Logo

Ananas – Ananas comosus - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ananas – Ananas comosus - pasning


Ananasplanten er vældig god som stueplante, navnlig de brogetblade­de arter, som altid ser lyse og indbydende ud. De tilhører bromelia- familien og stammer fra Brasilien. De kom først til Europa i slutningen af det 17. århundrede. Nogle og tredive år senere havde man i Eng­land held til at få dem til at sætte frugt, og de blev siden dyrket i vinter­haver og drivhuse sammen med vindruer og appelsiner som en delika­tesse for velhavere. Det 19. århundredes havebøger gav detaljerede op­lysninger om formering; men sidst i 1860-erne begyndte forretnings­mæssig produktion af dem på Azorerne, og den private dyrkning af tog. l dag dyrkes de udelukkende som prydplanter, men hvis en lille frugt skulle vise sig, er det bare en ekstra gevinst.


I modsætning til andre bromelier vokser ananas på jorden, hvor den på normal vis optager næring og vand. Man skal være forsigtig, da bla­dene har skarpe tænder, som kan skære i hud og tøj.


Der dyrkes tre varieteter indendørs.

A. comosus er grøn med smalle blade, den sætter gerne frugt.

A. comosus »Variegatus« har kortere og bredere blade, som har markante striber og danner hele rosetter. Sæt­ter langt sjældnere frugt.

A. bracteatus »Striatus« der er en langt større plante end de to andre og har brogede blade.

Den får ofte nogle nærmest rosa frugter, som står godt til de gul- og grønstribede blade.

 

Ved køb skal man sikre sig klart farvede, kraftige blade uden brune spidser. En stor plante med sideskud, har allerede blomstret og gør det ikke igen, men udløberne kan senere dyrkes enkeltvis.

 

STØRRELSE: A. comosus er sjældent mere end 25·30 cm i tværsnit. A. bracteatus »Striatus« er langt større, undertiden over 1 m.

VÆKST: Unge planter fordobler de­res størrelse på et år.

BLOMSTRING: Blomsterne er små og nærmest ubetydelige; frugten har den store interesse. Den kommer som regel om foråret.

DUFT: Kun når den har frugt.

LYS: Fuldt sollys skal til for at blade­ne udfolder deres farvepragt.

TEMPERATUR: De skal stå varmt, navnlig om vinteren. 18-21°C er ideelt. Vil man have små planter, holdes de i potter, der virker for små, og temperaturen sænkes til omkring 5°C. For ananas er 24°C maksimum.

VAND: I sommerens løb skal plan­terne vandes 1-2 gange om ugen, af­hængigt af temperaturen. Lad jorden tørre ud mellem vandingerne. Om vinteren skal den være mere tør og vandes kun en gang ugentlig.

GØDNING: Når frugten er ved at dannes, tilsættes vandingsvandet fly­dende gødning en gang om ugen.

LUFTFUGTIGHED: Douches to gange hver uge om sommeren, men kun en gang om ugen i vintertiden.

RENGØRING: Vask bladene. Brug handsker. Brug ikke bladglans.

STUELUFT: Undgå kold træk.

JORD: Helst kompost nr. 2.

OMPOTNING: Inden planten er fuldt udvokset, ompottes den to gange; første gang 3 måneder efter at sideskuddene er skåret fra og igen et år senere. Brug altid handsker - de skarptandede blade kan virkelig skære. Sørg for at potten hellere er for lille end for stor og veldrænet. Pres ikke komposten for hårdt.

BESKÆRING: Unødvendig, dog fjer­nes beskadigede eller tørre blade.

FORMERING: Den formeres lettest ved rosetter. Står den lunt efter om· potning (24°C), vokser den hurtigt. Un­dertiden kan man få toppen fra en frisk ananas i vækst, men så må den have hele sin bladkrans. Toppen pot­tes i spagnum og sand og stilles ved 24°C; det går meget langsommere end hvis man bruger nydannede rosetter. De kan også dyrkes fra frø.

LEVETID: Ligesom andre bromelier dør ananassens roset efter at have blomstret og sat frugt. På dette tids­punkt har den sat 2·3 nye rosetter. Ti­den fra de ny skud kommer, til de tørrer ud er ca. 2 år.

LEDSAGEPLANTER: De ser godt ud i sammenplantninger, fordi deres farvede blade er anderledes end de fleste andre stueplanters. Brug dem centralt i arrangementer.

LET/VANSKELIG: En nem plante.

 

Billede øverst: Den dyrkede ananas, Ananas comosus, kræver varme for at udvikle en tilfredsstillende frugt. Man kan dyrke dem fra bladrosetten oven på frugten.

 

Ananas – Ananas comosus - pasning

Ananas comsus »Variegatus«'lysende blade'.

 

Ananas – Ananas comosus - pasning

Det frugtbærende skud af Ananas bracteatus »Striatus« med et smukt rosa anstrøg.

 

Formering

Ananas – Ananas comosus - pasning

1. Vælg en frisk ananas, hvis bladtop er ubeskadiget, også i midten, da dyrkeren under­tiden fjerner hjertebladet.


Ananas – Ananas comosus - pasning

2. Gør en potte parat med dræn og en blanding af lige dele spagnum og skarpt

sand. Potten skal være stor nok til at rumme hele toppen af frugten.

