Logo

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuearalia - Aralia japonica - pasning


Aralia er en lille plantegruppe, som klarer sig godt i stuen. De hører til Araliaceae-familien og er en slægt på nogle og tyve arter af hårdføre el­ler omtrent hårdføre planter fra Asien, Amerika og Australien.

Her skal omtales to arter. Den første er Aralia japonica, også kendt under navnet Aralia sieboldii og Fatsia japonica, på dansk stuearalia. Det er en meget tolerant plante, som i nogle haver klarer sig på friland, først og fremmest på terrasser eller i gårdhaver. Bladene er lyst grønne og dybt indskårne, nærmest med form som fingrene på en hånd. Navnet antyder at den stammer fra]apan, hvor den blev samlet i 1838. En sort har brogede blade og cremegule bladspidser.


Den anden art er A. elegantissima, finger-aralia, også kaldet Dizygotheca elegantissima. Det er også en udmærket plante, men knapt så tolerant som stuearalia, bladene er bronze farvede og kontrasterer smukt til andre planter. Botanisk set er den interessant, fordi den kan have tre for­skellige bladformer på samme plante. Først kommer kimbladene tæt over jorden, derpå de juvenile blade, som er tæt prikkede og takkede, og over dem de voksne blade, som ligner de foregående, men er bronzefarvede. Den stammer fra Ny Hebriderne.


Ved køb af en plante bør man sikre sig, at bladene er kraftigt far· vede og blanke. Vælg et velformet eksemplar og undgå planter, der vi­ser tegn på bladfald. A. japonica skal akklimatiseres, før den plantes udendørs. Den skal bare blive de første 2-3 dage i sin potte.

 

STØRRELSE: Indendørs. A.japonica bliver ca. 1 m høj. A. elegantissima ca. 1,2 m. Den første har en bredde på knapt 50 cm, den anden kun om­kring 30 cm. Når A. japonica vokser ude, kan den blive en stor busk på omtrent 2 m både i højde og bredde.

VÆKST: Ret hurtig, den fordobler let sin højde på et år.

BLOMSTRINGSTIDSPUNKT: A. japonica kan kun komme i blomst udendørs eller hvis den får lov at modne i et drivhus eller en vinter­have. Den får så hvide blomsterkla­ser om efteråret eller tidligt på vinte­ren. A. elegantissima blomstrer sand­synligvis ikke.

DUFT: Ingen.

LYS: Klarer sig på et temmelig mørkt sted. A. Japonica »Variegata« og A. elegantissima kræver noget mere lys, men ikke direkte sol.

TEMPERATUR: A. japonica kan klare selv ret lave temperaturer. 10-12°C passer den godt, men den tåler fald til i nærheden af frysepunktet. Til gengæld holder den ikke af at stå varmere end ved 18°C. A. elegantissima skal have 15°C om vinteren og højst 21°C

om sommeren.

VAND: Skal holdes konstant fugtige om sommeren med vanding mindst to gange om ugen. Om vinteren, hvor de skal være mere tørre, vandes kun en gang ugentlig, men deres jord må aldrig blive fuldstændig tør.

GØDNING: Sæt flydende gødning til vandingsvandet hver 14. dag i vækstperioden.

LUFTFUGTIGHED: Begge arter yn­der en daglig overbrusning med blødt vand. Det er påkrævet for A. elegantissima.

RENGØRING: Kun A. japonica har blade, der er store nok til at vaskes med en svamp. Den daglige douche vil holde A. elegantissima ren. Brug bladglans hver anden måned til A. japonica, men aldrig til A. elegantissima.

STUELUFT: Begge er tolerante. A. japonica holder af frisk luft.

JORD: En muldet kompost som nr. 2.

OMPOTNING: Ved vækstens begyn­delse om foråret. Skift ikke til for stor potte.

FORMERING: Både A. Japonica og A. elegantissima kan dyrkes fra frø om foråret og som stiklinge. A. japonica »Variegata« kan derimod kun stiklingeformeres. A. elegantissima kræver 21°C; A.japonica skal have 23°C.

LEVETID: Mindst 3-4 år.

SELSKABSPLANTER: A.japonica står bedst alene. A. elegantissima klarer sig bedre i grupper, hvor luftfugtighe­den vil være højere, f.eks. sammen med philodendron, Ficus og efeu-arter.

LET/VANSKELIG: A.japonica er en uhyre nem plante, den burde stå på enhver begynders indkøbsseddel. A. elegantissima kræver lidt mere op­mærksomhed.

 

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

En ung plante af Aralia elegantissima, der viser ungdomsformens blade.

Aralia japonica er næsten hårdfør. Den bruges undertiden i gårdhaver, og er også nem som stueplante.

 

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Den brogetbladede form.

 

Rensning af blade

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Med en blød klud børstes stø­vet af bladene på A. japonica, derpå vaskes de med en svamp og lunkent vand, mens bladet støttes. Hold bladene af A. ele­gantissima rene ved en daglig overbrusning med blødt vand.


