Logo

Gardenia - Gardenia jasminoides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gardenia er en vanskelig plante, og den kræver omhyggelig pasning, og man får belønningen i form af en smuk stueplante med blanke mørkegrønne blade og fyldte, mælkehvide, stærkt duftende blomster.

Gardenia er en vanskelig plante, og den kræver omhyggelig pasning men lykkes den, får man belønningen i form af en smuk stueplante med blanke mørkegrønne blade og fyldte, mælkehvide, stærkt duftende blomster. Ofte er det vanskeligt at bevare det mørkegrønne løv samtidig med at planten blomstrer.

Gardenia stammer fra Kina og kom til Europa i slutningen af 1700-tallet. Det er en lille busk med opret vækst og blanke, grønne blade. For at få den til at blomstre ved juletid, skal man stille den på et lyst sted ved 16-17° C i august. Man skal sørge for, at pottejorden hele tiden er tilpas fugtig, men passe på ikke at ændre temperatur og lysforhold - man må altså ikke vende planten - og ikke give gødning. Planten må nemlig ikke komme i vækst igen på dette tidspunkt, for så taber den knopperne. Gardenia er en surbundsplante, og vandes kun med tempereret, afkalket vand. Det er i reglen lettest at få unge planter i blomst men kan man få en stor, gammel gardenia til at blomstre, får man den skønneste stueplante. Den har en duft, som fylder hele stuen. Gardenia er i øvrigt i familie med en af vore hjemlige, duftende skovbundsplanter, skovmærke eller 'bukkar'. Man kan godt sætte gardenia i gang med at danne knopper senere end august, men så blomstrer den tilsvarende senere. Danner den knopper i januar, blomstrer den således i april. Man må aldrig røre ved blomsterne; så bliver de brune og grimme. Før og efter knopdannelsen skal gardenia stadig stå lyst, men aldrig i skarp sol. Temperaturen må gerne være 20-22°C og pottejorden skal stadig holdes fugtig. Den sætter pris på overbrusninger med tempereret kalkfrit vand. Fra maj til juli kan man gødningsvande. For stadig at holde jorden sur, kan man for eksempel bruge svovlsur ammoniak. En lille teskefuld til en liter vand er passende. Sidst i juni går man over til at bruge blandingsgødning af hensyn til knopdannelsen.

Råd om pasning

Artikel billede Vand og gødning

Det er vigtigt, at pottejorden hele tiden er jævnt fugtig. Brug afkalket vand eller regnvand og sørg for, at det har stuetemperatur. Almindeligt postevand kan man afkalke ved at koge det og lade det afkøle. Gardenia kræver ikke megen næring, men man kan tilføre flydende gødning fra maj til juli. I begyndelsen kan man bruge svovlsur ammoniak dermed si krer man sig, at jorden er sur. Man kan dog også i hele perioden bruge en blandingsgødning, som indeholder mikronæringsstoffer, hvis pottejorden i forvejen har en passende surhedsgrad.

Artikel billede Lys og temperatur

Gardenia skal have meget lys, men må beskyttes mod den stærkeste forårs- og sommersol. Når man starter knopdannelsen i august-januar, skal den stå lyst og ved 16-17° C Når knopperne er dannet, hæves temperaturen til 20-22° C, ikke gerne over. Sommeren kan gardenia godt tilbringe på et lunt sted i haven eller på altanen.

Artikel billede Jord og omplantning

Man omplanter gardenia i februarmarts, og jorden skal bestå af tørvemuld blandet med ca. 1/4 groft sand.

Formering

Man bør omplante sine gardenia mindst hvert andet år, og det gør man bedst i februar-marts. Samtidig kan man skære dem lidt tilbage, og de afskårne topstiklinger kan man bruge til nye planter. Jorden til stiklingerne skal være ren, fugtig tørvemuld, og man trækker en plasticpose med ventilationshuller over potten for at holde på fugtigheden. Temperaturen skal være ret høj, gerne 22-24°C, og først efter 3-4 uger fjerner man plasticposen og stiller de nye planter ved almindelig stuetemperatur. Når de er kommet godt i vækst, kan de knibes tilbage. Så forgrener de sig og bliver tætte. De nye planter overbruses jævnligt med tempereret, afkalket vand, skal stå lyst, men må skærmes mod brændende sol.

Duften fra en nyudsprunget gardenia er stærk, men dejlig, og den fylder hele stuen.

 

Artikel billede

Gardenia er hjemmehørende i Kina og har fået sit navn til ære for den britiske læge og naturhistoriker Alexander Garden (død 1791). Gardenia er en busk med nøgne, oprette grene og skinnende grønne blade. Blomsterne er hvide, voksagtige, fyldte og velduf­tende.

 

Artikel billede

Gardenia jasminoides er en vanskelig stueplante, som kræver »grønne fingre« for at lykkes.

 

Pasning: Pottejorden til gardenia kan bestå af en spagnum-standardjord, men den må absolut ikke indeholde kalk. Planten foretrækker en lys vokse­plads, men må om sommeren beskyt­tes mod skarp sol. Temperaturen om dagen skal helst være 20-22°C, og om natten må den ikke komme under 16°C.

I sommerperioden, dvs. vækst- ­og blomstringsperioden, skal gardenia have meget vand; sammen med vandet kan man tilføre næring. Vandet skal være kuldslået og kalkfrit, helst regn­vand. For at holde høj luftfugtighed oversprøjter man planten regelmæssigt med lunkent, kalkfrit vand. Om vinte­ren vandes mindre, og der tilføres ingen næring.

Blomsterdannelsen er temperaturaf­hængig, og den sker bedst ved 16­-17°C. Under 16°C bliver knopperne misdannede og bladene misfarvede. Over 18°C forsinkes knopperne i væk­sten, samtidig med at den vegetative vækst fremmes med tilsvarende fare for afstødning af knopperne.

 

Formering: Gardenia kan formeres hele året, og det kan ske både ved hjælp af top- og ledstiklinger, der er ca. 8 cm lange. I rodslagningsperioden, der varer 2-4 uger alt efter årstiden, holdes en temperatur på 22-24°C. Der stikkes i en spagnumblanding helt uden kalk. Stiklingerne dækkes med enten glas eller plastic for at holde sluttet luft. Vil man have en forgrenet plante, knibes der et par gange. Hvis gardenia ikke får de bedst mulige vækstbetingelser, taber den knopper­ne, og bladene bliver misfarvede. Blomsterne bliver brunfarvede, hvis de bliver stødt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (59 stemmer)
Siden er blevet set 28.693 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
278230-12-2012 01:42:42 simon philipsen
god og fyldest gørende forklaring, jeg får meget lyst til at prøve Gardenia.
278313-07-2012 13:09:23 yrsa sand andersen
lanten er smuk og de cremefarvede blomster har den mest henrivende duft, der næsten bedøver en, men pasningen af den er svær syntes jeg. Har prøvet flere gange, knopperne falser af. hvor skal den stå, mod syd? vest? skal den bruses over og hvor tit i så fald? jeg vander altid i underskål. hvordan med gødnng, hvor tit.
278408-09-2011 10:58:42 Inger Baldrup
Planten er smuk og de cremefarvede blomster har den mest henrivende duft, der næsten bedøver en, men pasningen af den er svær syntes jeg. Har prøvet flere gange, knopperne falser af. Exact hvor skal den stå, mod syd? vest? skal den bruses over og hvor tit i så fald? jeg vander altid i underskål. hvordan med gødnng, hvor tit.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her