Enhver vil genkende denne plante under navnet Gloxinia, men i virkeligheden er det kun dens kaldenavn. Botanisk hedder den Sinningia speciosa hybrida. Den kommer fra Brasilien og er medlem af Gesneriaceae· familien, som består af nogle og tyve arter.
Sit navn gloxinia fik den til ære for Benjamin Peter Gloxin, en fransk betanisk forfatter, som arbejdede i slutningen af det 18. århundrede. Slægtsnavnet ærer overgartneren ved Bonns Universitet i midten af 19. århundrede, Wilhelm Sinning. Han beskæftigede sig med krydsnings. og udvalgsarbejde, som i dag har givet os en af de smukkeste, indendørs, sommerblomstrende planter.
De oprindelige planter havde hængende, purpurrøde blomster, som i form meget lignede fingerbølblomster (Digitalis). De moderne hybriders blomster er opadvendte, kortstilkede, klokkeformede og i klare farver: røde, gule, rosa, lilla og hvide. Nogle varieteter har nærmest trævlede rande på kronbladene med et hvidt anstrøg. Bladene er store, enten glatte eller lidt fløjlsagtige.
Gloxinia kan dyrkes fra frø eller knolde tidligt på foråret. Ved anskaffelsen må man sikre sig, at den har masser af endnu uåbnede knopper. Bladene må ikke være beskadigede, de skal være dybt grønne. Blege planter har været sultet. Der må heller ikke findes råd på planten. Vær forsigtig ved transport, da de tykke blade er skøre.
Billedet øverst: En sund gloxinia har dybt grønne blade.
Gloxinia bør sætte mange blomster. Så snart den første blomst åbner sig skal planten have en masse knopper i midten.
Både blomster og blade er fløjlsagtige. Undgå at sprøjte på blomsterne med vand.
STØRRELSE: Normalt ca. 30 cm høj i blomst og 35·40 cm bred.
VÆKST: Frø sået tidligt forår blomstrer samme år. Knolde når blomstringsstørrelse på ca. 5 måneder.
BLOMSTRING: Sår man over en længere periode, eller lægger man ikke alle knolde på samme tid, kan man have blomster, der afløser hinanden, fra maj til september. Planterne har tilbøjelighed til at sætte alle deres blomster samtidig.
DUFT: Ingen.
LYS: De skal stå lyst, men beskyttes mod middagssolen om sommeren.
TEMPERATUR: Stuetemperatur om sommeren, 15-21°C. Om vinteren skal de hvilende knolde holdes tørre og frostfrie. Om foråret kræver de en ret høj temperatur (21°C) for at komme i groning. Højeste temperatur om sommeren 24°C.
VAND: Giv rigeligt vand, 2·3 gange om ugen om sommeren. Vand nedefra for at undgå stænk på blade og blomster. Om efteråret aftrappes vandingen, efterhånden som bladene visner og planten går i hvile. Når den er visnet ned, skal den stå tørt. GØDNING: I blomstringstiden tilsættes vandet gødning hver uge.
LUFTFUGTIGHED: Unge planter holder af en morgendouche med lunkent vand. Undgå at ramme blomsterne og lad ikke planten stå med vand på bladene. Anbring potten på fugtig spagnum.
RENGØRING: Det er nok at overbruse den. Brug aldrig bladglans.
STUELUFT: Undgå at den får træk.
JORD: En spagnumholdig pottejord.
OMPOTNING: I løbet af en vækstsæson skal de tidligt såede frøplanter ompottes 2-3 gange. Ældre knolde skal pottes om en gang, når de er i vækst i februar/marts. Knoldens overside skal være i niveau med pottejordens overflade.
BESKÆRING: Ikke nødvendig, kun skal visne blomster og beskadigede blade fjernes.
