Logo

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

 

Det er en dværgpalme, som vokser meget langsomt, men som passer i stuer af alle størrelser. Dens graciøse blade er mellem 30 og 60 cm lange. Chamaedorea elegans kaldes også Neanthe bella. Den stammer fra Mexico, hvorfra den blev indført i 1873.

 

Bjergpalmens behov er yderst beskedne, det mest afgørende er vand. Den må holdes fugtig hele året. Den klarer sig under de fleste stueforhold. Dens blade virker så tidløse, at den passer i ethvert interi­ør, både moderne og traditionelt. Den gør sig bemærket ved at blomstre i en meget ung alder. Den har en grøn stængel besat med små mimoseagtige blomster, som er en virkningsfuld kontrast til bla· dene. Blomsterne afløses efterhånden af små bærlignende frugter.

 

I sit hjemland er den nærmest en bunddækkeplante under meget høje træer, så den er egnet på skyggede steder og klarer sig under de fleste stueforhold. Helt små eksemplarer er glimrende i flaske haver. Undertiden kan man købe frø af den. Også velegnet til væskekultur.

 

Vælg planter med friskt grønne blade. Den må ikke have brune bladspidser. Har man plads, bør man købe 3 bjergpalmer og plante dem i samme potte, det får dem til at virke frodigere. Den er temmelig almindelig i forretninger; de små eksemplarer er ret billige, men som alle andre palmer er de rigtigt store forholdsvis dyre. De vokser jo også langsomt.

 

Billede øverst: To planter i samme potte ser lidt fyldigere ud. De unge blade er lyst grønne, men bliver mørkere efterhånden.


Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning


Chamaedorea elegans er en af de letteste palmer at dyrke i stuen. Den vokser ikke ret hurtigt, men sætter blomster tidligt i sin udvikling. Blomsterne afløses af bær.

 

STØRRELSE: Maksimumhøjde ca. 120 cm, men de forhandles sjældent større end 60 cm. Bladene er normalt 30-60 cm lange, afhængigt af plantens alder. 2-3 stykker er tit plan­tet sammen for at give et mere bu­sket indtryk.

VÆKST: Vokser langsomt, sætter 2-3 blade pr. år. Med alderen får den længere blade.

BLOMSTRING: Blomsterstanden er en elegant kontrast til palmebladene, og de kan vise sig når som helst på året.

DUFT: Ingen.

LYS: Selvom de ikke tåler sol, skal de dog have en del lys. De kan klare at stå relativt mørkt, men vil så vokse endnu langsommere.

TEMPERATUR: Helst køligt om sommeren, ca. 16°C, og ikke under 13°C om vinteren. Maksimum om sommeren ikke over 18°C.

VANDING: Denne plante skal holdes fugtig året rundt, og det kan betyde, at den om sommeren skal have vand 2-3 gange om ugen og l gang ugent­lig om vinteren.

GØDNING: Halv angiven styrke fly­dende gødning hver 14. dag om sommeren.

LUFTFUGTIGHED: Luftfugtigheden stiger, når man vasker bladene en gang om ugen.

RENGØRING: Tør forsigtigt bladene af med en fugtig klud. Brug aldrig bladglans. Det vil skade enhver palme og forårsage brune pletter på bladene.

STUELUFT: De tåler alle stuefor­hold, inklusive gasos og tobak; men de kan godt lide luftfornyelse.

JORD: Spagnumholdig kompost er bedst, f.eks. 3 dele nr. 1 blandet med 1 del grov spagnum.

OMPOTNING: Bedste tidspunkt er marts. Brug ikke for store potter. De trives bedst, hvis rødderne fylder pot­ten ud.

BESKÆRING: Ingen, undtagen de nederste visne blade.

FORMERING: Såning om foråret. Høj temperatur, mindst 27°C er nød­vendig, samt høj luftfugtighed. Kan man ikke skaffe disse forhold, nytter det ikke noget at forsøge. En forme­ringskasse med undervarme kan give fine resultater.

LEVETID: Mindst 5·6 år.

SELSKABSPLANTER: Passer sam­men med de fleste grønne planter og er en god kontrast til mange bredbla­dede arter, som Ficus, philodendron, cordyline og efeu. Unge planter er velegnede i flaskehaver.

LET/VANSKELIG: En nem plante for begyndere, forudsat at den holdes fugtig.


3 planter i samme potte

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

1. Tilbered en stor potte med drænlag og et lag kompost.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

2. Tag planterne ud af deres potter, som ved omplant­ning.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

3. Stil den første plante midt i den store potte.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

4. Anbring de andre ved siden af med et lille mellemrum, eller anbring dem i trekant.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

5. Fyld op med kompost, så alle rødder dækkes. Tryk kom­posten ned om rodklumperne.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

6. Stil dem i en spand vand så de kan suge nedefra.

 

Fjern visne blade

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

Bliver de nederste blade brune og visner, klippes de af. Klip så tæt ved deres udspring som muligt.

 

Pudsning

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

Bliver bladenes spidser brune, kan man klippe nye spidser, så det brune lige akkurat klippes væk.

 

Ompotning

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

1. Ompottes tidligt om foråret, når potten bliver for lille, og rødderne vokser ud gennem drænhullet. Gennemvand.

 

2. Bland kompost af 3 dele nr. 1 og 1 del spagnum. Tag en potte nummeret større med drænlag og et lag kompost.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

3 Hold den gamle potte med den ene hånd og støt komposten med fingrene; bank potteranden, til planten løsner sig.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

4. Rens gammel jord af rødder­ne med en pind eller blyant uden at beskadige rødderne.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

5. Stil planten midt i den ny potte.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

6. Fyld op med ny kompost; pas på at alle rødder dækkes og pres jorden til. Stil den skygget og uden vand i et par dage, det fremmer rodvæksten.

 

Rengøring og douche

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

Børst støvet af bladene med en blød klud og vask dem med lunkent vand. Støt bladet med den anden hånd. Brug aldrig bladglans.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

Sprøjt daglig med fin forstøvning, helst med regnvand. Hold sprøjten ca. 15 cm fra bladene.

 

Vanding

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

1. Undersøg jorden. Er den tør skal der vandes.

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

2. Stil den i en spand og fyld vand i tillige under potteranden. Lad den stå i ca. 15 minutter, lad det overflødige vand dræne fra.

 

Hvad gik galt?

 

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

1. Bladspidserne bliver brune. For tørt og for meget sol. Vand, douch og flyt den bort fra so­len.

2. Bladene gulner og hænger. Spind på undersiden. Rødt spind. Sprøjt med malathion.

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

3. Bladene tørrer, ruller og visner. For varmt. Anbringes lidt kø­ligere og sprøjtes oftere.

Bjergpalme - Chamaedorea elegans - pasning

4. Bladene rådner ved basis og fal­der af. For koldt og vådt. Stil den lidt lunere, og lad den tørre til den retter sig.

5 Væksten gået i stå. For koldt og vådt, eller hvis det er om fo­råret, næringsmangel. Stil den lidt lunere og lad den tørre, til den retter sig.

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (21 stemmer)
Siden er blevet set 24.931 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her