spredte gnav i blade og hoveder til en næsten fuld­stændig afgnavning af bladkødet, så kun bladstilkene står tilbage. Som re­gel vil det være overkommeligt at ind­samle larverne, dels fordi de er lette at opdage, dels fordi tilstedeværelsen af de voksne sommerfugle og de iøjnefal­dende gule æg på bladundersiderne på forhånd giver en ide om risikoen for et alvorligt angreb. Ved at holde øje med klækningen af de unge larver kan man således få dem fjernet, før de når at gøre skade.

 

Til alt held gør naturlige fjender et stort indhug i havens kålorme. Vigtige

er især snyltehvepse af slægten Apante­les, som kan placere flere hundrede æg i kålormen, der dør, når hvepselarver­ne klækkes og æder den op indefra. Op til 95% af en kålormebestand kan således gå til på grund af disse snyltere, der især hærger store og tætte populati­oner. Også svampesygdomme har ide­elle levevilkår i de år, hvor larverne optræder i stort tal, og er således med til at afværge de alvorligste angreb på køkkenurter og prydplanter.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 1.194 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os