Logo

Septemberlilje - Vallota speciosa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Septemberlilje - Vallota speciosa

Vallota er hjemmehørende i Sydafri­ka; navnet er knyttet til Pierre Vallot (1594-1671), en fransk læge og forfat­ter af botaniske værker, tillige direktør for den botaniske have i Paris. Septem­berlilje har et ægformet løg med mør­kebrun kappe. Bladene er lange og mørkegrønne og visner ikke ned efter afblomstringen. Plantens tragtformede blomster er lyst orangerøde med guld­gule støvdragere; de sidder 3-10 sam­men på en stængel, og hver blomst er ca. 10 cm i diameter. Der findes en sort, 'Major', som er lysere rød med hvidt svælg.

Septemberlilje har stor dekorations­værdi som potteplante; men også de afskårne blomster har god holdbarhed. Blomsterne kan skæres i knop.

 

Septemberlilje har smukke røde blomster. Undgå ompotning, så får man den rigeste blomstring.

 

Pleje: Septemberlilje kræver et dyrk­ningssubstrat, der giver godt afløb for vandingsvandet samtidig med, at det er næringsrigt; grusblandet enhedsjord er derfor udmærket. Efter afblomstrin­gen holdes planten tørt ved en tempe­ratur på l-10°C; men fra februar be­gynder man igen at tilføre vand, og temperaturen hæves til 18-20°C. Fra begyndelsen af marts beskyttes planten mod direkte sol, uden at lyset dog lukkes helt ude. Septemberlilje skal i det hele taget have så meget lys som muligt. Fra februar-marts begynder man at tilføre næring sammen med vandingsvandet, og det hører først op, når blomstringen begynder. For at få så god blomstring som muligt skal løget stå flere år i samme potte og ikke omplantes.

 

Formering: Septemberlilje formeres ved frø og yngleløg; men frø findes normalt ikke i handelen. Hvis man har en plante i blomst, er det dog let selv at avle frø. Så snart støvfanget deler sig i tre dele, kan man overføre støvkorn fra støvdragerne. Efter befrugtningen går der 2-3 måneder, før frøet er modent. Det kan sås i en jord beståen­de af spagnum blandet med leca-grus; temperaturen i jorden skal være om­kring 18°C. De små frøplanter omprik­les flere gange på stadig større afstand; efter 3 år er de blomstringsdygtige, forudsat at løget er mindst 12 cm i omkreds. De løg, der har en omkreds på 14-16 cm, blomstrer bedst. Også ved formering ved yngleløg skal løgene være mindst 12 cm i omkreds, før de er blomstringsdygtige.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 3.554 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her