Logo

Flittiglise - Impatiens walleriana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flittiglise lever virkelig op til sit navn. Den kan blomstre næsten hele året, og den er også flittig, når man vil formere den. Stiklinger slår hurtigt rod både i vand og fugtigt sand.

Flittiglise lever virkelig op til sit navn. Den kan blomstre næsten hele året, og den er også flittig, når man vil formere den. Stiklinger slår hurtigt rod både i vand og fugtigt sand.

Der findes mange arter af Impatiens, men flittiglise er både den mest taknemmelige og den mest rigtblomstrende. Impatiens betyder: følsom og utålmodig, og det hentyder til, at de modne frugtkapsler springer op ved berøring og slynger frøene ud. Flittiglise stammer fra Afrika, og i de varme lande kan den dække jorden med tætte tæpper. Også herhjemme kan vi bruge flittiglise udendørs. Den er en udmærket udplantningsplante i havens bede, og den er velegnet til altankassen. Den almindelige flittiglise har lysegrønne blade, og blomsterne, der er rosa, røde, lilla eller hvide, har en lang spore, som vender bagud. Gennem forædlingsarbejde har man imidlertid frembragt flere grupper af nye hybrider, som har andre blomster og andre egenskaber.

De findes i mange farver og enkelte af dem har fyldte, kamelia-lignende blomster. Nogle af de nye hybrider findes også med brogede blade.

F1-hybrider

Disse hybrider har en meget kompakt vækst, og de blomstrer meget frodigt hele sommeren. De er særdeles velegnede til udplantning i haven eller på altanen, men man kan også have dem som stueplanter. Man kan formere dem ved frø, og i frøhandelen skal man kigge efter navne som Futura, Kobolt og Minette. De kan sås allerede i februar, og de spirer på en halv snes dage. Man sår dem i potter eller kasser med fugtig, sandblandet standardjord og dækker med en plasticpose med ventilationshuller. Småplanterne udprikles 3-4 sammen i en 10 cm potte. De behøver ikke at knibes tilbage, da de selv forgrener sig.

Råd om pasning

Artikel billede Vand og gødning

Om sommeren skal flittiglise have meget vand, og må gerne af og til stå med vand i underskålen. Bliver den for tør, begynder den straks at hænge. Kun ved insektangreb skal man overbruse bladene, der ellers let misfarves. Om sommeren gives en svag gødningsopløsning en gang om ugen. Om vinteren kan man lade planten få en hvileperiode ved lavere temperatur og vande mere sparsomt. Man kan også lade den fortsætte ved stuetemperatur; så blomstrer den videre og skal stadig have vand og gødning, om end en anelse mindre.

Artikel billede Lys og temperatur

Flittiglise blomstrer fint mod øst, vest og syd, og om sommeren kan den godt stå mod nord, men hvis den begynder at tabe blomsterne, får den for lidt lys. Skal den hvile om vinteren, må det ske på et lyst sted ved 14-16°C. Ved temperatur under 12°C, taber den let blade.

Artikel billede Jord og omplantning

Flittiglise kan omplantes en gang om året i sandblandet standardjord, men ofte er de gamle planter så åbne, at det ikke betaler sig. Det er lettere at formere dem ved stiklinger ved at sætte tre-fire sammen i en potte med standardjord.

Formering

Flittiglise er uhyre let at formere ved hjælp af stiklinger, som man kan tage lige fra april til september. De danner hurtigt rødder i vand, men man kan også sætte dem i fugtigt sand eller direkte i en potte med sandblandet standard jord, blot man sørger for, at den hele tiden er fugtig. Nogle bliver mere tætte, hvis man kniber dem tilbage.

Skadedyr

Flittiglise angribes ofte af bladlus og uldlus, når den står i tør stueluft. I reglen kan angrebet bekæmpes ved at man skyller den et par gange under bruseren med toppen nedad. Ellers må man sprøjte med et pyrethrum-middel, ligeledes hvis planten angribes af spindemider.

Flittiglise trives godt både mod øst, vest og syd, men må skygges mod den skarpeste forårs- og sommersol. Den kan også stå i et nordvindue, men taber knopperne, hvis den får for lidt lys.

