Logo

Tallerkenblomst - Achimenes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tallerkenblomst - Achimenes

For få år siden var tallerkenblomst stort set ukendt som potteplante her­hjemme, men er nu blevet meget po­pulær. Det er en urteagtig, håret plan­te, der hører hjemme i Syd- og Mel­lemamerika. Den klarer sig fint i en vindueskarm eller på et andet lyst sted i huset. Hos os blomstrer den om sommeren.

 

Tallerkenblomst er blevet en populær stueplante i de senere år.

 

Overgangen fra gartnerens væksthus til den tørre, varme luft i stuen skal helst ske gradvis for at undgå, at blomsterne falder af. Udover hurtig luftforandring kan meget skarp sol, for lidt vand, gennemtræk og mangel på lys medføre tab af blomster. Ved passende pleje kan tallerkenblomst imidlertid udvikle sig til en smuk plante, som kan bevares længe.

Fra juni til september udvikles mange »tallerkenformede« blomster, som er røde, violette, rosa eller hvide; de er oftest enlige og har en flad krave; men de kan også være tragtformede med en lidt uregelmæssig krave. Rødderne be­står af underjordiske stængler, der of­test er kortleddede og beklædt med tykke skælblade.

 

Pleje: Tallerkenblomst skal placeres varmt og lyst, men ikke i for skarp sol. Luftfugtigheden skal være så høj som mulig; det kan opnås ved at anbringe planten på en omvendt urtepotte i en skål vand; men vandet må ikke nå op til pottejorden.

 

Tallerkenblomst (Achimenes longiflora 'Paul Arnold') med violette blomster.

 

Arter: Achimenes erecta fra Jamaica er mindre end Achimenes longiflora. Den har ægformede blade i kranse med 3 i hver. Blomsterne er skarlagen­røde og ca. 1,5 cm i diameter. Achimenes longiflora fra Mexico bliver ca. 40 cm høj. Den har elliptiske, takkede, stivhårede blade. Blomsterne er blå med gulligt kronrør, 3-4 cm i diameter. Der findes mange sorter af denne art, bl.a. 'Paul Arnold' med store, violette blomster.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.681 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os