Logo

Venussko - Paphiopedilum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Venussko - Paphiopedilum


Venussko stammer fra Asien og omfat­ter ca. 60 arter. Slægten omtales ofte under det botaniske navn Cypripedium (dansk: fruesko); men de to slægter minder ikke så meget om hinanden, at det berettiger til denne sammenblan­ding af navnene. Navnet Paphiopedi­lum stammer fra græsk Paphos, en by på Cypern med det ældste og mest kendte tempel for Afrodite, romernes Venus, og pedilon = sko. Venussko er en kendt orkidéslægt, der omfatter nogle af de populæreste orkidéer.


De er jordboende planter med torade­de, tykke, saftholdige blade. Blomster­ne er enlige eller samlet i fåtallige stande; de to ydre blosterblade er sammenvokset til et nedad-fremadret­tet blad; fanen er stor og opretstående. De to indre blosterblade er smalle og mere eller mindre bølgede; læben er stor og poseformet med opretstående rande. Blomsterstænglen er bladløs og behåret. Planten har ikke nogen egent­lig hvileperiode, men efter afblom­stringen dør de overjordiske dele bort. Den har rhizom uden pseudobulber og læderagtige, grønne eller plettede bla­de; rødderne er kødede, og blomster­stænglen udvikles fra midten af planten. Siden det engelske firma Veitch introducerede hybriden harrisianum, er der registreret langt over 6000 hybri­der. Plantens store popularitet skyldes uden tvivl den lange blomstringstid og blomsternes gode holdbarhed; blom­stens farve varierer fra hvid grøn til mahognibrun.

 

Pleje: Paphiopedilum insigne skal have en nattemperatur mellem 10 og 13°C og en dagtemperatur på 18-200C; på varme dage må temperaturen helst ikke komme over 25°C. I juni-juli skal nattemperaturen være så lav som mulig for at fremme knopdannelsen; hvis ikke, kan man ikke forvente mange blomster. Venussko med grønne blade bør have en nattemperatur mellem 15 og 18°C og dagtemperaturer mellem 18 og 20°C; om sommeren skal de have temperaturer på omkring 15°C om nat­ten og 25-30°C om dagen, helst ikke højere. Om foråret, efter blomstring og eventuel ompotning holdes en tem­peratur på 18-20°C for at fremme den vegetative udvikling. Fra juli til sep­tember holdes temperaturen noget la­vere om natten; eventuelt kan der gives nogen luft. God luftcirkulation er nødvendig. Ved overbrusninger kan for lav luftfugtighed afhjælpes. Venus­sko med brogede blade skal have mere varme, 18-20°C om natten og 25-30°C om dagen. Om vinteren skal planterne have så meget lys som muligt, mens det om sommeren kan være nødvendigt at skygge noget. Det bedste tidspunkt for ompotning af blomsterdygtige planter er januar-marts; blomstringen skal væ­re afsluttet på tidspunktet for potnin­gen. Paphiopedilum lawrenceanum og hybrider som 'Claire de Lune' og Paphiopedilum maudiae pottes i sep­tember, ligeledes efter blomstringen; ikke-blomstrende planter kan pottes hele året. Som substrat bruges en me­get grov spagnum blanding. Der har i tidernes løb været anbefalet mange forskellige sammensætninger af sub­strat til orkidéer; men en færdigkøbt blanding kan altid anvendes med godt resultat.

 

Formering: Det er muligt at dele plan­terne, så snart de har tre skud; men det bedste resultat opnås, når planterne er så store som muligt. Såning kan med godt resultat kun gennemføres i spe­cialgartnerier.

 

Venussko - Paphiopedilum

Venussko (Paphiopedilum) er en meget artsrig slægt af jordorkidéer fra det sydøstlige Asien.

 

Venussko - Paphiopedilum

Venussko (Paphiopedilum villosum) er en nem stue-orkidé, som blomstrer i vintertiden.

 

Venussko - Paphiopedilum

Venussko (Paphiopedilum) har mærkeligt opbyggede blomster, som nok er et studium værd. De er meget holdbare, både på planten og som afskårne.

