Logo

Koraltop - Kalanchoë blossfeldiana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

kaldes også for »brændende kærlighed« - et navn, den har fælles med en haveplante, Lychnis chalcedonica, og de har da også den lysende røde blomsterfarve til fælles.

 

Den hedder koraltop, men kaldes også for »brændende kærlighed« - et navn, den har fælles med en haveplante, Lychnis chalcedonica, og de har da også den lysende røde blomsterfarve til fælles. Koraltop købes som regel i blomst, og den kan stå i flere måneder, hvis den passes godt.

Koraltop stammer fra Madagaskars bjergegne, og den kom først til Europa omkring 1930. Nu er det en af de mest populære potteplanter, og den findes ikke blot med koralrød blomsterfarve, men også med orangerøde, rosa og gule blomster. Almindeligvis køber man den, når den er i fuld blomst, og så skal man stille den lyst, men ikke i den mest brændende forårs- eller sommersol. Vander man den jævnligt og giver den lidt gødning nu og da, kan den stå og blomstre i flere måneder. Blomstergartnerne formerer den i reglen ved frø, fordi det er hurtigst og billigst. Vil man forsøge selv, skal det helst ske om sommeren, for koraltop er en kortdagsplante, og man risikerer, at den begynder at blomstre allerede som spæd, hvis den får under 12 timers dagslys i døgnet. Man kan også formere den ved stiklinger, som hurtigt slår rod i fugtig standardjord ved 22-24° C. Det er en fordel, hvis der er »sluttet luft« omkring potten, det vil sige, at man begrænser fordampningen ved hjælp af en plasticpose med ventilationshuller eller anvender et minidrivhus. Når man planter stiklingerne kan man med fordel sætte 4-5 i hver potte, og når de kommer i vækst, må man knibe dem tilbage et par gange for at få planterne til at buske sig.

Koraltop er en kortdagsplante

Koraltop har tykke, kødede, ovale blade, som bliver rødlige, hvis de får for meget lys. Blomsterne vokser i tætte stande på ret lange stilke. Ofte kasserer man planten efter afblomstringen, og det skyldes dels, at det efterhånden er en af vore billigste stueplanter i indkøb og dels, at den er svær at få i blomst igen. Koraltop er som nævnt en kortdagsplante, og det betyder, at man kun kan få knopdannelsen i gang, hvis planten får mindre end 12 timers lys i døgnet. Men stiller man den samtidig ved 20-22°C om dagen og 16-16°C om natten, så begynder den at blomstre i løbet af et par måneder. Og man kan faktisk drive den i blomst på en hvilken som helst årstid.

Råd om pasning

Artikel billede Vand og gødning

Koraltop samler saft i sine tykke, kødede blade. Derfor skal man aldrig overvande den, og pottejorden bør tørre ud mellem hver vanding. Hvis den får det for vådt, risikerer man, at rødderne begynder at rådne. Det er tilstrækkeligt at vande med en svag gødningsopløsning hver anden uge om sommeren.

Artikel billede Lys og temperatur

Så lyst som muligt, men ikke i brændende sol, det gør bladene røde. Står den for mørkt, går det til gengæld ud over blomsterfarven. Den trives fint i almindelig stuetemperatur.

Artikel billede Jord og omplantning

Brug en porøs, humusrig standardjord blandet med sand.

Artikel billede

Denne plante med de lysende røde blomster kaldes også for »brændende kærlighed«.

Efterhånden har man fremavlet flere andre blomsterfarver hos koraltop, fx en variant med rosa blomster (øverste billede).

Artikel billede

Koraltop tilhører planteslægten Kalan­choë, der rummer en lang række arter, hvoraf nogle få dyrkes mere alminde­ligt. Folkeligt kaldes planten brænden­de kærlighed; men det rigtige danske navn er koraltop, da brændende kær-

lighed er navnet på en havestaude (Lychnis chalcedonica). Koraltop er efterhånden blevet en af de allermest populære potteplanter i Europa; i Danmark var det den potteplante, der i 1978 havde den største omsætning. Den er en sukkulent, hvis væv er tykt og saftfyldt. Bladene er korsvis mod­satte, ægformede, og de lysende røde blomster er samlet i store stande.

 

Pleje: Koraltop stiller ikke særlige temperaturkrav; den trives ved tempe­raturer mellem 15 og 25°C, de laveste temperaturer i den mørke årstid. Som pottejord bruges en blanding af ler og spagnum. Der skal regelmæssigt tilfø­res vand og næring, i vinterperioden dog kun vand.

Artikel billede

Koraltop er nok den mest populære potteplante i Danmark.

 

Koraltop er en kortdagsplante, hvilket betyder, at den danner blomster, når dagen bliver kortere end 12 timer. For at få planten i blomst uden for den naturlige blomstringstid må man der­for mørklægge den i mere end 12 timer hvert døgn i en 3-ugers periode. Mørk­lægningen kan ske ved hjælp af sort plastic. Ved 20-24°C om dagen og 15°C om natten vil 3 ugers kortdagsbehandling resultere i blomstring i løbet af 4-5 uger. Ved mellem 15 og 20°C om dagen vil blomstringen indtræffe efter 90-120 dages forløb; ved 10°C går der ca. 170 dage før blomstring.

 

Formering: Koraltop kan formeres bå­de ved frø og stiklinger; men stiklinge­formering anvendes kun sjældent i erhvervsmæssigt øjemed, idet frøformering er hurtigere og billigere. Ved frøformering bruges en spagnumblan­ding som såjord , og for at holde fugtig­hed i jorden og luften dækkes såkassen med glas. Ved en temperatur på 200C vil spiringen ske i løbet af ca. 8 dage. Frøene sås om sommeren ved en dag­længde over 12 timer. Sås de om vinte­ren, skal de have tilskud af kunstlys. Ellers vil de danne blomsterknopper, før den egentlige vækst er startet, idet koraltop er en kortdagsplante.

Sorter, der er fremkommet ved kryds­ning mellem forskellige Kalanchoë-ar­ter, må stiklingeformeres. Ved stiklin­geformering, som er bedst egnet, hvor der ikke er tale om erhvervsmæssig produktion, bruges både top- og led­stiklinger; som stikkesubstrat bruges en spagnum blanding. Stiklingerne bør dækkes med plastic for at holde stor luftfugtighed under roddannelsen. Stiklingerne slår rod i løbet af 2-3 uger, hvis temperaturen holdes på ca. 20°C. For at få forgrenede planter knibes skuddene over 4-6 blade og sideskuddene over 2-4 blade.

 

Sorter: Der findes en række sorter af Kalanchoë blossfeldiana, bl.a. 'Alfred Graser ', 'Tom Thumb' og 'Vulcan'.

Kalanchoë blossfeldiana er krydset med andre Kalanchoë-arter, hvorved der er fremkommet en række sorter, der kan bruges til afskæring og, hvis de behandles med væksthæmmende mid­ler, som potteplanter. Som eksempler kan nævnes 'Anette', 'Feuerkönig", 'Orange Triumph', 'Korsholm', 'Ra­mona', 'Rotglut', Queen  og 'Leuchtfeuer'.

Andre arter: Af slægten Kalanchoë dyrkes flere arter. Se artiklerne Kalan­choë, Nilgud og Yngleblad.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,1 (63 stemmer)
Siden er blevet set 16.310 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
504830-03-2016 11:20:27 karen Pedersen
Syntes den passer til mine begivenheder året rundt, om sommeren bliver de så planted ud på altanen, der står de så i alle farver, til frosten kommer

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!