Logo

Hawaiiblomst - Hibiscus rosa-sinensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hawaiiblomst - Hibiscus rosa-sinensis

Hawaiiblomst er i familie med stokro­se. Den har store, farverige blomster og er hjemmehørende i tropiske egne, hvor der findes et par hundrede arter, dels enårige stauder, dels vedplanter. Pleje: Hawaiiblomst foretrækker en luftig jord, hovedsagelig bestående af spagnum; den trives godt i enhedsjord. Temperaturen skal være 20-24°C, og der skal være frisk luft omkring plan­ten. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 12°C. I sommerperioden gives næring ved hver vanding, mens man om vinteren ikke tilfører næring. I vækstperioden holdes den godt fugtig. Når man ønsker at frem­kalde blomstring, holdes den mere tørt, hvorefter knopperne begynder at vise sig i bladhjørnerne. Når det sker, tilføres igen mere vand. Hvis luftfug­tigheden bliver for lav, taber hawaii­blomst knopperne. For at få godt for­grenede planter knibes de over 4-5 blade.

 

Formering: Man kan formere hawaii­blomst hele året; men resultatet bliver bedst forår og efterår. Man bruger både top- og ledstiklinger, der skæres af kraftige planter. De 10-15 cm lange stiklinger overdækkes efter stikningen med plastic eller glas for at holde på fugtigheden. Det varer 3-5 uger, før stiklingerne har rod, og før må der ikke tilføres næring.

 

Hawaiiblomst har en mærkeligt formet blomst, hvor støvtrådene er sammenvokset til et helt rør omkring støvvejene.

 

 

Hawaiiblomster findes i mange farver, både fyldte og enkeltblomstrede.

 

Arter: I Danmark finder man især to arter af Hibiscus:

Hibiscus syriacus, der er temmelig frosttålsom og som derfor kan stå i haven året rundt (se artiklen Hibiscus), og

Hibiscus rosa­sinensis, som er en udpræget varme­krævende plante, der bruges som pot­teplante til stue og vinterhave.

 

Hibiscus rosa-sinensis stammer fra Ost­indien. Den anvendes meget i tropiske og subtropiske egne som prydbusk, hækplante og som stammede småtræer i haver, parker og langs veje. Det er en høj busk med 5-8 cm lange, ægforme­de blade, der er groft savtakkede i den ydre halvdel. Blomsterne er 15-20 cm brede, røde og fremkommer enkeltvis fra bladhjørnerne. Planterne blomstrer i perioden marts-oktober, men de en­kelte blomster holder kun en enkelt dag. Der er udviklet en række sorter, hvis blomster er enkelte eller dobbelte, og blomsterfarven varierer fra rød og rosa til gul, hvid og plettet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (91 stemmer)
Siden er blevet set 27.610 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
84907-12-2014 10:52:15 Ivar Christensen
Hej til de små grønne dyr!!!! Jeg har tidligere svaret, at man skal bruge mere gødning til denne plante. Når du bruser planten, er det på undersiden af bladene der skal bruses. Få en til at holde planten med toppen nedad, og brus så kraftigt med KOLD vand. Sidst i Januar tager jeg planten op af potten og sætter den i en spand lunken vand i et døgn, klipper alle grene og blade af træet, vasker stammen med en børste. Sætter den tilbage i den rengjorte potte med nyt plantemuld. God Jul til alle med Hibiscusser
85006-12-2014 22:19:54 Turid
Mine hibiscus er blevet inficeret af hvad jeg tror er lus :-( Små grønne dyr - 1-3 mm store - som ikke vil forsvinde. Jeg har forsøgt at holde jorden fugtig, bruse hele planten med håndbruseren og sprøjtet dem med en mild sæbevandsopløsning med vandforstøveren. Lige lidt hjælper det :-( Er der mon nogen der ved hvordan jeg kommer dem til livs?
85110-07-2014 12:38:19 Ivar Christensen
Giv dine planter tempereret vand, gerne regnvand, tilsæt gødning, jeg bruger orkidegødning + 1 spiseskefuld salmiakspiritus ( 24% ) pr. 5 liter vand Giv dem også en hurtig gang vand med håndbruseren fra den kolde hane, det kan evt. lus på undersiden af bladene ikke fordrage.
85210-07-2014 10:50:24 yvonne pedersen
hvorfor falder knopperne af inden de blomstre ,for tiden skal siges er der ca.27-29 gr. i vores lejlighed og lav fugtighed, har det nogen indflydelse, og hvordan passer jeg dem bedst. Mvh.Y.Pedersen
85309-02-2014 13:49:04 marianne thomsen
mine hawaiiblomster er fuldt med spind det haj jeg aldrig prøvet før jeg har ca 15 stk tilbage ud af 21hawaiiblomster jeg hade købt nogle røde gødningspinde som jeg ikke kan finde nogle steder de tog alt fra lus til spindemider kh marianne thomsen
85424-11-2013 17:11:05 Ivar Christensen
Jeg har stadig problemer med at lægge billeder på siden mvh Ivar Christensen
85524-11-2013 17:01:57 ivar christensen
Mine Hawaii blomst har været rigtig flotte, men efter jeg har taget dem indenfor er de store grønne blade blevet gule og faldet af. Som du skriver, vil jeg tro, at der er kommet lus i /på planten. Jeg vil lægge den i badekarret, og direkte spule den med kold vand fra bruseren. Jo kraftigere jo bedre. God kamp.
85624-11-2013 00:42:22 Mona Vinther
Mine Hawaii blomst har været rigtig flotte, men efter jeg har taget dem indenfor er de store grønne blade blevet gule og faldet af. Hvad gør jeg for at få dem flotte igen? Hilsen Mona
85704-10-2013 13:06:35 Claus Holbek
Vor Hawaii-potteplante er ubeskrivelig flot i år, og derfor vil jeg gerne tage en stikling, så jeg kan glæde mig over den også til næste år, men jeg ønsker mig en meget, meget mere detaljeret og fyldestgørende beskrivelse af, HVORDAN jeg gør.
Kan jeg få det?
Venlig hilsen
Claus Holbek
85820-07-2013 10:35:11 Janne Søberg
Er den giftig at spise, det er mine katte der har prøvet det.

Venlig hilsen Janne
85907-06-2013 17:39:04 haveABC
Hej Ivar, send billedet som en vedhæftet fil til abcsider@gmail.dk - så lægger vi billedet på, vi glæder os. Tak
86007-06-2013 16:46:40 Ivar Christensen
I 1994 arvede jeg 2 Hibiscusser fra min mor. Hun fik dem af sin mor i 1947 og 1949. Disse 2 visnede/døde i januar 2012.
Jeg tog en stikling, der begyndte at gro sidste sommer/efterår. Nu står den på terrassen og er 1½ meter høj. Fuld af knopper og blomster. Jeg vil gerne vise billeder, med ved ikke hvordan det sker på denne side.
Er der nogen der ved det???
86103-07-2011 11:50:56 Annette Bram Hedoui
Jeg er meget interesseret i denne plante, fordi den er så smuk. Jeg har næsten altid en i blomst.
86219-04-2011 15:59:45 inge andrup
Jeg var lidt i tvivl på hvor meget den skal vandes, og om den skal tørre ud imellem.
Ellers er det en meget flot side.
venlig hilsen
inge
86314-09-2010 10:14:19 Bent Albretsen
Dette er en fantatisk side tak for det.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her