FORMERING: Ved frø der sås tidligt om foråret ved omkring 21°C. Pas på at de unge planter ikke rådner af overvanding og manglende ventilation. Man kan lave skudspidsstiklinge på 5-7 cm, som tages fra ældre knolde, der er kommet i vækst om foråret. Disse knolde kan også deles med en kniv i stykker, som hver skal have et vækstpunkt. Når bladene om sommeren er udvoksede, kan man lave bladstiklinge. De forskellige typers blade vil rodslå ved 21°C.
LEVETID: Knoldene kan overleve fra år til år, men man bør kun have dem i 2-3 år, da ældre planter efterhånden bliver mindre kraftige.
SELSKABSPLANTER: De skal helst ses alene.
LET / VANSKELIG: Tager man en smule hensyn, er de ganske lette at have, i det mindste i en enkelt sæson.
Ompotning
1. De hvilende knolde ompottes tidligt om foråret, når de begynder at skyde. Unge planter ompottes 2-3 gange i vækstsæsonen, så snart potten er fyldt med rødder. Gennem vand først.
2. Klargør en potte med drænlag og et lag fugtig, spagnum· blandet kompost.
3. Hold den gamle potte med den ene hånd og dæk komposten med den anden. Bank potteranden til potteklumpen løsnes.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller blyant.
5. Anbring planten på komposten midt i potten.
6. Fyld op med frisk kompost. Knoldens overflade skal være i niveau med oversiden af komposten. Stil den skygget og uden vand i 2 dage. Det vil stimulere rødderne til at søge ud i den friske kompost.
Deling
1. Om foråret, når knoldene begynder at skyde, kan de deles. Klargør 2 potter med drænlag, kompost og 2 cm groft sand øverst.
2. Tag knolden ud af sin potte.
3. Fjern omhyggeligt den gamle jord.
4. Læg knolden på et fast underlag og skær den med et rent snit midt over med en skarp kniv. Begge dele må have spirer.
5. Snitfladerne pudres med svovl for at undgå svampeinfektion.
6 Pot stykkerne hver for sig med knoldens overside i niveau med komposten.
Bladstiklinge
1. Klargør en såbakke eller en lav urtepotte med et drænlag, kompost og 1 cm groft sand. Tag hårnåle eller plastovertrukket ståltråd, skåret i 3 cm lange stykker.
2. Skær et sundt, kraftigt blad af ved basis og skær dets stilk bort.
3. Læg bladet med bagsiden opad og skær ribberne over med ca. 2 cm lange snit.
4. Vend bladet og løft det forsigtigt over på sandet. Fast· gør det flere steder med små bøjler. Sørg for at bladet overalt er i nær kontakt med sandet.
5. Gennemvand og stil det ved 21°C. Dæk med glas eller plast og lad aldrig komposten blive tør. Der vil dannes nye planter i sårene på ribberne.
6. Når småplanterne har 2·3 blade, tages de op og brækkes meget forsigtigt fra det gamle blad. De pottes enkeltvis i småpotter.
Luftfugtighed
Fugtighed er påkrævet til Sinningia.
Sprøjt daglig med lunkent vand, men undgå at ramme blomsterne.
Stil potten i en underskål med vand og sten eller Leca. Sørg for at potten ikke når ned i vandet,
eller anbring potten i en beholder foret med fugtig spagnum eller mos.
Hvad gik galt?
1. Blege grønne blade. Trænger til gødning.
2. Brune ringe på bladene. Sandsynligvis en uhelbredelig virussygdom.
Destruer plan. ten.
3. Bladene misdannede og klæbrige med grønne insekter. Bladlus.
Sprøjt med pyrethrurn.
4. Bladene krøller. For meget sol. Stil planten i halvskygge.
6. Pletter på blomsterne. Vandskade. Undgå at douche blomsterne.
5. Stilke eller knopper rådner. For koldt. Vandet far lov at ligge på planten, når den er douchet, Stil den lunere og sørg for at vandet ikke bliver på blade og knopper efter overbrusning.