Logo

Mølplante - Plectranthus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mølplante - Plectranthus

Slægten Plectranthus er hjemmehøren­de i tropiske og subtropiske områder (Indien, Sydafrika). Det botaniske navn er afledt af græsk plektron = spore og anthos = blomst og hentyder til blomstens sporeformede udposning. Det danske navn hentyder til plantens stærke duft, som man har tillagt møl­fordrivende egenskaber.

Nogle af Plectranthus-arterne er opret­te, mens andre er nedliggende-kryben­de. Planterne er stedsegrønne. Grene­ne er firkantede, bladene modsatte og tandede. Blomsterne fremkommer i akslignende blomsterstande i spidsen af skuddene.

 

Pleje: Planterne gror bedst ved så lys en placering som muligt, selvom de ikke tåler direkte sol om sommeren. Den bedste temperatur· er 18-20°C, og om vinteren må temperaturen ikke komme under 12°C. I den lyse halvdel af året tilføres næring og vand 2-3 gange om ugen. Dyrkningssubstratet kan bestå af en standard-jordblanding, baseret på tørv.

 

Formering: Planterne formeres bedst ved hjælp af 6-10 cm lange stiklinger; frøformering er mulig.

 

Hænge-mølplante har elegante, lyse tegnin­ger på bladenes overside.

 

Hænge-mølplante kan anvendes som bund­plante i vinterhaven eller som ampelplante i stuen.

 

Arter: Hænge-mølplante (Plectranthus oertendahlii) er hjemmehørende i tropisk Afrika. Bladene er blødt behå­rede, ovale til runde og grønne med lyse blad nerver og violet underside. De hvide til blegrosa blomster er sam­let i 5-15 cm lange blomsterstande. Stænglerne er krybende eller hængen­de, og planten kan derfor anvendes som bundplante i vinterhave eller som ampelplante.

 

Mølplante (Plectranthus fruticosus) stammer fra Sydafrika, bliver 60-100 cm høj og har en aromatisk duft. Bladene er ovale til hjerteformede, let rynkede og forsynet med bløde hår. Blomsterne er lyseblå til lilla.

 

Plectranthus coleoides 'Marginatus' fra Sydindien er en lav, forgrenet, tæt plante med ovale, grågrønne blade, uregelmæssigt kantet med cremehvidt. Også egnet til altan.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (43 stemmer)
Siden er blevet set 19.268 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
640103-07-2016 20:11:34 martina
kan man bruge planten på nogen vis i lighed med duftpelargonier?
96706-06-2013 13:29:54 dorte larsen
jeg har 17 fårskellige at disse smukke mølplanter
er der nogen som vil bytte ?
96803-09-2012 10:56:10 Allan Osbech
Hej
Hvor kan man købe mølpanten?
96905-01-2012 08:44:55 Susanne Eckermann
Hey. Hvor kan man få fat i sådan en plante. Susanne Eckermann
97011-09-2011 14:22:31 Gitte
Jeg har lige fået min plante men jeg har hørt meget godt om den

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her