Logo

Chilekrokus - Tecophilaea cyanocrocus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Chilekrokus - Tecophilaea cyanocrocus

Tecophilaea er opkaldt efter Tecophila Billotti, en datter af den italienske botaniker Alessandro Colla; cyanocro­cus betyder mørkeblå krokus, idet cya­no er en afledning af det græske kya­nos = mørkeblå. Familienavnet Hae­modoraceae er sammensat af det græ­ske haima = blod og doron = gave, og familien har fået dette navn, fordi roden hos nogle af arterne indeholder et kraftigt rødt farvestof.

Chile krokus stammer fra Sydamerikas bjergegne, hvor den vokser helt op til 3000 m's højde. Græssende dyr og plantesamlere har imidlertid gjort et så stort indhug i bestanden, at den nu er både sjælden og særdeles kostbar ­også fordi det under selv tilsyneladen­de gode betingelser er svært at holde liv i den i mere end 2-3 år. Lykkes det at få den i blomst, viser den sig imidler­tid at være udgifterne og anstrengelser­ne værd. Blomsten er nemlig så smukt ensianblå, at den slet ikke kan sam­menlignes med vore andre forårsblom­ster, og den har tilmed en diskret, men meget behagelig duft. Desværre kan den ikke overvintre på friland i vort klima, så man må have den i koldhus eller drive den som pottekultur, hvis man ønsker at beholde den i flere år.

 

Chilekrokus (Tecophilaea) er ikke hårdfør her i landet, men må dyrkes i koldhus eller vindueskarm.

 

Vækstkrav: Jorden kan være en tredje­del tørvejord, en tredjedel muld og en

tredjedel sand. Man lægger knoldene om efteråret i 5-6 cm's dybde. Om vinteren skal de opbevares koldt men frostfrit. Tidligt på foråret vækker man den ved langsomt at hæve temperatu­ren, og den skal stå luftigt og gerne solrigt, men ikke i træk. Den lille flade knold, der er omgivet af en netagtig hinde, opsender nogle få, linjeformede blade og kort efter en enkelt blomst. I sit hjemland må den som regel igen­nem en tørkeperiode efter afblom­stringen.

 

Formering: Sker ved småknolde, som dannes ved siden af det gamle rhizom. Der findes et par varieteter, men de er desværre ikke nemmere i kultur.

 

Varieteter:

Tecophilaea cyanocrocus var. leichtlinii har lysere blå blomster med hvid midte.

Tecophilaea cyanocrocus var. violacea har violblå blomster.

Arten Tecophilaea violiflora dyrkes ik­ke i Europa.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.025 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os