Logo

Schefflera - Schefflera actinophylla

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Schefflera - Schefflera actinophylla

Schefflera er en planteslægt med man­ge arter; men kun Schefflera actino­phylla er i kultur som potteplante. Den kom i handelen i Danmark i 1955. Schefflera er hjemmehørende i tropi­ske og subtropiske klima ter. Plantens navn er knyttet til J. C. Scheffler, en botaniker, der levede i Danzig i det 18. årh. Schefflera actinophylla er hjem­mehørende i Australien, hvor den kan udvikle sig til et ca. 40 m højt træ. Blomsterne er røde, men ikke særlig iøjnefaldende; planter i stue og vinter­have udvikler kun få forgreninger og blomstrer ikke. Hos unge planter er der samlet 3-7 småblade i et fingret blad, mens ældre planter har 7-16 småblade, som er smalt ægformede, læderagtige og skinnende grønne. Bladstilken er ca. 4 cm lang.

 

Pleje: Schefflera kan klare sig i et normalt opvarmet rum, men har ten­dens til at blive lang og opløben, når temperaturen er høj; den ideelle tem­peratur er 12-17°C. Planten tåler di­rekte sol undtagen i den allervarmeste tid om sommeren. Om sommeren kan planten anbringes udendørs; men det gælder, hvad enten den står indendørs eller udendørs, at en daglig overbrus­ning har god virkning på plantens trivsel. Forår og sommer vandes og gødes den regelmæssigt, mens van­dingen trappes ned og der slet ikke gødes efterår og vinter. Som pottejord kan bruges en almindelig standard­jordblanding, baseret på tørv.

 

Schefflera actinophylla er en ret ny stue­plante. Den har kun været i handelen i Danmark siden 1955.

 

Formering: Schefflera formeres ved frø. Da frøet hurtigt mister spireevnen, må der bruges frisk importeret frø, der sås straks efter modtagelsen. Som så­jord bruges en almindelig standard­jordblanding, og for at holde fugtighe­den konstant både i jord og luft dækkes så kassen med glas eller klar plastic, som fjernes, så snart frøene er spiret. Når planterne er groet lidt til, pottes de i hver sin potte.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.247 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her