Logo

Cymbidium - Cymbidium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cymbidium - Cymbidium

Cymbidium stammer fra Asien og Australien. Navnet er afledt af det græske ord kymbe = båd og hentyder til, at læben minder om en båd. I naturen vokser Cymbidium enten som jordorkide eller som epifyt, dvs. den vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. Cymbidium har kry­bende rodstok og ægformede pseudo­bulber, dvs. overjordiske stængelfor­længelser fyldt med svampet oplagsnæ­ringsvæv. Blomsterstænglen er opret, buet eller nedhængende og kan bære fra en til flere blomster.

 

Cymbidium 'Gareth' er en minicymbidium

 

Cymbidium lowianum er en af de hyppigst anvendte Cymbidium-arter i forædlingsarbejdet.

 

Cymbidium er meget holdbar som snitblomst.

 

Arter: Der er foretaget et stort foræd­lingsarbejde med Cymbidium, som har resulteret i en række hybrider, hvis blomsterpragt og holdbarhed har gjort den til den vel nok hyppigst dyrkede orkide herhjemme, erhvervsmæssigt set. Der findes en række stor- og småblomstrede hybrider; siden 1960 er fremkommet en række såkaldt tredje­generations krydsninger, hvis blomster er middelstore. Deres vækst er mindre kraftig end hos de storblomstrede ty­per. Cymbidium's blomster er meget holdbare, også som afskårne.

 

Cymbidium eburneum er en svagtvok­sende bjergorkide. Den har 1-3 store, vellugtende, hvide blomster pr. stilk. Blomsterne kommer i maj-juni. Ved krydsninger med andre arter er der udviklet sorter med store, hvide blom­ster.

 

Cymbidium erythrostylum har store hvide, rødligt plettede blomster med stribet læbe. Blomsterne udvikles i oktober-november. Ved krydsning med andre arter er der opstået sorter med lige så tidlig blomstring som ho­vedartens.

 

Cymbidium inslgne har en kompakt vækst og korte blade. Der udvikles 12-25 blomster, 7-10 cm i diameter, pr. blomsterstilk. Blomsterne, der va­rierer fra hvide til lilla-rosa, udvikles i marts-maj. Den kompakte vækst over­føres ved krydsning til hybriderne. Den er velegnet til afskæring.

 

Cymbidium lowianum har grøn-gul-­brunlige blomster, og der kan være op til 35 pr. blomsterstilk. Det er den mest holdbare art; blomsterne holder 8-9 uger. Blomstringen falder i febru­ar-maj. Denne art er en af de hyppigst anvendte ved krydsninger, og den er lettest at dyrke i et køligt drivhus.

 

Kultur: Cymbidium stammer fra man­ge forskellige egne af Asien, Indonesi­en og Australien, men de mange krydsninger kan dyrkes under nogen­lunde samme betingelser. Cymbidium kræver meget lys og luft. Fra begyndel­sen af juni kan planterne sættes uden­dørs, hvorefter de kan klare sig ude til begyndelsen af september. Står plan­terne inde, kræver de meget lys; på meget varme dage kan man sænke temperaturen ved at overbruse plan­ten. Om foråret og sommeren udluftes der hele døgnet, mens der om vinteren og efteråret kun udluftes i godt vejr. Om sommeren holdes temperaturen på 10-12°C om natten og ikke over 30°C om dagen. Om vinteren holdes nattemperaturen på 12-14°C og dag­temperaturen på 20°C. Planterne skal altid holdes fugtige, og de gødes, und­tagen i november-januar, regelmæs­sigt med en 2 promilles næringsstofop­løsning (2 g pr. liter vand). Som potte­jord anvendes en meget grov tørve­blanding; potning foretages i februar­-marts.

 

Orkidéjord skal være let og luftig, så overflødigt vand nemt kan løbe væk. Der skal ikke være meget »jord« i orkidéjorden, som fx kan bestå af 1/3 spagnum (tørvestrøelse), 1/3 grove kokosfibre eller bregnerødder og 1/3 bladjord. Kunststoffer som styromuld eller leca kan også bruges.

 

Formering: Ved at tage de bageste pseudobulber og plante dem i en me­get grov tørveblanding får man udvik­let en ny plante fra hvert bladfæste på bulben, når planten er tilstrækkelig stor. Hvis planterne formeres på denne måde, tager det ca. 3 år, før de blom­strer. Frøformering skal ske under ste­rile forhold og er vanskelig gen­nemførlig uden for specialvirksomhe­der. Endelig kan planterne formeres ved meristemkultur (se denne artikel).

 

Sygdomme og skadedyr: Cymbidium angribes især af spindemider, bladlus og skjoldlus, der bekæmpes ved skade­dyrsmidler. Der findes desuden en række virussygdomme i Cymbidium. Disse kan ikke bekæmpes i selve plan­ten, men erhvervsgartnere befrier planten for virussygdomme ved hjælp af meristemformering, hvortil der kun anvendes virusfri plantedele.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (36 stemmer)
Siden er blevet set 12.067 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her