 

Artikel billede

Det botaniske navn lmpatiens betyder utålmodig og hentyder til den fart, hvormed frugtkapslerne springer op, så frøene slynges ud og spredes. Flittig­lise er hjemmehørende i tropisk Afri­ka. Den er opret med saftige, nøgne stængler og en mængde blomster, hvis farve varierer fra rød over orange til hvid, alt efter sorten.

 

Pasning: Flittiglise gror bedst på en lys plads. Den tager ikke skade af lidt sol og kræver ikke megen varme. Om sommeren har den godt af at komme ud i frisk luft, hvor den står bedst på et sted med sol eller lidt skygge. I sep­tember eller først i oktober tages den ind. Den holdes jævnt fugtig og over­sprøjtes jævnlig. I vækst- og blom­stringsperioden tilføres næring med hver vanding, for at den kraftige blom­string kan fortsætte. For at få forgre­ning og for at undgå, at planten bliver for ranglet, kan man knibe den et par gange. Den pottes om hvert år i en let pottejord.

 

Artikel billede

Flittiglise findes i mange farver, og den kan være af stor dekorativ værdi som udplantnings­plante i haven.

 

Artikel billede

Flittiglise er meget rigtblomstrende, og den blomstrer en stor del af året. Den kræver meget vand og gødning.

 

Formering: Flittiglise formeres enten ved hjælp af frø eller stiklinger. Ved frøformering sås i en let pottejord, og der holdes en temperatur på . En glasplade, dækket med en avis, over såkassen holder på fugtigheden og luk­ker lyset ude. Når frøet er spiret, fjernes avis og glasdække; men der må ikke komme direkte sol til frøplanter­ne. Når planterne er blevet lidt større, pottes

de op i en let pottejord. Ved stikning bruges topskudstiklinger , som er ca. lange. De stikkes 2-3 sammen i en 10-'s potte. Fra starten af formeringen, til planten er blevet stor, går der 8-12 uger. Frøfor­mering foretrækkes ofte, fordi frøfor­merede planter har en pænere form.

Når flittiglise skæres tilbage, kan de afskårne skud sættes i vand. De danner rødder på kort tid og kan så plantes i små potter.

 

Sorter: Impatiens walleriana bruges som stueplante, der om sommeren kan stå udendørs. Sorten 'Petersiana' har rød-bronze stængler og blade og røde blomster. F1-hybriden 'Kobold' er lav med store blomster i forskellige farver. I 1976 er frigivet en dansk nyhedsbe­skyttet sort, 'Lisette', med rosa blom­ster.

 

Skadedyr: Flittiglise angribes hyppigt af bladlus, thrips og spindemider, der bekæmpes med kemiske skadedyrs­midler.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (104 stemmer)
Siden er blevet set 38.033 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1245822-10-2018 19:45:43 Finn Eriksson
Der står ikke rigtig noget i teksten om vinteropbevaring. Mon man kan tage stiklinger indendørs i oktober måned? Nå, men det vil jeg prøve.
1229510-07-2018 16:40:02 Birgit
Min Flittiglise har virkelig mange blomster og knopper, og den drikker meget vand. Hvorfor får den gule blade ? Vander jeg for meget ?
503324-03-2016 19:48:23 Johan
Kære Birgit. Jeg ville vente til de er kommet op.
503224-03-2016 19:38:12 Birgit Kristensen
Hvornår skal man knibe flittig Lise jeg har sået frøene
373319-07-2015 12:13:29 Sølva Falgren
Mgl. oplysning om hvor lange topskudstiklingerne skal være, ellers perfekt orientering, tak. Venlig hilsen Sølva Falgren
365116-06-2015 08:57:58 Bjørg McEwan
Meget god info :-) tak håber jeg kan holde min nye flittiglise sund :-) og flott ;-)
202128-07-2012 10:22:53 Susanne Jensen
Kan man vande Flittiglise mens den står i solen
202223-08-2011 15:24:05 Frank Bentler
Hvilken gødning og i hvilkem mængde anvendes der til "Flittig Lise" ?
Jeg har mange på terrassen i Spanien men de taber pusten og blomsterne efter nogen tid.
202304-06-2011 12:53:29 DG
lige hvad jeg havde brug for! tak!
202427-04-2010 17:12:52 Tony van Dijk
Pragtfuld plane - husker den som stueplante, hos min mormor, vil gerne købe nogle stiklinger, hvis muligt.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her