 

Ananas – Ananas comosus - pasning

3. Skær bladtoppen af med ca. 1 cm tyk skive af frugten.


Ananas – Ananas comosus - pasning

4. Anbring toppen i urtepotten med komposten dækkende skiven helt.


Ananas – Ananas comosus - pasning

5. Vand og dæk med en plasticpose støttet af ståltråd. Fjern posen i 5 minutter daglig, men lad ikke komposten blive tør. Stil det lunt ved 24°C.


Ananas – Ananas comosus - pasning

6. Så snart de nye blade i mid­ten er i vækst fjernes posen.

 

Formering ved sideskud


Ananas – Ananas comosus - pasning

1. Vent til planten er visnet, før sideskuddene tages. Disse skal være ca. halvt så store som moderplanten.


Ananas – Ananas comosus - pasning

2 Gør en potte med drænlag og fugtig kompost klar.


Ananas – Ananas comosus - pasning

3. Skær nye rosetter med rød­der af moderplanten med en skarp kniv.

Brug handsker. Bladene kan stikke.


Ananas – Ananas comosus - pasning

4 Sideskuddet må have egne små rødder, hvis ikke, kan det ikke gro.


Ananas – Ananas comosus - pasning

5. Vand igennem og sæt en plasticpose støttet af ståltråd over. Fjern posen 5 minutter daglig, men lad ikke kompo­sten tørre ud. Stil det ved 24°C og fjern posen efter 3 uger.

 

Ompotning


Ananas – Ananas comosus - pasning

1. De unge planter ompottes tre måneder efter adskillel­sen og igen et år senere. Husk handsker. Gennem­vand planten.

2. Klargør en nummeret større potte med drænlag og fugtig kompost nr. 2.


Ananas – Ananas comosus - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og dæk jorden med fingrene på begge sider af planten. Bank potteranden, til klumpen løsnes og let tages ud.


Ananas – Ananas comosus - pasning

4. Fjern gammel jord fra rød­derne med en pind eller blyant.


Ananas – Ananas comosus - pasning

5. Anbring planten midt i den ny potte på noget kompost.

6. Fyld potten op med den ny kompost. Sørg for, rødderne er dækket, men klem ikke for fast. Stil planten i skygge og uden vand i to dage, for at få rødderne til at søge ud i kom­posten.

 

Rengøring og douche


Ananas – Ananas comosus - pasning

Rens støvet af bladene med en blød klud og vask dem med lunkent vand.

Støt bladet med den anden hånd - husk hand­sker. Brug ikke bladglans.


Ananas – Ananas comosus - pasning

Sprøjt med vand to gange om ugen om sommeren, en gang ugentlig om vinteren. Hold forstøveren ca. 15 cm fra bladene.

 

Studsning


Ananas – Ananas comosus - pasning

Er bladspidserne blevet brune og tørre, klippes de af med en skarp saks, skær lige over den sunde del af bladet. Husk handsker.

 

Hvad gik galt?


Ananas – Ananas comosus - pasning

1. Bladene krøller. For tørt og varmt. Vand og douch. Stil planten køligere.

 

2. Bladene er blege: Utilstrække­ligt lys. Stil den lysere.

 

3. Bladene får gullige pletter, især ­langs ribberne: brune skjoldlignende insekter på bladundersi­den. Skjoldlus. Fjernes enkelt­vis med pensel dyppet i sprit.

 

4. Bladspidser tørre og brune. For tør luft. Douch og sørg for at hæve luftfugtigheden.

 

Ananas – Ananas comosus - pasning

5. Langsom vækst, ingen blomster. Næringsmangel.

 

6. De underste blade tørrer og krøl­ler. Træk. Flyttes til beskyttet sted.

 

7. Rodhalsen rådner. For vådt og koldt. Stilles lunere og skal have lov at tørre.

Er roden for kraftigt angrebet, dør planten.

 

8. Bladene krøller og dør efter blomstring. Alle ananas-arter dør efter blomstring. Kan formeres ved nye rosetter.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (81 stemmer)
Siden er blevet set 48.745 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1234718-08-2018 13:19:27 conny
min ananas er lige blevet moden, ja den er overmoden ,kan jeg lave en ny plante. den er rigtig fin med flotte blade. Skal der skæres af annanasen
640607-07-2016 01:03:40 Maiken Svendsen
Kan en ananas plante kun gå en frugt? Det sådan jeg læser det. Så skal man lave en ny plante.
159311-12-2012 14:02:46 inger
Fantastisk udførlig beskrivelse, flot illustreret. En stor hjælp. Jeg har selv bare prøvet mig frem, uden held. Mange tak.
159409-12-2012 16:09:52 CC
Hej nybegynder. En ananas tager godt et år om at vokse indenfor. Der går også ca et år før der kommer frugt på. Det kan dog tage længer tid. HilsenChristian
159517-06-2011 11:01:33 sloth
der var noget der lykkedes for mig. tak for det.
159624-05-2011 13:36:07 Nybegynder
Jeg har prøvet det med at skære toppen af en ananas og sætte den i vand. Den har fået rødder, og jeg har sat den i jord i en potte. Nu er jeg så spændt på, hvad jeg kan vente mig. Hvor hurtigt vokser en ananas, og vil jeg kunne få frugt på den fx. i min udestue? Og hvor længe vil der i så fald gå?
159702-03-2011 09:50:17 Vivi
Jamen dog - Her er svar på alt`. Det er jo totalt gennemført. Tusind tak.
159807-01-2011 15:04:16 Anna Fast Madsen
tak for en god forklaring om ananas planten
jeg har haft 3 ananas på mine nu,jeg har en der snart skal tages af,og vi glæder os til at smage den
hilsen Anna

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her