Logo

Babiana - Babiana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Babiana - Babiana

Navnet Babiana er muligvis en latini­sering af det afrikanske ord for bavian. Det siges, at bavianerne ynder at æde Babiana's knolde, der somme tider kaldes bavian-knolde.

 

Babiana-plantens rodknolde ædes af bavianer, hvorfor planterne også kaldes bavianknolde.

 

Babiana's rod­knolde er små, brune og omgivet af et netagtigt hylster. Planterne bliver 15-30 cm høje, med smalle, lancet- til sværdformede, tydeligt nervede og for det meste behårede blade. Blomsterne fremkommer på en enkelt, somme ti­der forgrenet blomsterstilk. Babiana's udbredelsesområde er ret lille; kun i den sydvestlige del af Sydafrika og på den lille ø Socotra, som ligger øst for Afrika, finder man disse knoldplanter.

 

Arter: I Europa er det kun arten Babiana stricta og krydsninger med denne, som dyrkes. Disse arter bliver ca. 30 cm høje og har brede, lancet- til sværdformede blade, der ligesom blomsterstænglen er kraftigt hårede. Der er seks kronblade, hvoraf de tre yderste er hvide, mens de tre inderste er blå. Alle kronblade har en mørk plet ved grunden. Enkelte engelske og et hollandsk firma har udvalgt en ræk­ke stor- og rigtblomstrende hybrider, som kaldes Babiana stricta-hybrider.

 

Kultur: Babiana dyrkes bedst i potter i et koldhus eller i et køligt, lyst værelse. Kun midt om sommeren kan man have Babiana udendørs, hvor den kræver en varm, solrig plads.

Knoldene lægges i oktober i en potte. I en 10 cm potte kan lægges 5-6 knolde. Lige efter knoldene er lagt, holdes igen med vandingen. Når rødder og skud er begyndt at udvikle sig, tilføres regel­mæssigt vand. Under væksten kræver planten meget vand og næring. I løbet af sommeren visner bladene. I denne periode gives stadig mindre vand, og når bladene er helt visne, lader man knoldene forblive i den helt tørre jord. I september tages knoldene op, renses, og eventuelle nydannede knolde fjer­nes. De kan bruges til formering. Efter tør opbevaring er knoldene klare til lægning i oktober. Ved formering ved hjælp af frø sår man så hurtigt som muligt, efter at frøet er høstet. Til frøspiringen kræves en relativ høj tem­peratur.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.749 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her