Logo

Rechsteineria - Rechsteineria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rechsteineria - Rechsteineria

Rechsteineria er først og fremmest hjemmehørende i Brasilien, men fin­des også i Mexico, Argentina og Uru­guay. Navnet Rechsteineria er givet til ære for den tysk-schweiziske præst og botaniker Rechsteiner (1797-1858). Planterne har en knoldformet rodstæn­gel, og bladene er modsatte eller kransstillede. De store røde eller rød­orange blomster er samlet i skærme eller halvskærme.

 

Pleje: Den knoldformede rodstængel kan overvintres fuldstændig tørt ved ca. 6°C, indtil den i februar-marts på ny pottes i en jordblanding, bestående af en grov tørveblanding. De knopper (»øjne«), hvorfra de nye skud udvik­les, må ikke dækkes af jordblandingen. Planterne kan, indtil knopperne viser sig, overbruses; men efter dette tids­punkt må bladene ikke mere blive fugtige. Efterhånden som planten ud­vikles, stilles den så lyst som muligt, samtidig med at temperaturen hæves; den tåler dog ikke direkte sol. Der tilføres hyppigt vand, men aldrig direk­te på knolden, der kan blive ødelagt, hvis den hele tiden er fugtig. I blom­stringsperioden skal der regelmæssigt tilføres næring. Efterhånden som bla­dene visner, standses både vanding og gødskning, og planten begynder over­vintringsperioden.

 

Formering:

Rechsteineria kan formeres ved frø, stiklinger og deling af rodstængel.

Ved frøformering sås i oktober-febru­ar i en spagnum-sandblanding med en temperatur på ca. 25°C. Frøet skal ikke dækkes af såjorden; men for at holde tilpas fugtighed dækkes såkassen med glas. Frøkassen må ikke stå i direkte sol. Ved formering ved blad­stiklinger er det mest almindeligt, at midtnerven skæres næsten igennem på undersiden af bladet nær en sidenerve. De sårede steder trykkes fast til den fugtige spagnum-sandblanding, hvor­efter stiklingekassen dækkes med klar plastic. Efter 6-8 uger udvikles der små knolde med rødder og knopper på de steder, hvor nerven blev såret. I stedet for at såre en bladnerve kan hele bladet stikkes; men det giver ikke så mange småplanter. Det er ligeledes muligt at formere Rechsteineria ved et blad med et stængelstykke, ved at dele rodknolde n eller ved at stikke skud, som er udviklet fra rodknolden.

 

Arter:

Rechsteineria cardinalis har lys­grønne blade, der er ovale til ægfor­mede og besat med bløde hår. Den blomstrer om sommeren med ca. 7 cm lange, lyserøde blomster i en skærm på en ca. 30 cm lang stængel.

Rechsteineria leucotricha er en særde­les velegnet stueplante, der blomstrer med laksrosa blomster fra april til august. Den tåler det tørre stueklima og tør jord godt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (11 stemmer)
Siden er blevet set 2.400 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her