Logo

Fønikspalme - Phoenix canariensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fønikspalme - Phoenix canariensis

Fønikspalmen eller den canariske dad­delpalme stammer fra de Canariske

Øer, hvor den danner et op til 20 m højt træ med kun en stamme og ingen sidegrene. De fjerdannede blade bliver indtil 5 m lange og 1 m brede. Blomsterne kommer i klaser fra bladhjør­nerne. Frugten er lille, tør og uspiselig.

 

Fønikspalmen hører hjemme på de Canariske Øer og kaldes også daddelpalme.

 

Pleje: Fønikspalmen er en udmærket stue- og baljeplante, som overvintres i vinterhave eller koldhus og flyttes på friland om sommeren. Her i landet bliver den ikke meget over 2 m høj, og bladene bliver næppe over 2 m lange. Den tåler ned til 3°C. Under overvin­tringen bør den stå køligt og vandes moderat. Tidligt om foråret forøges vandingen, og der gives lidt gødning, så at væksten startes. Om sommeren klarer fønikspalmen sig fint udendørs, men den bør ikke udsættes for træk.

 

Formering: Fønikspalmen formeres ved frø, som indføres fra de Canariske øer. Frøet sås straks efter hjemkom­sten i potter med en ret let jord, hovedsagelig bestående af sand og tør­vestrøelse. Jorden holdes fugtig og temperaturen på 20-23°C. Efter 4-6 uger skulle det første blad komme frem. Er flere kerner sået i samme potte, skal planterne på dette tids­punkt tages forsigtigt op og pottes hver for sig. Det er meget vigtigt, at rødder­ne ikke beskadiges, og kernen må ikke fjernes. Det er derfor bedst kun at så en kerne i hver potte. Når planterne er et par måneder gamle, bør de pottes over i større potter med en kraftigere jord, f.eks. bestående af 1/3 lermuld, 1/3 groft sand og 1/3 tørvestrøelse. I den første tid efter ompotningen bør plan­terne overbruses et par gange daglig, og de må ikke mangle vand. Det første års tid skal planterne have det ret varmt; derefter kan de tåle at stå køligt, blot overgangen ikke bliver brat. Ompotninger sker efter behov. Ældre planter kan sætte rodskud, som kommer lige ved stammen. Disse kan fjernes ved ompotningen og pottes for sig selv.

 

Beslægtede arter: Nogle nære slægt­ninge til fønikspalmen er også i kultur:

Phoenix dactylifera er den ægte daddel­palme med spiselige frugter. Den er omtalt i artiklen Daddelpalme. Phoenix reclinata fra Sydafrika minder meget om fønikspalme, men bladene er trævlede langs siderne, og bladen­derne er meget spidse. Stammen er beklædt med lange brune hår. Den er ret sart.

Phoenix roebelenii, sumpdaddelpalme, hører hjemme i Indokina, Thailand og på Himalayas sydøstlige skråninger. Den bliver ca. 2 m høj og har store, graciøst buede, ca. 60 cm lange blade.

 

Toppen af fønikspalmen med de store fjerformede blade. I sit hjemland kan palmen blive indtil 20 meter høj.

 

Småbladene er skarpkantede, foldede og glinsende mørkegrønne. De unge blade ser ud, som om de var pudret med mel. Sumpdaddelpalmen er en smuk stueplante , som kræver en del plads, god varme hele året og rigelig med vand.

Phoenix rupicola, bjergdaddelpalme, fra Himalayas sydskråninger har stærkt buede, indtil 3 m lange blade.

 

Phoenix sylvestris, skovdaddelpalme, hører hjemme i Ostindien. Den kræver meget vand og høj temperatur. Den dyrkes for frugternes skyld. Saften tap­pes af træet og drikkes, som regel dog først efter gæring. Skovdaddelpalme kan blive 10 m høj.

 

Sygdomme og skadedyr: Fønikspal­mens blade kan angribes af svampe, som danner runde, brune pletter på de tynde bladflige. Almindelige svampe­midler kan anvendes, og bladene skal sprøjtes på både over- og underside. Der skal som regel sprøjtes flere gange med ca. 10 dages mellemrum.

Planten angribes også af bladlus, »hvi­de fluer« og skjoldlus, men også an­greb af uldlus ses. Bladlus og »hvide fluer« kan let holdes i ave med de gængse insektmidler. Skjoldlusene bekæmpes ved, at skjoldene pilles af med en spids pind, så snart de observeres, hvorefter de dræbes i sprit. Når skjol­dene er fjernet, bør der eftersprøjtes med et insektmiddel. Uldlusene gem­mer sig ofte i bladhjørner og på andre beskyttede steder; deres vokslag be­skytter dem mod direkte kontakt med kemikalier.

Visne blade eller bladrande forekom­mer hos fønikspalme og skyldes som regel overvanding, tørke eller for stærk gødskning. Den bedste kur er at potte planten om i en ny og større potte med godt dræn.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (19 stemmer)
Siden er blevet set 13.233 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
170909-04-2014 11:02:29 Ena Vandfeldt
Jeg har haft en palme som jeg fik at vide at den godt kunne tåle at stå ude om vinteren Den var dækket til men nej det kunne den ik så nu præver jeg igen

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her