Luftfugtighed

 

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Aralia elegantissima kræver den daglige douche for at få til­strækkelig luftfugtighed og til renholdelse af bladene.

 

Beskæring af en ranglet plante


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

1. En plante, der er blevet ranglet med lange grene med spredt siddende blade, trænger til beskæring for at genvinde sin rette form.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

2. Efter ompotning skæres den tilbage lige over en bladknop eller et bladhjørne.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

3. Såret pudres med et svovl­middel.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

4. De nye skud, der kommer, vil give en mere kompakt plante.

 

Ompotning


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

1. Ompot om foråret ved væk­stens begyndelse og når potten overfyldes med rødder. Gennemvand planten.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

2. Tag en nummeret større potte og lav den klar med drænlag og et lag fugtig, mul­det kompost nr. 2.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

3. Hold fingrene over potte· klumpen, mens pottens rand bankes, så klumpen løsnes og kan tages ud.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

4. Fjern den gamle jord forsig­tigt fra rødderne med en blyant eller pind. Pas på at rødderne ikke beskadiges.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

5. Anbring planten med rod­klumpen midt på den friske kompost i den ny potte.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

6. Fyld potten op med frisk kompost, som skubbes godt ned om klumpen, alle rødder skal dækkes. Anbring den skygget og uden vand i to dage for at tvinge rødderne til at søge ud i komposten.

 

Dyrkning fra frø

1. Klargør en såbakke eller formeringskasse med dræn­lag og steril såjord. Spred frøet jævnt og dæk med et tyndt lag kompost, ikke tykkere end frøets egen tykkel­se. Gennemvand.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

2. Dæk med glas og stil det mørkt eller læg et mørkt stof over. Sørg for at komposten ikke bliver tør og vend glas· set hver dag, Stil det lunt.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

3. Når frøet er spiret stilles det frem i lyset og glasset fjern.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

4. Så snart frøplanterne er store nok, tyndes de ud, de svage­ste fjernes, så resten står med ca. 2 cm mellemrum.

5. Når de tilbageblevne er til­strækkelig store pottes de en­keltvis i små potter.

 

Skudspidsstiklinge

Aralia elegantissima kan forme­res fra grenstiklinge. Den kræ­ver 210, og en formeringskasse vil give det bedste resultat. Har man ikke en sådan, kan man prøve at klare sig med en pla­sticpose som dække.

 

1. Klargør en potte med dræn lag og en blanding aflige dele spagnum og skarpt sand.

2. Vælg en skud- eller stængelspids med mindst to par sunde blade og en ende knop.

Skær af tæt ved hovedstæn­gelen og under andet blad­par. Stiklingen skal være 8·10 cm lang.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

3. Stængelen fjernes lige under andet bladpar.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

4. Fjern det nederste bladpar.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

5. Dyp snitfladen i rodsætnings­pudder og ryst overskuddet af.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

6. Lav med en pind huller i komposten til stiklingene. Deres snitflade skal nå ned i hullernes bund, og bladene skal udgå fra kompostens overflade.


Stuearalia - Aralia japonica - pasning

7. Gennemvand og dæk med plasticpose, holdt oppe af ståltråd. Fjern posen 5 minutter hver dag, og lad aldrig komposten tørre ud. Stil det ved 210°C.

Fjern posen tre uger senere, og når stiklingene er godt i groning, ompottes de i normal kompost.

 

Hvad gik galt?

 

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Aralia japonica

1. Lange, svage stængler og spredt­siddende blade. For varmt og for lidt frisk luft. Flyttes til en køligere, bedre ventileret plads.

 

2. Blege blade. Trænger til gød­ning.

 

3. Hængende blade. Enten for tør eller for våd. Undersøg jor­den, og enten vand eller lad den tørre.

 

4. Hele planten hænger, bladene i toppen bliver sorte. Frost. Plan­ten vil dø.

 

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Aralia elegantissima

1. Bladene bliver tørre og skøre. For varmt og tørt; stilles køligere, vandes og douches.

 

2. Bladene hænger. Jorden vand­mættet. Vent med at vande, til planten retter sig, og vand så sparsommere.

 

3. Bladene falder af. Enten for koldt eller for varmt med for lidt luftfugtighed. Kontroller stuens temperatur. Overbrus og hæv luftfugtigheden.

 

4. Langsom vækst, de ny blade bliver små. Trænger til gødning.

 

Stuearalia - Aralia japonica - pasning

Bladene misdannede og klæbrige. Grønne insekter. Bladlus. Sprøjt med pyrethrum.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (29 stemmer)
Siden er blevet set 17.435 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
390118-01-2016 16:56:48 Ingelise kuhnell
Når jeg køber en ny plante, får jeg, råd og vejledning. Det Er vigtigt for mig, så tak for det.
169709-10-2014 16:12:16 Flemming
Fin og overskuelig beskrivelse.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her