 

Venussko - Paphiopedilum

Venussko (Paphiopedilum insigne 'Sande­rae') med voksgule blomster.

 

Venussko - Paphiopedilum

Venusskoen Paphiopedilum lawrenceanum kræver megen varme.

 

Venussko - Paphiopedilum

Venussko (Paphiopedilum callosum) er en nem stueplante, som blomster i marts-april.

 

Venussko - Paphiopedilum

Paphiopedilum concolor med plettede blom­ster er endnu mere varmekrævende.

 

Arter:

Paphiopedilum argus har hvide blomster med grønne og violette stri­ber; blomsterne udvikles om foråret; bladene er marmorerede.

 

Paphiopedilum bellatulum har fløde­farvede blomster; bladene har smukke marmoreringer. Blomsterne udvikles i marts-april, og planten er varmekræ­vende.

 

Paphiopedilum callosum har grønlige blomster, der i spidsen bliver violette; fanen er næsten rund og purpurstribet. Bladene er marmorerede. Blom­stringstidspunktet varierer, men ligger i reglen i februar-marts.

 

Paphiopedilum concolor har gulhvide blomster med brune pletter og smukt marmorerede blade; den er varmekræ­vende. Blomstringstidspunktet varie­rer fra december til marts.

 

Paphiopedilum delenatii, der dyrkes forholdsvis sjældent, har rosa blomster og lyse, marmorerede blade; den blomstrer i april-maj og er varmekræ­vende.

 

Paphiopedilum fairieanum har hvide, grønstribede blomster og hvid, bølget fane med violette striber; bladene er grønne, og blomstringen falder i okto­ber-november. Planten er velegnet til stue og tempereret klima.

 

Paphiopedilum glaucophyllum har vio­lette og grønne blomster; bladene er havgrønne. Planten er varmekræven­de og kan blomstre hele året.

 

Paphiopedilum hirsutissimum trives i tempereret klima og kan trives i stue. Blomstringen falder i marts-april; blomsterne er grønne og violette, og bladene er grønne.

 

Paphiopedilum insigne trives i tempe­reret klima. Blomsterne er hvidgrønne med rødbrune pletter og striber; blom­stringen falder i november-marts. Bla­dene er grønne. Bruges også til afskæ­ring.

 

Paphiopedilum lawrenceanum har lyse blade med iøjnefaldende tegninger. Blomsterne er grønlige og fanen bred med violette årer. Planten er varme­krævende og blomstrer i maj.

 

Paphiopedilum parishii har mere end en blomst på blomsterstilken; blom­sterne er gule med grønne striber. Blomstringen falder på forskellige ti­der af året, og planten er varmekræ­vende.

 

Paphiopedilum spicerianum blomstrer i oktober-december med hvide og vio­lette blomster; bladene er grønne. Planten trives i tempereret klima. Paphiopedilum stonei er varmekræven­de. Bladene er grønne, blomsterne hvide, rosa, violette og brune. Den blomstrer i maj-juni.

 

Paphiopedilum tonsum blomstrer fra marts til juli og er varmekrævende. Bladene er let marmorerede og blom­sterne hvidgrønne. brune og bronze­farvede.

 

Paphiopedilum venustum har marmo­rerede blade, der på undersiden er violette; blomsterne er gulgrønne med violette årer. Den trives i tempereret klima og blomstrer i januar-marts.

 

Paphiopedilum villosum trives i tempe­reret klima. Den blomstrer i januar­marts med grøn-brun-hvide blomster; bladene er grønne.

 

Hybrider: De fleste venussko i kultur er hybrider med varierende farveteg­ninger, f.eks. sorter som 'Bourgogne', der har vinrøde blomster i september­-februar, 'Superbum', der har skiftende blomstringstid for de purpurbrune blomster med hvide striber, 'Olivia', der har hvidrosa blomster om somme­ren, 'van Ness', der blomstrer i decern­ber-februar med hvide, grønne og pur­pur blomster, og endelig 'Winston Churchill', der blomstrer om vinteren med hvide, grønne, brune og purpur farver. De nærbeslægtede Cypripedium er omtalt i artiklen Fruesko.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.643 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her