Logo

Fru Heibergs hår - Scirpus cernuus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fru Heibergs hår - Scirpus cernuus

Fru Heibergs hår er en sumpplante, som stammer fra Ostindien. Omkring år 1900 var den en meget almindelig potteplante hos os (Johanne Luise Hei­berg døde 1890). Den er tueformet og græsagtig, med spinkle, trekantede strå, der hænger ud over potte kanten og derved minder om en paryk. Om sommeren udvikles et lille blomsteraks med brungrønne småblomster i spid­sen af stråene; på ældre planter kan disse blive 70-80 cm lange.

 

Pasning: Pottejorden skal være humus­rig og kraftig. Enhedsjord vil egne sig udmærket. Planten udvikler sig bedst ved 18-20°C i fugtig atmosfære; den tåler ikke direkte sol, men har et stort vandbehov, og der skal altid stå vand i pottens underskål. Hvis der ikke er tilstrækkelig fugtighed i luften, bliver bladspidserne brune. I vækstperioden tilføres regelmæssigt næring, mens der ikke gødes i vinterperioden. Planter i vindueskarmen bør vendes af og til, så planterne bliver regelmæssigt udviklet til alle sider.

 

Formering: I forbindelse med ompot­ningen, der bør ske i februar, kan planten formeres ved deling. De inder­ste, gullige skud fjernes, og kun den grønne del af planten indgår i plantens fornyelse.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.741 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her